Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til digital marketing og kommunikation søges til Det Nationale Sorgcenter

Det Nationale Sorgcenter



Er du klar til at tage springet og blive en ægte markedsføringsninja? Leder du efter en praktikplads, hvor du kan kombinere skarpe idéer med reelle resultater? Hvis du elsker paid digitale kampagner, og hvis du synes, konverteringssporing lyder som musik i dine ører, så læs videre.

Hvem er vi?
Vi er Det Nationale Sorgcenter, en NGO, der nægter at lade sorg stå i vejen for et godt liv. Vi hjælper børn, unge, familier og ældre med at navigere i sorgens bølger, og vi bruger vores indsigt til at gøre en forskel. Lyder det tungt? Bare rolig, vi har masser af humor og gåpåmod i vores hverdag.
Og ja, vi er også i rivende udvikling, så med en praktikplads hos os får du også chancen for at opleve, hvordan en organisation vokser fra lille til stor, og hvordan nye processer, AI, idéer og ambitioner bliver til virkelighed. Det er en chance for at se udvikling indefra og være en del af den rejse.

Hvad får du ud af det?
Hos os får du ikke bare et praktikophold – du får rammerne til at blive ekspert i digitale kampagner. Det er faktisk kun dine ambitioner, der sætter grænser. Vi tilbyder dig:
Et crash course i fundraising på steroider: Lær, hvordan man bygger digitale kampagner, der konverterer, engagerer og skaber reelt impact. Du får desuden mulighed for egne erfaringer i, hvordan aktuelle tendenser som automatiseret marketing, omnichannel-strategier og storytelling kan omsættes til konkrete resultater.
Værktøjskassen opgraderet: Bliv trænet i konverteringssporing, performance marketing og dataanalyse, der er helt centrale discipliner i en stadig mere datadrevet marketingverden.
Plads til dine vilde idéer: Få friheden til at skabe kampagner, der sætter spor på sociale medier, nyhedsbreve og andre digitale platforme – med inspiration fra trends som personalisering og mikroinfluencers.
Mentor-tid: Du får sparring fra kolleger, der ved, hvordan man knækker koden til succesfuld kommunikation. Det vil altid være frit tilgængeligt, men der vil også være rammesat reel mentortid.
En fuld kampagneoplevelse: Fra idé til eksekvering – du ser, hvordan man skaber resultater fra bunden og hele vejen hjem.

Hvem leder vi efter?
Vi har store ambitioner på dine vegne og forventer, at du formår at få det meste ud af dit ophold hos os ved hele tiden at være nysgerrig, initiativrig og ikke bange for at eksekvere selv. Med andre ord, du er ambitiøs, engageret og langt hen ad vejen selvkørende. Og så er du:
• Studerende på markedsføringsøkonom-uddannelsen eller noget lignende.
• Fascineret af digital kommunikation og elsker sociale medier.
• Struktureret (du har både styr på kalenderen og post-its) og selvkørende.
• Kreativ med flair for ord og design (vi arbejder for det meste i Canva og Adobe CC).
• Opsat på at bruge din praktik til noget, der faktisk betyder noget.

Praktisk info
Praktikperioden er foråret 2025, og forløbet er ulønnet (vi lover til gengæld, at du slipper for at hente kaffe – medmindre det er til dig selv). Vores kontor ligger på Amagerbrogade 150, 1.-2. sal, 2300 Amager og vi ser helst, du bruger mindst 3 dage på kontoret i ugen, for at sikre vi kan give dig den nødvendige sparring.

Hvordan søger du?
Send os din ansøgning og dit CV senest 15. januar. Fortæl os, hvorfor du er det perfekte match til os, og hvad du drømmer om at lære.

Har du spørgsmål? Kontakt Claus Fahrendorff på [email protected]

Vi glæder os til at møde dig (og dine skarpe idéer)!

Afdeling: Kommunikation, Politik & FundraisingAnsøgningsfrist: 15 January 2025Placering: Amagerbrogade, 150, 2300, København, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Nationale Sorgcenter



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Nationale Sorgcenter

Hovedkontor: Kejsergade 2, 1 & 2 sal, 1155 København K

Det Nationale Sorgcenter arbejder for, at sorg ikke ødelægger livet for mennesker. Det gør vi ved at tilbyde specialiseret behandling til børn og unge, der oplever sygdom eller død hos forældre eller søskende.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2723510//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT