Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Fast Ejendom

ACCURA



Kunne du tænke dig at være en del af et af Danmarks absolut førende advokatfirmaer? Vi søger lige nu en studentermedhjælper til vores afdeling for Fast Ejendom.

Afdelingen
Accuras afdeling for Fast Ejendom er førende i Danmark og er i alle internationale guider rangeret i den absolutte top som et “first tier firm”, og vi arbejder med markedets mest spændende og komplekse sager på området. Vi beskæftiger os primært med køb og salg af fast ejendom og ejendomsselskaber, projektudvikling, entreprise og driftsrelaterede aspekter af fast ejendom, herunder lejeret, miljøret mv. og retssager vedrørende fast ejendom. Som studentermedhjælper i vores afdeling vil du derfor få mulighed for at opnå erfaring med en bred pallette af ekspertiseområder inden for fast ejendom, og arbejdet vil træne de grundlæggende juridiske værktøjer som erhvervsadvokat.

Det er afgørende for os, at det er sjovt og meningsfyldt at gå på arbejde, og vi investerer derfor mange ressourcer i ledelse og udvikling, og der vil gennem hele din karriere hos os blive lagt stor energi i din personlige og faglige udvikling og integration i et teambaseret miljø. Vores team er ungt, socialt og ambitiøst og præget af en højt til loftet-kultur og et fantastisk sammenhold, hvor vi sætter en ære i, at vores studentermedhjælpere trives og føler sig som en central del af holdet. Dette opnår vi gennem det daglige samarbejde og de mange sociale events.

Endeligt vil du blive en del af Accuras samlede studenterhold på ca. 100 studerende, og du vil komme til at lære dem alle bedre at kende gennem sociale og faglige arrangementer på tværs af huset.

Din arbejdsdag
Vi tilbyder fleksibilitet i forhold til planlægning af dine arbejdsdage, så det kan passe bedst muligt med dine studieaktiviteter. Din arbejdsdag vil bestå af at understøtte afdelingen med en lang række forskelligartede opgaver, som bl.a. kan omfatte:

  • deltagelse i den daglige sagsbehandling og opgaveløsning i samarbejde med afdelingens jurister
  • foretagelse af dybdegående undersøgelser af konkrete juridiske problemstillinger
  • udarbejdelse af korte juridiske notater og aftaler/tillæg
  • bistand på transaktioner, bl.a. med forberedelse af signing og closing
  • due diligence undersøgelser og udarbejdelse af findings i DD-rapporter
  • udarbejde udkast til dokumenter, herunder købsaftaler, lejekontrakter mv.
  • udarbejdelse af selskabsdokumenter
  • arbejde relateret til retssager vedrørende fast ejendom
  • bistand på M&A-transaktioner med relevans for fast ejendom
  • udarbejdelse af nyhedsbreve og faglige opdateringer af retspraksis og lovændringer vedrørende fast ejendom
  • selvstændig løsning af mindre opgaver
  • … og andre forefaldne opgaver.

Vi forestiller os, at du:

  • er på sidste del af din bachelor eller på første år af din kandidat i jura
  • har interesse for de formueretlige fag og gerne fast ejendom
  • er en holdspiller, der udstråler arbejdsglæde, entusiasme og godt humør, og som gerne vil bidrage til fællesskabet
  • gerne allerede har erfaring med juridisk informationssøgning, og måske har du også prøvet at udarbejde notater, analyser og nyhedsbreve
  • tager ansvar for grundighed i dine opgaver og er nysgerrig på at lære og blive fagligt udfordret
  • er dygtig til skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation på både dansk og engelsk

Hvad tilbyder vi?
Accura tilbyder et fleksibelt, spændende og udviklende job på 15 timer om ugen i en dedikeret advokatvirksomhed med en flad organisation og 550+ medarbejdere, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår, herunder overtidsbetaling og obligatorisk pensions- og sundhedsordning. Du har også mulighed for at tilmelde dig vores bogkøbsordning for studerende. Du får fleksibilitet til at arbejde mere i ferieperioder og arbejde mindre ved eksamenslæsning og skrivning af bacheloropgave og fri i forbindelse med dit speciale. Din udvikling prioriteres højt, og du får bl.a. mulighed for at deltage i kurser på Accuras interne uddannelsesforløb Accura Academy. Læs mere om, hvordan vi investerer i dig som studentermedhjælper på vores studenterunivers.

Vi bor i et moderne og innovativt domicil på Trælastholmen i Nordhavn, hvor vi har Orientkaj Metrostation som nærmeste nabo.

Hvad gør du nu?
Send en ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit CV, eksamensbeviser og karakterer. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til advokat Line Rom Engberg på +45 3078 8375 eller junior HR business partner Olga Wittenborg på + 45 3945 0576.

Søg stilling

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos ACCURA



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


ACCURA

Hovedkontor: Tuborg Boulevard 1, 2900 Hellerup

Accura rådgiver en lang række store nationale og multinationale erhvervskunder, finansielle institutioner, private equity-fonde, statsejede investeringsfonde, forsyningsselskaber, offentlige myndigheder, regeringer samt succesrige mellemstore private selskaber, deres ejere og visse personer med stor nettoformue.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2732636//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT