Vi søger trainees til a-kassen i Esbjerg
Det Faglige Hus
Vi tilbyder dig en spændende trainee-uddannelse på 18 måneder i A-kasse Udbetaling i Esbjerg med start den 1. maj 2025.
Det kan du se frem til:
• Du får stor indflydelse og ansvar i jobbet.
• Du får god løn under uddannelsen - 21.000 kr. pr. måned de første 12 måneder og 23.000 kr. de sidste 6 måneder.
• Du får attraktive ansættelsesvilkår - fx 7 ugers ferie + 6 faste fridage, 18% arbejdsgiverbetalt pension, betalte pauser og fritvalgsordning på 2%.
• Der er stor chance for, at du kan blive fastansat efter traineeperioden.
• Du får mulighed for at gøre karriere som fx a-kassekonsulent, teamkoordinater, superbruger eller specialist.
”Jeg har aldrig før fået så god en velkomst og aldrig før mødt så mange åbne mennesker på en ny arbejdsplads.”
Det siger Laura, Pernille og Karina, der er trainees i Det Faglige Hus
Om jobbet
Vi tilbyder et spændende traineeforløb, hvor du får mange forskellige opgaver, når du skal hjælpe og guide vores medlemmer, der melder sig ledige og søger om dagpenge. Jobbet består af en god blanding af medlemskontakt og sagsbehandling.
Vi har planlagt traineeforløbet, så det bliver en blanding af juridiske oplæg, sidemandsoplæring og selvstændigt arbejde. Du bliver en del af en ungt team, der har det sjovt og rart med hinanden, samtidig med at de arbejder professionelt. Og du kan regne med opbakning og støtte fra gode kolleger, hvoraf langt de fleste selv har været gennem et traineeforløb.
Under traineeforløbet vil du løbende få mere og mere ansvar, og til slut vil du kunne administrere og have opgaver som der forventes af en a-kassekonsulent.
Vores a-kassekonsulenter sagsbehandler medlemmernes ansøgninger om dagpenge. De beregner, vurderer og træffer afgørelser, om medlemmerne har ret til udbetaling, og de har løbende både den telefoniske og skriftlige kontakt til de ledige medlemmer, indtil de er job igen. I hele ledighedsperioden administrerer de dagpengene, og regulerer når der opstår en ny situation.
Læs hvad vores 1. års trainees fortæller om jobbet
Læs hvad vores 2. års trainees fortæller om jobbet
”Vores mentorer har selv været trainees og siger, at vi ikke kan stille dumme spørgsmål, for de har selv været i vores sted for få år siden, så de forstår os.”
Det siger Nanette, Nicolai og Anne, der er trainees i Det Faglige Hus
Hvem er du?
Vi stiller ikke krav om, at du har en bestemt uddannelse. Men det er et krav, at du skal kunne lide at arbejde med tal og paragraffer og have lyst til at give vores medlemmer den bedste service. Du skal også kunne tale engelsk.
Du kan både være helt nyuddannet med fx en økonom- eller bacheloruddannelse, eller du kan have haft nogle år på arbejdsmarkedet i butik eller andet erhverv og have et ønske om et brancheskift.
Du er som person positiv, serviceminded og initiativrig og vil gerne være på en arbejdsplads, hvor der er travlt, og hvor vi stiller krav til dig, men også belønner dig, når du går forrest, tænker hurtigt og får noget fra hånden.
”Kollegerne er hjælpsomme og sjove og hyggelige at bruge tid med samtidig med, at de også er virkelig effektive og professionelle.”
Det siger Nanette, Nicolai og Anne, der er trainees i Det Faglige Hus
Vi glæder os til at høre fra dig
Lyder jobbet som noget for dig, så send os en ansøgning via ansøgningsformularen på vores hjemmeside. Vi indkalder løbende til samtale, så send os gerne din ansøgning senest den 23. februar 2025.
"Det er kort sagt bare en god arbejdsplads.”
Det siger Laura, Pernille og Karina, der er trainees i Det Faglige Hus
Mere info
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 10-12 2025.
Har du spørgsmål til jobbet, må du gerne kontakte teamleder Camilla B. Hansen på tlf. 7610 9317 eller udbetalingschef Christina Pedersen på tlf. 7912 8115.
Om Det Faglige Hus
Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 235.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 240.000 tilfredse medlemmer i 2026.
Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 420 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer. Se her hvor tilfredse medarbejderne er i Det Faglige Hus.
Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.
Ansøgningsfrist:
23. februar 2025
Ansættelse:
1. maj
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: