Ekstra bevilling udløser ekstra hænder. Omsorgsmedhjælper med interesse for omsorg, psykiatri og udviklingshæmning, søges til Regionalt bosted i Nybor
Region Syddanmark
Vi har fået en akut ekstra bevilling i en periode og søger derfor ekstra hænder i form af en til to omsorgsmedhjælper/ufaglært medarbejder, der sammen med vores faguddannet personale vil være med til at støtte vores borgere i deres dagligdag. Du skal være psykisk robust, da enkelte af vores borgere kan have en adfærd, der kan virke truende og udadreagerende adfærd (slå) kan forekomme. Du bliver godt oplært ift sikkerhed for dig og støtte til borgerne. Du skal desuden hurtig kunne indgå i opgaverne, da din oplæring bliver komprimeret grundet det akutte behov.
Vores 8 borgere:
Vi bor centralt i Nyborg tæt på tog og bus, og er et bosted for udviklingshæmmede borgere. I vores hus bor der 8 borgere i alderen 19-64 år. Vi har flere borgere med autismespektrum-forstyrrelser og psykiatriske problemstillinger, så som bipolar lidelse og ocd. Alle vores borgere er mobile.
Vores borgere kan grine og lave sjov. De kan spise og drikke og gå en tur sammen med dig.
De kan også have svært ved at forstå verden. De kan få for mange indtryk og have svært ved at sige fra. Enkelte af vores borgere kan blive udadreagerende og skubbe eller slå. Ikke fordi de vil ramme dig, men fordi de ikke kan sige, at de har det svært. Enkelte borger kan også slå sig selv.
Vi skal nok oplære dig både ift tilgangen til borgerne, men også i baggrunden for adfærden og hvordan du bedst passer på både dig selv og borgerne. Og vigtigst af alt, hvordan du hjælper borgeren i bedre trivsel.
Dine arbejdsopgaver:
Borgerne har brug for du hjælper dem med deres hverdagsliv. De får bla. lidt støtte til personlig hygiejne og de får støtte til at strukturere deres dag, så de ved hvad de skal hvornår. De har brug for du hjælper dem med at holde deres lejlighed pæn og ren, ligesom de har brug for at du hjælper dem med at hente det de mangler (altid sammen med borgeren). Endelig har de også brug for at du hjælper dem med deres sociale liv. Det med at være sammen med andre, kan nogen gange være svært. Borgerne har brug for at du overholder deres struktur og hjælper dem til at overholde den, også når det bliver svært. De har brug for at du kan vise dem, at du vil være sammen med dem, også når de har en adfærd du ikke helt forstår.
Borgerne spejler sig meget i dig, hvilket gør at det er meget vigtigt du er rolig, også når borgerne ikke er det. De låner/spejler sig i dit nervesystem.
Sammen med dine kollegaer:
Du bliver oplært i den pædagogik vi bruger, ligesom du bliver oplært i dokumentation, borgernes diagnoser, sundhedsfokus og meget mere.
Sammen med det pædagogiske og sundhedsfaglige personale, har du også et ansvar for at følge de dagsstrukturere og sikkerheds procedure, der foreligger ved den enkelte borger.
Hos os er du ligeså vigtig som alle andre medarbejdere. For sammen skal vi skabe den bedste trivsel for vores borgere og det gør vi ved i fællesskab at skabe en genkendelig og ens tilgang til borgerne. Hos os er borgerne i centrum.
Om stillingen:
Denne stilling er til ufaglært personale. Grundet det akutte behov, har vi brug for at du har nogle års erhvervs erfaring med i din rygsæk. Dette kan ikke være dit første job på arbejdsmarkedet. Vores borgere bor i rækkehus lignende boliger, og du har derfor ikke en kollega ved din side hele tiden. Du kan dog altid ringe til en kollega. Det er vigtigt du ved, at du skal kunne stå på egne ben, efter endt oplæring. Opgaven ved borgerne skal være dit primære fokus, og du kan sparre med kollegaer når I mødes på kontoret.
Stillingen er med ansættelse snarest muligt, og er på 25 timer midlertidigt frem til 31.05.25. Der kan i perioder være mulighed for flere timer (fx ved ferieafvikling og sygdom). Vi vil undervejes vurdere om der er mulighed for at forlænge ansættelsen.
Der vil være overvægt af aftenvagter, og færre dagvagter og fast hver anden weekend, hvilket gør at du har fri på nogle hverdage. Du vil altid kende din arbejdstid 4 uger frem.
Yderligere spørgsmål kan rettes til Afdelingsleder Susanne Olesen 61613024
Samtaler afholdes løbende til vi har rette kandidater.
Afdeling: Handicapcenter Fyn, Region Syddanmark
Stillingsbetegnelse: Omsorgsmedhjælper
Arbejdstid: Der vil være overvægt af aftenvagter, og færre dagvagter og fast hver anden weekend, hvilket gør at du har fri på nogle hverdage.
Arbejdssted: Nyborg
Ansøgningsfrist: 06-02-2025