Praktikpladser på NCC, Byggeri, Aarhus, Efterår 2025
NCC
Ansøg senest: 2025-05-30
By: Hybrid
Ansøg her
Vil du have en praktikplads, med mulighed for at prøve dine kompetencer af på et stort og spændende hotelprojekt på havnen i Aarhus? Så er dette din gyldne mulighed for at træde ind i byggebranchens praktiske arena og få den nyeste teknologi inden for digitalt byggeri mellem fingrene.
Som praktikant i vores afdeling Byggeri Vest oplever du den alsidige dagligdag, der er på en byggeplads, hvor hver dag byder på nye og spændende udfordringer. Du vil blive inddraget i sektionens møder og aktiviteter og vil få et tæt og lærerigt samarbejde med både funktionærer og håndværkere. Du vil indgå som en vigtig del af vores stærke team sammensat af både erfarne og yngre medarbejdere. Du får ansvar, men også sparring med dygtige og imødekommende kolleger, som er klar til at lære fra sig.
Som praktikant vil du komme til at arbejde med:
- Tidsplanlægning- og styring
- Sikkerhed og arbejdsmiljø
- Tilsyn og styring af fag- og underentreprenører
- Koordinering med timelønnede og leverandører
- Kvalitetssikring
Vær med til at opføre et 45.000 kvadratmeter stort hotel på havnen i Aarhus
Du bliver tilknyttet projektet Bassin 7 Hotel, som er et nyt stort Scandic hotel placeret i første række til vandet. Byggeriet vil samlet set dække en flade på 37.000 kvadratmeter plus en parkeringskælder på 8.600 kvadratmeter i to etager. Det er tegnestuen BIG, som har tegnet det imponerende byggeri. Hotellet udformes som et spiralforløb – en karré, der snor sig om sig selv, med en stor udvendig trappe, der inviterer besøgende op på toppen af hotellet til udsigt over havnen og midtbyen og en skybar i 76 meters højde. Hotellet får også en offentlig tilgængelig gårdhave med udsigt. På projektet vil der være mulighed for enten at arbejde med beton og råhus eller projekt-/entrepriseledelse.
Du skal vælge NCC fordi:
- Du hos os vil få en udfordrende og spændende praktik med karrieremuligheder efter praktikforløbet
- Du selv kan præge din hverdag og opgaver og der stort set ingen grænser er for, hvad du kan blive involveret i
- Vi gør brug af ny teknologi og du får mulighed for at påvirke den digitale udvikling i NCC
- Teamwork makes the dream work: Du kommer til at arbejde tæt sammen med og få hjælp fra erfarne kolleger og blive en vigtig del af teamet
- Du vil blive udfordret på at træffe beslutninger og løse problemer i den travle hverdag på en byggeplads
Vi leder efter dig, der:
- er studerende på en ingeniør, maskinmester- eller konstruktøruddannelse
- har gode danskkundskaber i tale og skrift
- er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder
- har en god portion gennemslagskraft
Vil du prøve dig selv og din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV via linket i stillingsopslaget. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rigtige, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Produktionsleder Jonas Birkegaard Holland (Beton & råhus) på +45 41 70 40 65 eller Entrepriseleder Tommy Brun Rasmussen (projekt-/entrepriseledelse) på +45 41 70 42 12.
Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!
Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.
NCC – en af de førende virksomheder i Norden
Ansøg her
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: