Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

To Juniorkonsulenter (studentermedhjælpere) til Facility Management i DSB

DSB



Forestil dig at du bidrager til en bedre togrejse for alle S-togskunder.

Tænk, at dine observationer fører til forbedringer på stationer for tusindvis af togrejsende.

Lige nu har du mulighed for at blive en del af DSB’s Soft Facility Management team, hvor du er med til at følge op på kvaliteten af leverancer indenfor Facility Management.

Velkommen til DSB’s Facility Management Team
Vi ser frem til at byde dig velkommen i DSB’s Facility Management team. Vi er 18 kollegaer med tekniske og administrative færdigheder. Vi har en stor kontaktflade til hele DSB.

Vi har et uformelt og godt arbejdsmiljø, hvor vi samarbejder og deler viden. Afdelingen er en del af DSB Ejendomme, som du kan læse mere om her.

Om jobbet og din hverdag
Vi forestiller os, at du arbejder ca. 15-20 timer ugentligt, og vi planlægger din arbejdstid under hensyntagen til dine eksamensperioder m.v.

Du får indflydelse og er med til at gøre en forskel for vores mange daglige rejsende.

Du får et spændende og udviklende job, hvor du arbejder i krydsfeltet mellem flere forskellige funktions- og fagområder, som alle påvirker kundernes opfattelse af DSB’s stationer. Det er f.eks. drift af bygninger og grønne arealer, dataindsamling, analyse og kvalitetsopfølgning inden for disse områder, samt kontakt med andre interessenter i hele organisationen.

Dine opgaver indebærer, at du indsamler data på stationer, laver kvalitetskontrol af data, igangsætter udbedrende tiltag og præsenterer data. Ca. 2/3 af arbejdet foregår på stationerne og resten fra vores hovedkontor i Høje Taastrup.

Dit arbejde indgår i en samlet indsats, så du har altid en sparringspartner, som du samarbejder med. Du får en selvstændig rolle i hverdagen – også i forhold til at planlægge din arbejdsdag.

På en typisk arbejdsdag vil du besøge en række stationer, hvor du registrerer afvigelser og mangler i DSB’s GIS-system. Derefter vil du tage til DSB’s hovedkontor, hvor du sammen med dygtige kolleger kvalitetskontrollerer registreringer og igangsætter udbedrende tiltag. Derudover præsenterer du løbende dine observationer for afdelingen på statusmøder.

Hvem er du?
Vi ser gerne, at du er i begyndelsen af din videregående uddannelse indenfor facility management, driftsstyring eller administration.

Vi lægger vægt på, at du er interesseret i at arbejde med den gode kundeoplevelse på S-togsstationer i Danmark og har nedenstående kvalifikationer.

Faglige kvalifikationer

  • Struktureret tilgang til opgaver og opgavernes planlægning.
  • God til at skabe overblik og fokusere på helheden.

Personlige kvalifikationer

  • Selvstændig og ansvarsbevidst.
  • Trives med at tage ud og besigtige vores stationer.
  • Nysgerrig og motiveret for at lære.
  • Trives med at yde god service overfor kunder og samarbejdspartnere.

Hvad tilbyder DSB?
Vi tilbyder alle vores studerende, kandidater, praktikanter og unge nyuddannede at blive en del af vores Young Professionals Network.

En af vores nuværende kandidater tog initiativ til at lancere et internt netværk for unge fagfolk, som nu er fuldt implementeret, understøttet af HR og selvstændigt drevet af medlemmerne.

Det er her, I mødes til socialt samvær, forretningsmæssige input og faglige diskussioner.

Vi tilbyder dig et togkort til DSB, så du kan komme gratis på arbejdet – Du kan også bruge dit togkort i din fritid.

Du kan se frem til

  • Udvikling af dine talenter og færdigheder
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Ansættelse efter gældende overenskomst, herunder pension

Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads.

Søg nu
Ansøgningsfristen er d 27. januar 2024.

Vi afholder løbende interviews og er klar til at ansætte med kort varsel. Så skynd dig at søge. Vi vil gerne se dit CV, en ansøgning (som dokument eller kort video) og dit uddannelsesbevis.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mikkel Helbech Hansen på tlf. 2468 8852.

#LI-Hybrid
#LI-NF1

Afdeling:

Lokation: Telegade 2, 2630 Taastrup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DSB



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.03.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DSB

Hovedkontor: Telegade 2, 2630 Tåstrup

DSB løfter en vital samfundsmæssig opgave sammen med mere end 500.000 daglige kunder. Som Danmarks største udbyder af offentlig transport spiller vi en vigtig rolle i at gøre Danmark til et bæredygtigt samfund. Det er DSB’s ambition, at bæredygtige, kollektive rejseformer skal være danskernes naturlige valg til fordel for både miljø og trafikal trængsel.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2726279//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT