Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Empatisk og udviklingsparat juridisk student til Lederne

Lederne



Vi har travlt i Lederne og søger derfor flere talenter til vores juridiske studenterteam. Din hverdag er kendetegnet ved direkte medlemskontakt og rådgivning, hvor social forståelse og faglighed er væsentlige komponenter.
Et job med stort ansvar
Som juridisk studentermedarbejder vil du blive en vigtig del af den Juridiske rådgivning og et team på ca. 20 andre jurastuderende. Den vigtigste del af dit arbejde vil bestå i at vurdere og drage juridiske konklusioner på medlemmernes telefoniske forespørgsler. Du kommer til at rådgive inden for individuel ansættelsesret, herunder kontraktforhandling, ferie, arbejdstid, afskedigelser mv.

Udover telefonisk kontakt med vores medlemmer udfører du skriftlig sagsbehandling samt assisterer vores jurister og advokater med bl.a. litteratur- og praksissøgning, beregning af forskellige typer krav og udarbejder udkast til breve til arbejdsgivere eller medlemmer.

Jobbet som juridisk student er med et stort ansvar på dine skuldre og er kendetegnet ved, at du gennemgår en stor faglig udvikling, hvor du blandt andet udvikler en markant evne til at udlede faktum samt knytte teori til praksis.

Om dig

  • Du er ofte den første person medlemmet har kontakt med, og du skal derfor kunne se dig selv i en udadvendt ansvarsbevidst rolle, hvor du har muligheden for at gøre en forskel.
  • Du er derfor god til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt - god til at målrette din kommunikation til hvert enkelt medlem. Du arbejder metodisk og struktureret og sætter en ære i at yde en god service.
  • Du er enten stud.jur., stud.merc.jur eller soc.jur. og gerne 2-3 år inde i studiet. Kendskab til arbejds- og ansættelsesret er ikke et krav, da du vil gennemgå et grundigt oplærings– og uddannelsesforløb.
  • Du har altid mulighed for sparring med erfarne kollegaer og du bliver en del af et fagligt professionelt miljø med mulighed for løbende at udvikle dig og dine færdigheder gennem kurser, sparring, opfølgning og individuel coaching.

Vi tilbyder - Lederne som arbejdsplads

  • Du bliver en del af Danmarks største faglige organisation for ledere, som dagligt arbejder for at yde tryghed for de danske ledere således, at de kan udøve god ledelse i alle Danmarks virksomheder. I 2024 havde vi mere end 26.500 afsluttede ansættelsesretlige sager og med en medlemstilfredshed på 92%.
  • Du vil få en afvekslende arbejdsdag, med stor selvstændighed og fleksibilitet, herunder mulighed for hjemmearbejde, når du er faldet godt til i dit nye job.
  • Vi har et stort fokus på udvikling af dine færdigheder, hvor du løbende bliver i stand til at varetage praktiske ansættelsesretslige problemstillinger med stigende kompleksitet. Derudover får du rig mulighed for deltage i kurser sammen med resten af vores jurister og advokater i huset.
  • Hos Lederne er vi stolte af at have et fantastisk arbejdsmiljø og fællesskab influeret af ligeværd, diversitet samt mange sociale aktiviteter, lige fra sportsaktiviteter til fredagscafe, fester mv.
  • Arbejdstiden er mellem 12-18 timer pr. uge, selvfølgelig under hensyntagen til eksaminer og ferie.

Om Lederne
Vi går forrest for at skabe en bæredygtig arbejdsplads, hvor vi er både ambitiøse og er helt nede på jorden. Hvor vi rummer både det seriøse og det uformelle. Hvor vi er her for hinanden, samtidig med at der er plads til at være der for vores familier. Vi er Danmarks største faglige fællesskab for ledere. Og i en tid fuld af udfordringer går vi på arbejde for at gøre en verden til forskel.

Vi arbejder bevidst med diversitet og inklusion og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap fysisk som psykisk, kønsdiversitet, seksualitet, politisk tilhørsforhold m.v., at søge stillingen.

Sådan ansøger du
Ansøgningsfristen er den 21. januar 2025, og vi forventer at afholde samtaler i uge 5. Vedlæg venligst CV, dokumentation for beståede eksamener samt andre relevante dokumenter. Tiltrædelse 1. marts eller efter aftale.

I Lederne er det ikke vigtigt, hvordan du ser ud, men derimod hvem du er som person. Derfor vil vi gerne frabede os billede på dit CV.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for juridisk callcenter Mette Tengler på telefon 3283 3525, mobil 2363 2936 eller Juridisk konsulent og teamkoordinator Esin Kaya på telefon 3283 3513, mobil 71701784.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Afdeling:

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lederne



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lederne

Hovedkontor: Vermlandsgade 65, 2300 København S

Vi er Danmarks største faglige organisation for ledere, og med mere end 115.000 medlemmer har vi et dybdegående kendskab til din hverdag som leder.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2722005//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT