Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Hjælper til 9-årig dreng søges i Tved

Svendborg Kommune



Er du vores nye hjælper?
Vi søger 1-2 hjælpere som vil gøre en forskel for vores familie og hjælpe vores søn Adam i op til 12 timer ugentligt.

Vores søn Adam, på 10 år, har cerebral parese og har brug for hjælpere, der kan hjælpe ham om morgenen fra kl.6.30 og har også brug for hjælp torsdag eftermiddag (fra kl.14.15) og evt. enkelte weekender.

Om morgenen har han brug for hjælp til at komme op og blive klar til skolen (der er brug for hjælp til påklædning, toiletbesøg og forflytning, som du instrueres i).

Om eftermiddagen har han brug for hjælp til at få en god eftermiddag, hvilket både kan indbefatte ro, og lette aktiviteter så som at få læst en bog, spille et spil eller gå en tur. Der er også forflytninger og kan være toiletbesøg i eftermiddagsvagterne.

Adam er kørestolsbruger og har forskellige hjælpemidler, som han bruger i løbet af dagen, og som han har brug for hjælp til at blive forflyttet i mellem, da han ikke selv kan stå eller gå. Samtidig har han kognitive udfordringer og har derfor brug for tydelige voksne omkring sig.

Han taler og kan fortælle, hvad han vil og ikke vil, men kan have svært ved at regulere sine følelser og disponere sin energi.

Vi er en familie på 5, der ud over Adam består af mor, far, to mindre søskende på hhv. 7 og 4 år og vores hund. Vi bor i Tved, Svendborg.

Arbejdstid:
Adam har brug for hjælp på hverdage fra kl. 06.30 og en til to timer frem til at blive klar til skole. Det er ikke en forudsætning, at du kan arbejde alle 5 hverdage om ugen.

Derudover har Adam brug for hjælp torsdag eftermiddag fra kl.14.15 og er par timer frem.

Der vil desuden være mulighed for flere vagter i perioder, herunder også i weekenden.

Stillingen kan evt. deles mellem 2 personer.

Om dig:
Vi har ingen krav til din uddannelse, køn eller alder - ud over, at du skal være min. 18 år. Det vigtigste for os er, at kemien er der, og at du kan se dig selv i stillingen i længere tid – gerne min. 1 år.

Hvis du er studerende, vil vi prøve at tilrettelægge arbejdstiderne ud fra dit skema.

Det er en fordel, hvis du er rimelig fysisk robust og mobil, da du skal kunne hjælpe Adam med forflytninger.

Du skal kunne se dig selv i en jobfunktion, hvor din opgave er at aflaste os som forældre, samtidig med, at du skal kunne opnå en god relation til vores søn, vise ham vejen/guide ham og samtidig sætte tydelige grænser.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket.

Hvis du gerne vil vide mere om arbejdet, så send en sms til mor, Stine på nr.: 40930847, så kan I aftale et tidspunkt for opkald.

Hvis du gerne vil vide mere om ansættelsen i CBUF kontakt og aflastning, så ring til afdelingsleder, Anette Nielsen på nr. 23326227.

Om Svendborg Kommune

Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Det praktiske:
Ansættelsen er i CBUF Kontakt og Aflastning, Svendborg Kommune og sker med hjemmel i lov om Social Service § 84.

Der indhentes straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat. Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til stillingen. Vurderingen foretages af juridisk afdeling i samarbejde med Børn og Unge direktøren.

Aflønningen sker efter løntrin 11 jf. aftale om aflønning af kommunalt ansatte. Der ydes arbejdstidsbestemte tillæg/tillæg for forskudt tid efter gældende regler.

Ansøgningsfristen er den 31. januar 2025

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Afdeling: Bo- og aflastningstilbuddet Tankefuld

Ansøgningsfrist: 31 January 2025

Placering: Sofielund Skovvej, 180, 5700, Svendborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Svendborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Svendborg Kommune

Hovedkontor: Ramsherred 5, 5700 Svendborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2726164//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT