Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Politik og Jura i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

Odense Kommune



Har du lyst til, at få et indblik i hvordan en stor politisk styret organisation drives, og hvordan man agerer korrekt som embedsmand og betjener det politiske samt administrative ledelsesniveau? Har du desuden lyst til at afprøve dine akademiske og teoretiske kompetencer og bidrage til at skrive notater og sagsfremstillinger samt indsamle og bearbejde data? Så har vi en stilling for dig!

Vi har nemlig brug for en ny studentermedhjælper i vores konsulentteam i Politik & Jura i Ledelsessekretariatet i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

Om os
I Politik & Jura bidrager vi til at sårbare borgere i Odense Kommune får den hjælp, de har brug for, så de kan få et bedre liv, og vi hjælper ledige med at finde deres næste job og unge med at finde den rette uddannelse.

Vi er 19 konsulenter i teamet, som samarbejder på kryds og tværs af hele forvaltningen - lige fra den øverste ledelse til den enkelte sagsbehandler. Du bliver derfor en del af at fagligt stærkt team med mange snitflader.

Ikke to dage ligner hinanden på vores arbejdsplads. Alt lige fra planlægning af udvalgsbesøg på lokale virksomheder til analyser og fokusinterviews håndteres. Vi har et stort fokus på høj faglighed, kvalitet og effektivitet, men også på at vi har en uhøjtidelig og munter omgangstone og hjælper og sparrer med hinanden.

Om jobbet
Hvis du kan genkende dig selv i dette, og har lyst til at lære endnu mere; så er stillingen som studentermedhjælper lige noget for dig.

Din opgave vil være at understøtte og samarbejde med afdelingens konsulenter i de mange forskellige opgaver, vi løser i forvaltningen. Du kan altså opleve at møde på arbejde en dag, og skulle med på tilsyn på en varmestue, og den næste dag lave et program til rådmandens virksomhedsbesøg eller hjælpe med dataindsamling og -behandling til en større analyse.

Nogle eksempler på store opgaver, du skal hjælpe med, er:

  • Understøtte udarbejdelsen af undersøgelser/analyser foretaget af forvaltningen
  • Opfølgning og afrapportering på rådmandshenvendelser
  • Understøtte frivillighedsområdet i forbindelse med uddeling af to puljer til frivilligt socialt arbejde
  • Gennemlæsning og sprogligt kvalitetstjek af sager til Beskæftigelses- og Socialudvalget
  • Hjælpe med til at planlægge og afvikle arrangementer og events i forvaltningen
  • Journalisering og overblik over forvaltningens kontrakter
  • Løbende rapporteringer fra Ankestyrelsens afgørelser for sager i forvaltningen

Om dig

  • Du skal enten være på sidste år af din bachelor eller i begyndelsen af din kandidat
  • Du er skriftligt stærk, struktureret og effektiv
  • Du har gåpåmod, og er opsøgende i forhold til opgaver og sparring
  • Du har et kritisk blik på de opgaver du får, og går grundigt til arbejdet
  • Du er fleksibel og kan lide at jonglere flere opgaver ad gangen

Din uddannelse betyder ikke så meget, men du skal have mod på at arbejde selvstændigt med dine opgaver. En interesse for at lære politisk styrede organisationer at kende fra bunden er også god at have. Vi behandler mange tunge emner i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, så du kommer langt med en god portion humor.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation HK.

Den ugentlige arbejdstid er 15 timer om ugen fordelt på 2 arbejdsdage, der kan dog i perioder – f.eks. i eksamensperioder – aftales andet. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål og ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent i Politik & Jura Maria Fester Petersen på 21 65 90 32, eller specialkonsulent i Politik & Jura Julie Tang på 21 48 32 19.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er søndag den 16. februar 2025. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 19. februar 2025.

For at komme i betragtning til stillingen, er det et krav, at du er studerende og indskrevet på en videregående uddannelse.

SØG STILLING

Jobområde:
Administration, HR, Økonomi og Jura, Studerende

Ansøgningsfrist:
16. februar 2025

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Tidsbegrænset periode

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Kontaktperson i annoncen:
Maria Fester Petersen

Tlf. nr. i annoncen:
21 65 90 32

Kontaktperson i annoncen:
Julie Tang

Tlf. nr. i annoncen:
21 48 32 19

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Hovedkontor: Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2732172//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT