Digital studentermedhjælper til kommunikation i Mellemfolkeligt Samvirke
Mellemfolkeligt Samvirke
Digital studentermedhjælper til kommunikation i Mellemfolkeligt Samvirke
Elsker du at kommunikere digitalt og omsætte komplekse dagsordener til spiselige budskaber? Har du interesse for unge og aktivisme globalt og i Danmark? Er du med på de nyeste Tik-Tok-trends? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Mellemfolkeligt Samvirkes kampagne- og kommunikationsteam.
Du kommer til at:
- Indsamle historier om vores arbejde i hele verden via vores 75 globale platforme og vores kollegaer i ActionAid International. Historierne omsætter du i samarbejde med vores social medie-redaktør og grafiker til indhold på hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier.
- Være med til at skabe vores politiske kampagner sammen med vores social medie-redaktør og kampagnemedarbejdere.
- Blive en del af vores community management-team, hvor du er med til at sikre en god dialog på vores sociale medier og understøtte vores kampagner.
- Og så er der selvfølgelig alle de små løbende opgaver, der giver arbejdsdagene ekstra krydderi.
Vi tilbyder:
- Som studentermedhjælper hos os får du indblik i vores globale arbejde og hvordan vi arbejder politisk som NGO.
- Et dynamisk arbejdsmiljø med mange forskellige opgaver og samarbejde på tværs, med åben kommunikation, mulighed for sparring, faglig og personlig udvikling.
- Gensidig fleksibel arbejdstid, hvor du selvfølgelig kan passe dit studie. Vi vægter fysisk tilstedeværelse højt, men du får også mulighed for at arbejde hjemmefra.
- En arbejdsplads, hvor du kan gro et internationalt netværk, du kan få glæde af i fremtiden.
Vi forventer:
- At du har styr på dansk retstavning og kendskab til brug af video, grafik og tekst på sociale medier. Du ved formentlig også lidt grundlæggende om, hvordan man redigerer video, grafik og et website. Kendskab til Photoshop, InDesign og Premiere Pro (eller lignende) er en fordel.
- At du er nysgerrig og synes, at vores arbejdsområder er vigtige.
- At du er i gang med en relevant videregående uddannelse, hvor du blandt andet lærer om kreativ kommunikation, digital kommunikation, digitalt design og kommunikation. Læser du noget andet, men kan stadig se dig selv hos os, så tøv ikke med at kontakte os.
Ansøgninger:
Stillingen er på 15 timer om ugen.
I Mellemfolkeligt Samvirke tror vi på mangfoldighed og lige muligheder for alle. Vi opfordrer derfor alle - uanset køn, kultur, etnisk, religiøs og politisk baggrund - til at søge denne stilling, da vi vægter en mangfoldig medarbejdersammensætning.
For flere oplysninger, kontakt Mick Allerup, redaktør for sociale medier på [email protected], eller teamleder Maja Bech Gregersen på [email protected].
Ansøgningsfrist er 9/2-2025. Samtaler forventes at blive i uge 8.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: