Klinisk lærer inden for medicinske og kirurgiske specialer (2025-224-06200)
Aalborg Universitet (AAU)
Klinisk lærer inden for medicinske og kirurgiske specialer (2025-224-06200)
Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Klinisk Institut, Aalborg Universitet er en eller flere ledige stillinger som klinisk lærer inden for medicinske og kirurgiske specialer ledige til besættelse pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter. Stillingerne er tidsbegrænsede for en periode på 3 år med mulighed for forlængelse.
Jobbeskrivelse
Kandidatuddannelsen i medicin ved Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Klinisk institut tager udgangspunkt i det kliniske miljø. Vi forventer et stigende optag af medicinstuderende på Aalborg Universitet, og der foregår undervisning af medicinstuderende på flere hospitalsmatrikler i Region Nord.
Den kliniske lærer vil gennem tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen på kandidatuddannelsen medvirke til udviklingen og implementeringen af kandidatstudieordningen for Aalborg Universitet i samarbejde med fagets kliniske professor. Undervisningen ved Aalborg Universitetshospital omfatter casearbejde, forelæsninger, symposier, kliniske færdighedsøvelser, lærerfeedback og faglig refleksion.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet tilbyder et pædagogisk efteruddannelsesforløb til kliniske undervisere ved Klinisk Institut med henblik på at ruste underviserne bedst muligt til implementering af problem baseret læring i klinisk undervisning, samt til støtte for faglig og pædagogisk sammenhæng i kandidatuddannelsen. Kurset er et nødvendigt bidrag til funktionen som klinisk underviser med ansættelse ved Klinisk Institut.
Kvalifikationskrav
Ansættelse som klinisk lærer forudsætter en relevant kandidateksamen. Ved den samlede vurdering vil der blive lagt vægt på pædagogiske kvalifikationer og interesse, ligesom forskningserfaring vægtes.
Information vedrørende vejledninger, ansættelsesprocedure samt gældende lovgivning på området kan sesher.
Ansøgningen skal indeholde:
- Opdateret curriculum vitae
- Kopier af relevante eksamensbeviser(cand.med)
- Publikationsliste, men ikke publikationer
- Undervisningsmæssige kvalifikationer beskrevet i undervisningsportfolio
- Øvrige kvalifikationer i forhold til stillingen.
Der anvendes shortlisting. Efter høring af bedømmelsesudvalg vil institutlederen, efter rådgivning fra formanden for bedømmelsesudvalget, udvælge de kandidater, der skal gennemgå en faglig bedømmelse.
Alle ansøgere vil blive orienteret om, hvorvidt de er gået videre til bedømmelse eller ej.
Har du spørgsmål?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til klinisk koordinator Stig Andersen, e-mail: [email protected]
Spørgsmål vedr. ansættelsesprocessen kan stilles til HR-Konsulent Annette Sønderby Nielsen, e-mail [email protected], tlf. 9940 8385.
Information vedrørende vejledninger, ansættelsesprocedure samt gældende lovgivning på området kan ses her.
AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for videnskabeligt personale ved universiteter, gældende stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter samt aftale mellem Foreningen af Yngre Læger, Foreningen af speciallæger samt videnskabsministeriet for kliniske Læger.
En klinisk lærerstilling er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisnings- og vejledningsopgaver på sygehus, i praksis eller på klinik.
Ansøgningsfrist
2025-02-17
Ref. nummer
2025-224-06200
Afdeling
Klinisk Institut
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: