Laboratory manager til forskningslaboratoriet på Afdeling for Retskemi
Aarhus Universitet (AU)
Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en laboratory manager til forskningslaboratoriet på Afdeling for Retskemi pr. 1. marts 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsubegrænset fuldtidsstilling.
Institut for Retskemi har flere forskningsgrupper, som løbende hjemtager eksterne midler til gennemførelse af forskningsprojekter og indtægtsdækket virksomhed. Afdelingens forskningsaktiviteter er vokset de senere år, hvorfor der nu ønskes tilknyttet en fast laboratory manager til instituttets bioanalytiske forskningsenhed, som dels varetager laboratoriets drift i forbindelse med forskningsprojekter, dels indgår i udvalgte forskningsprojekter med praktisk og organisatorisk hjælp.
Som laboratory manager ved Institut for Retsmedicin bliver du en del af en arbejdsplads med dedikerede og specialiserede medarbejdere. Alle deler et mål om at forebygge og opklare kriminalitet, ulykker, for tidlig død og selvmord gennem forskning, undervisning og retsmedicinske undersøgelser. Instituttet hører under det sundhedsvidenskabelige fakultet Health på Aarhus Universitet og beskæftiger 70 medarbejdere fordelt på to afdelinger, der leverer uvildig og evidensbaseret myndighedsbetjening for politiet. Derudover har instituttet tre forskningsenheder, der fokuserer på bioanalytisk kemi, retsmedicinsk billeddiagnostik og klinisk retsmedicin. De ansatte bevæger sig i krydsfeltet mellem myndighedsbetjeningen og grund- og anvendt forskning, og instituttet har et skrapt fokus på det gode arbejdsmiljø, som er en forudsætning for høj kvalitet i løsningen af opgaver på alle niveauer. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.
Dine arbejdsopgaver
Som laboratory manager vil dine primære opgaver være at understøtte forskningsgrupperne på afdelingen med praktiske opgaver, hjælpe med indkøring af nye studerende samt udføre selvstændigt arbejde i laboratoriet.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Indkøb af varer til laboratoriets forskningsprojekter
- Instruktion/oplæring af studerende på afdelingen i laboratorietekniske færdigheder
- Hjælp og vejledning af studerende i forbindelse med projekter i samarbejde med deres vejleder
- Indgå i afdelingens forskningsprojekter med praktisk/teknisk hjælp
- Ansvarlig for laboratoriedrift af forskningslaboratoriet (sikkerhed, rengøring, GMO, isotop)
- Kontakt til serviceteknikere ved nedbrud og planlagt service
- Bidrage til kvalitetsstyring og informationssikkerhed i tilknytning til afdelingens forskningsprojekter
Du refererer til afdelingslederen på Afdeling for Retskemi.
Dine kompetencer
Du har en naturvidenskabelig uddannelse på Ph.d.-niveau. Ansøgere med postdoc forskningserfaring foretrækkes.
Du har desuden følgende kompetencer:
- Erfaring med organisk analytisk kemi
- Erfaring med molekylærbiologiske og farmakologiske teknikker
- Kendskab til arbejde i ISO 17025 akkrediteret laboratorie
- Kendskab til arbejde med GMO og radioaktive isotoper
- Gode digitale kompetencer
- Kan begå dig i et internationalt forskningsmiljø
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutleder, Christian Lindholst tlf.: +45 8716 7575.
Arbejdsstedet er Institut for Retsmedicin, Palle Juul-Jensens Boulevard 43, 8200 Aarhus N, Danmark.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 4 og 5.
Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Retskemisk/
Ansøgningsfrist: 19 January 2025
Placering: Aarhus N Palle Juul-Jensens Boulevard 99
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: