Labtrainee (studentermedhjælp) til Maker Lab
KEA - Københavns Erhvervsakademi
Er du interesseret i prototyping - kan du lide at lære om nye teknologier, og er du tilpas med at dele din viden med dine medstuderende? Vil du være en del af et team, der har til opgave at give dine medstuderende praktisk kendskab til nye teknologer som forberedelse til deres videre karriere?
Så er jobbet i Maker Lab muligvis noget for dig.
OM JOBBET
KEA DIGITAL leder efter en stærk profil, der kan bidrage til den daglige udvikling og drift af Maker Lab. Vi skaber de fysiske rammer, hvor studerende kan eksperimentere med prototyping og tidens teknologier. Her vil du være en del af et ambitiøst team, der arbejder for, at give studerende adgang til maskiner og ny teknologi, der er relevante for deres uddannelse og fremtidige karriere.
De første fire punkter på listen nedenfor er kerneopgaver for alle labtrainees:
• Vejledning og rådgivning af studerende og medarbejdere i forhold Maker Labs ydelser, og hvad der kan tilbydes i forhold til individuelle behov
• Vedligeholdelse af Maker Labs maskineri, booking af Maker Labs udstyr samt oprydning
• Tilrettelæggelse og afholdelse af introkurser og workshops
• Bidrage til formidling og kommunikation af de studerendes egne projekter og vores faciliteter/aktiviteter i labbet (SoMe, infoskærme på KEA, plakater m.m.)
Dit bidrag til den daglige drift og vejledning i Maker Lab varierer i overensstemmelse med dine kompetencer og erfaringer. Vi vil være interesseret i at diskutere, hvad du kan bringe til bordet i forhold til:
- Digitale fremstillingsprocesser
- Vejledning og instruktion i CAD/CAM-software fx Solidworks, Fusion360 og Blender
- Grafisk produktion og fremstilling i primært Adobe pakken (Photoshop, illustrator)
- Digitalt og analogt tekstilprint.
- Laserskæring, t-shirt print, vinyl skærer, stickerprinter samt posterprinter - og software, der understøtter disse processer
- Flair og erfaring for; serigrafi og de håndværksmæssige teknikker i faget. Viden om grafiks print og serigrafiske processer og metoder
- Fremstillings- & automationsteknologier
- CNC-fræsning samt klargøring af CAD/CAM-filer i Solidworks, Fusion360 og Blender
- Drift, vedligehold og vejledning i maskinværkstedet; (gerne m. snedkererfaring)
(Bordsav, kap-/geringssav, overfræser, håndværktøjer m.m.) - Drift, vedligehold og vejledning ifbm. 3D print
- Drift, vedligehold og vejledning ifbm. Laserskæring
- Vejledning og instruktion af maskiner og generel sikkerhed på værkstedet
- Færdigheder /erfaringer
- Grundlæggende snedkerarbejde afmålt iht. Maker Labs maskinudvalg
- Flair og erfaring for; værkstedsorienteret prototypeudvikling (digital såvel som fysisk)
- Flair og erfaring for; serigrafi og de håndværksmæssige teknikker i faget. Du besidder stor viden om grafiks print og serigrafiske processer og metoder samt er optaget af at opsøge og inddrage ny viden og teknologier mv.
- Flair og erfaring for; Tekstile processer, analoge og digitale redskaber, der anvendes inden for tekstile printteknikker og metoder, samt er optaget af at opsøge og inddrage ny viden og teknologier mv.
Det forventes ikke at du har erfaring med alle ovenstående områder, men at du har de grundlæggende kompetencer til at kunne drive værkstedets tilbud og har lyst til at udvide dine eksisterende kompetencer.
OM DIG
For at bidrage til det professionelle og imødekommende miljø i Maker Lab er det et ønske, at du besidder følgende egenskaber:
- Ud over dansk vil engelsk være fordelagtigt
- Du skal være under uddannelse
- Du er holdspiller og har lyst til at inspirere andre og formidle din faglige viden og erfaring
- Du er imødekommende, servicemindet og god til at samarbejde samt har lyst til at bidrage til videre udvikling af KEAs labs
VI TILBYDER
Et job, hvor du har mulighed for bringe dine kompetencer og din erfaring i spil. Du vil arbejde sammen med andre labtrainees for at danne et mangefacetteret team. Sammen lærer vi af hinanden og bidrager til den videre udvikling af Maker Lab
Vi forventer, at du arbejder ca. 10 timer pr. uge, mellem 8.30 og 16.00, som fastlægges efter nærmere aftale, afhængigt af dit skema på studiet.
Vi håber, at du kan starte som labtrainee i Maker Lab hurtigst muligt. Ansættelse og løn efter gældende overenskomst for labtrainees/studentermedhjælpere.
ER DU KLAR TIL EN NY UDFORDRING PÅ KEA?
På KEA får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen. Ansøg stillingen via søg-knappen nedenfor.
Ansøgningsfrist er den 7. februar 2025. Vi forventer at invitere til samtaler løbende og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Spørgsmål kan rettes til Frederick Lehmann Rosling [email protected] eller Simon Benjamin Christensen [email protected].
Vi ser frem til at høre fra dig.
Afdeling: KEA Tech & Story Lab
Ansøgningsfrist: 07 February 2025
Placering: Guldbergsgade 29N, 2200, København N, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: