Undervisere i dansk som andetsprog til Sprogcenter Furesø
Furesø Kommune
Vi søger 1-2 undervisere i dansk som andetsprog.
Vi søger undervisere, der
- er uddannede bachelor/cand. mag. i dansk og/eller fremmedsprog eller lærere med sprog som centralt fag
- har afsluttet eller påbegyndt uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog (DAV-uddannelsen)
- har undervisningserfaring fra et sprogcenter
- kan undervise på alle danskuddannelser og moduler
- er indstillet på at undervise to aftener om ugen i tidsrummet 17-20
- har uddannelse som FVU-lærer i dansk og/eller FVU-matematik samt FVU-digital
- har gode it-kompetencer
- kan sætte ens høje faglige niveau i spil i forhold til undervisning
- har kulturel sensibilitet og forståelse for andre kulturer
- er venlige, imødekommende og gode til at samarbejde
Vi har fokus på et godt samarbejdsmiljø, høj faglig standard og lægger vægt på at tilbyde en dynamisk og differentieret undervisning. Vi søger medarbejdere, der kan matche og supplere en gruppe velkvalificerede og engagerede undervisere. Vi værdsætter og efterlever et dialogorienteret og respektfuldt undervisnings- og arbejdsmiljø.
Det praktiske
Sprogcenter Furesø er et mindre kommunalt sprogcenter beliggende på Hvedemarken 3 i Farum. Vi har undervisning i tidsrummet 8.30 - 20.00 mandag til torsdag og 8.30 - 12 om fredagen. Vi tilbyder ansættelse på fuld- eller deltid med tiltrædelse så hurtigt som muligt.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
Vil du vide mere?
Vil du høre nærmere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte centerleder Hanne Merete Jensen på tlf. 7216 4737 eller mail [email protected] eller souschef Ingrid Obdrup på tlf. 7216 3687 eller mail [email protected].
Du kan få mere at vide om sprogcentret på https://sprogcenter.furesoe.dk/
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Upload derfor din ansøgning, cv og relevante eksamensbeviser på nedenstående link så hurtigt som muligt, dog senest den 20. januar 2025.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Afdeling: Sprogcenter Furesø
Ansøgningsfrist: 20 January 2025
Placering: Sprogcenter Furesø / Hvedemarken, 3, 3520, Farum, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: