Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studerende til webredigering og andre kommunikationsopgaver på Det Humanistiske Fakultet

Københavns Universitet (KU)



Vi søger to studentermedarbejdere til at hjælpe os med vores mange kommunikationsopgaver i Kommunikationsafdelingen på Det Humanistiske Fakultet.

Hvad er opgaverne?
Du kommer primært til at arbejde med webredigering på vores eksterne websider og på vores intranet. Du skal hjælpe med at udarbejde, opdatere og vedligeholde indhold og hjælpe med at passe vores support-mail. Derudover skal du være klar til at hjælpe med andre opgaver i afdelingen, fx at skrive mindre tekster, udsende nyhedsbreve m.v.

Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du:

  • Er grundig og ansvarlig
  • Kan bevare overblikket og arbejde selvstændigt
  • Har lyst til at arbejde med webredigering i et CMS – og måske prøvet Sharepoint og Obvius
  • Kan formidle på web og skriver fejlfrit
  • Har lyst til at indgå i et fagligt fællesskab og byde ind med ideer og synspunkter.

Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive HK-ansat og aflønnet som timelønnet studerende i henhold til reglerne i Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Timelønnen er anciennitetsbestemt og udgør minimum 140,56 kr. (1. april 2024-niveau).

Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelse og aktiv studerende.

Stillingerne er på 12-15 timer om ugen og med start hurtigst muligt. Arbejdstiden er fleksibel og kan variere fx i forbindelse med eksamener og læseferier.

Stillingerne er placeret i fakultetets kommunikationsafdeling. Som led af den igangværende administrationsreform på KU overgår opgaverne og dermed også stillingerne fra 1. marts 2025 til campusadministrationen på Søndre Campus.

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Rune Syberg, 29332469, [email protected]

Din ansøgning
Kort motiveret ansøgning (max 1 side) med CV og dokumentation for uddannelse (indskrivningsbevis og karakterudskrift) sendes elektronisk ved at klikke på "SØG STILLINGEN".

Vi skal have din ansøgning senest den 27. januar 2025. Vi holder samtaler kort efter.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Hvem er vi?
I kommunikationsafdelingen er vi 13 fastansatte medarbejdere og tre studentermedarbejdere. Vi løfter kommunikationsopgaverne for hele fakultetet - hjemmesider, intranet, events, forskningsformidling, kommunikation til studerende og ansatte samt sociale medier m.m. Vi bor på Københavns Universitets Søndre Campus ved Islands Brygge Metrostation.

Det Humanistiske Fakultet har ca. 9.500 studerende fordelt på 50 forskellige fag. De humanistiske uddannelser handler om mennesker og den måde, vi agerer, tænker og forstår verden, samfundet og andre mennesker på og beskæftiger sig med sprog, litteratur, kunst, historie, kultur og kommunikation. Vi er ca. 1000 forskere, undervisere og administrative medarbejdere på fakultetet. Se vores hjemmeside www.hum.ku.dk.

Københavns Universitet er Danmarks ældste universitet, grundlagt 1479, og hører med sine 38.000 studerende og 10.000 ansatte til de største i Norden og de højest rangerende i Europa. Universitetet består af seks fakulteter, som omfatter humaniora, jura, natur- og biovidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og teologi.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte kommunikationschef Rune Syberg, 29332469, [email protected] eller tillidsrepræsentanten Jette Bang, 35335816, [email protected]. Du kan også læse mere her

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Rune Syberg
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 27-01-2025

Ansættelsesdato: Start hurtigst muligt

Afdeling/Sted: Institut for Kommunikation

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Hovedkontor: Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2727104//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT