Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper søges til Udlændingenævnets sekretariat

Udlændinge- og Integrationsministeriet



Vil du arbejde med udlændingeret og sagsbehandling på et område med stor politisk interesse og mediebevågenhed? Så bliv studentermedhjælper hos os!

Din nye arbejdsplads
Udlændingenævnet er et uafhængigt domstolslignende forvaltningsorgan. Udlændingenævnet behandler klager på udlændingeområdet, herunder blandt andet vedrørende familiesammenføring, tidsubegrænset opholdstilladelse, administrativ ud- og afvisning, visum, opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse og studier samt klagesager på EU-opholdsområdet. Det er sekretariatets opgave er at bistå Udlændingenævnet.

Vi holder til i det centrale København, og her er vi ca. 65 engagerede medarbejdere med forskellige uddannelser og kompetencer. Vi har en uformel og positiv omgangstone, og selvom vi har travlt, og hverdagen ofte kan være omskiftelig, så prioriterer vi socialt samvær og et godt arbejdsmiljø.

Det, som driver os og gør det sjovt for os at gå på arbejde, er en høj faglighed og en tro på, at vores viden og indsats gør en forskel. Du kan læse mere om vores arbejde, her.

Rawan, studentermedhjælper i Udlændingenævnets sekretariat, fortæller følgende om at være ansat i kontoret:

”Som student hos Udlændingenævnets sekretariat får man indblik i et interessant og udfordrende retsområde, hvor man kan bringe den juridiske teori i spil i praksis. Arbejdsopgaverne spænder bredt, hvilket giver en god mulighed for at udvikle og styrke sin forståelse af den juridiske metode.”

Det her skal du lave
Du vil blive en del af et større studenterteam, men du vil samtidig være tilknyttet sekretariatets EU team. Teamet arbejder med bl.a. EU-opholdssager og opholdssager efter Ukraine særloven.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • udarbejdelse af udkast til lettere afgørelser, f.eks. afgørelser vedr. genoptagelse
  • behandling af anmodninger om aktindsigt
  • forskellige sagsbehandlingsopgaver
  • besvarelse af posthenvendelser

Om dig
Du er studerende på en videregående uddannelse, f.eks. jura, og interesserer dig for sagsbehandling og forvaltningsret.

Derudover forventer vi, at du er:

  • nysgerrig, lærenem og initiativrig
  • fleksibel, engageret og serviceminded
  • arbejder selvstændigt og kan spørge om hjælp, når der er behov for det

Det vil være en fordel, hvis du har eller har haft forvaltningsret på studiet.

Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Josephine Sørensen på tlf. 61 98 38 80 eller e-mail [email protected].

Søg stillingen
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest tirsdag den 4. februar 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 6.

Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som studentermedhjælper efter l OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Hjemrejsestyrelsen, Adelgade 11-13, 1304 København K.

Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Afdeling:

Lokation: Adelgade 11-13, 1304 København K

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udlændinge- og Integrationsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udlændinge- og Integrationsministeriet

Hovedkontor: Slotsholmsgade 10, 1216 København K

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet? Ministeriet har ca. 1500 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet samt Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.

Arbejdspladsen har lige nu 50 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2731974//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT