Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Property og Netværk

Tryg Forsikring A/S



Vil du bringe dine analytiske kompetencer i spil, og trives du med at tage ansvar og samtidig få masser af tillid til dine opgaver? Hvis svaret er ja, så har vi en spændende mulighed til dig, der søger et studierelevant arbejde! Lige nu søger vi en studentermedhjælper til Underwriting i Tryg Commercial Lines.

Om os | Tryghed til alle
Tryg er det største skadeforsikringsselskab i Skandinavien, og vi forsikrer både private kunder og erhvervsvirksomheder. Commercial Lines er vores stærke kraftcenter, hvor vi tilbyder forsikringsløsninger til erhvervslivet. I Underwriting-afdelingen er vi ansvarlige for at analysere virksomhedernes risici med henblik på at sammensætte og tilbyde en forsikringsløsning, der matcher kundens risikoforhold. Det er også underwriterens ansvar at fastsætte en korrekt forsikringspræmie og sikre, at virksomhedens internationale aktiviteter er forsikringsdækket.

Som studentermedhjælper hos os bliver du en del af et eksisterende studenterteam i Commercial Lines Underwriting med en fast mentor. Du vil også blive en del af Trygs Student Hub, som er et netværk af studerende på tværs af afdelinger i hele Tryg. Der er altså rig mulighed for at få støtte og sparring i din hverdag.

Om jobbet | Bring dine kompetencer i spil
Vi søger en studentermedhjælper, som skal sidde i Property-teamet. I Property kommer du til at sidde tæt sammen med underwriterne og bistå dem i arbejdet inden for tings- og bygningsforsikringer. Det er derfor en fordel, hvis du interesserer dig for teknisk risikostyring og trives med at arbejde i forskellige systemer. Du vil også blive involveret i internationale forsikringspolicer, hvor du vil bistå med at instruere forsikringsselskaber uden for Danmark i at udstede lokale forsikringspolicer på vegne af Tryg. Her er det en forudsætning, at du har stærke engelskkundskaber, og en fordel hvis du trives med at udføre koordineringsopgaver

Om dig | Initiativrig og nysgerrig
For at få succes i jobbet skal du have lyst til at lære nyt inden for et eller begge områder. Du tør komme med egne forslag til løsninger og er initiativrig i dit arbejde. Derudover forestiller vi os, at du går på en relevant videregående uddannelse med minimum to år tilbage på studiet. Det kan f.eks. være KU, DTU, CBS eller Copenhagen Business Academy.

Er du interesseret?
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Underwriter Karima Tabuda på 41 86 07 50 eller [email protected].

Da vi løbende afholder samtaler, anbefaler vi, at du sender dit CV og ansøgning allerede i dag og senest d. 3. februar 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.

Ansøg nu »

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tryg Forsikring A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tryg Forsikring A/S

Hovedkontor: Klausdalsbrovej 601, 2750 Ballerup

Tryg er et af Nordens største skadeforsikringsselskaber med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. Hver dag arbejder vi på at gøre forsikring enkelt og trygt for vores kunder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2729242//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT