Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Student med interesse for sagsbehandling og kontraktstyring

Udlændinge- og Integrationsministeriet



Har du interesse for at arbejde med sagsbehandling inden for kontrolområdet samt kontraktstyring på udlændinge- og integrationsområdet? Og har du mod på at prøve kræfter med offentlig administration i bred forstand i en statslig styrelse? Så er du måske vores nye studentermedhjælper!

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af team Kontrol og Data i kontoret Økonomi og Analyse, der bl.a. er ansvarlige for den registerbaserede kontrol af overholdelsen af betingelser for ophold- og arbejdstilladelser for SIRIs område.

Derudover vil du have opgaver i team Regnskab, Indkøb og Tilskud, som bl.a. er ansvarlige for styrelsens kontraktstyring, indkøb, regnskab samt tilskudsadministration. I kontoret har vi desuden ansvaret for finanslovsarbejde, budgetopfølgning, statistik, analyser og ledelsesinformation. Du får således mulighed for at arbejde inden for et stort, komplekst og udfordrende opgaveområdet i en statslig styrelse.

Kontoret har i alt 7 studenter, der arbejdet tæt sammen. Vi har et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med højt til loftet, humor og et godt socialt sammenhold. Du får i alt 35+ engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver, og vi har et bredt samarbejde med alle kontorer i styrelsen, departementet m.v.

I SIRI arbejder vi med vores strategi og kerneopgaver for øje og har i 2024 lagt meget energi i at udarbejde vores strategihus, som beskriver vores vision og mission samt fundamentet for vores måde at arbejde på. Læs mere om os, vores strategi og vores forskellige kontorer her.¨

Dine arbejdsopgaver
Din primære opgave vil være at:

  • understøtte den registerbaserede kontrol af SIRIs opholdsordninger ved screening af sager udtaget til kontrol
  • have ansvaret for den indledende sagsbehandling af kontrolsager, og vil dermed stifte bekendtskab med SIRIs sagsbehandlingssystemer (Public360) og – processer
  • understøtte kontorets arbejde med kontraktstyring, indkøb og udbud

Afhængig af dine interesser er der desuden mulighed for at prøve kræfter med opgaver inden for administration af SIRIs tilskudsadministration og intern finansiel kontrol.

Om dig
Du er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse, fx jura, statskundskab, offentlig administration eller lignende. Vi forventer at du:

  • er grundig, detaljeorienteret og ansvarsbevidst i din opgaveløsning
  • kan arbejde selvstændigt og som en del af et team
  • har flair for at sætte dig ind i forskellige nye it-systemer
  • har en positiv indstilling og gåpåmod til at varetage alle typer opgaver – store såvel som små

Det er herudover en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med administrative opgaver, samt at du er hurtig til at sætte dig ind i nye IT-systemer.

Vi tilbyder dig
Som student i kontoret vil du få ansvaret for din egen opgaveportefølje, og du kan forvente en varieret hverdag med en bred kontaktflade. Kontoret har fokus på tæt og løbende dialog inden for og på tværs af teams, samt internt i studentergruppen. Den tætte sparring sikrer, at du hurtigt bliver klædt fagligt på til at løfte dine opgaver selvstændigt.

Selvom der kan være travlt, og der er mange bolde i luften, skal der også være plads til andet end arbejde. Vi har både løbeklub og træningsfaciliteter – og så holder vi nogle ret gode fredagsbarer nede i kælderen, hvor Slyngelstuen befinder sig. Der bliver spillet bordtennis og brætspil, drukket fadøl og sodavand, diskuteret, grinet og fortalt røverhistorier. Dine nye kollegaer i kontoret er ofte dem, som går forrest i de sociale arrangementer.

Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Cecilie Bøttern Steffensen, på telefonnummer nr. 72 14 24 93 / e-mail [email protected], eller teamkoordinator Jesper Gjøl Christensen, på telefonnummer nr. 72 14 26 10/ e-mail [email protected].

Er du vores nye kollega?
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest søndag d. 2. februar 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 6.

Yderligere information
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten. Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Afdeling:

Lokation: Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udlændinge- og Integrationsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udlændinge- og Integrationsministeriet

Hovedkontor: Slotsholmsgade 10, 1216 København K

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet? Ministeriet har ca. 1500 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet samt Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.

Arbejdspladsen har lige nu 50 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2728976//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT