Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Administrativ medarbejder på 32 timer søges til det Administrative Fællesskab Aarhus Midt 2

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Vi søger en selvstændig, engageret og dygtig medarbejder til det Administrative fællesskab Aarhus Midt 2 til at varetage en bred vifte af administrative og økonomiske opgaver.
Du vil blive en del af det relative nyetableret Administrative Fællesskab, Aarhus Midt 2, som omfatter Møllevangskolen, Samsøgades Skole, Skovvangskolen og Katrinebjergskolen. Vi er i alt ca. 15 ansatte fordelt på kantinepersonale og administrative medarbejdere. Det administrative team består af 8 medarbejdere, og dækker administrationen på tværs af alle skoler.

Din fysiske placering vil blive Møllevangskolen, men du skal også være fleksibel i forhold til at kunne arbejde på de øvrige skoler efter behov.

Opgaverne i stillingen er med afsæt i elevadministration og økonomisk administration som beskrevet nedenfor.

Stillingen vil bl.a. omfatte følgende:

  • Elevadministration
  • Budgetlægning
  • Budgetopfølgning samt løbende sparring med bl.a. skoleleder og pædagogiske ledere
  • Kontering, fakturering, udbetaling af udlæg m.m.

Andre administrative opgave i teamet er:

  • Løn og personaleopgaver
  • Indkøb

Da vi er et nyt team under opbygning, kan du være med til at præge indholdet af stillingen, og der kan ske mindre ændringer i opgavesammensætningen.

Fælles for alle medarbejdere er, at der tages del i receptionsbetjeningen på skolens kontor samt øvrige administrative opgaver der opstår på en skole.

Som medarbejder i det Administrative fællesskab vil du få en stor berøringsflade til hele organisationen og til mange forskellige faggrupper, ligesom du også vil være i tæt samarbejde med bl.a. de centrale fælles funktioner i Børn og Unge i Aarhus Kommune. Det er derfor vigtigt, at du har lysten og evnen til at indgå i samarbejde med mange forskellige mennesker.
Du skal desuden forvente at være en del af et miljø, hvor mange henvendelser og pludseligt opståede behov er med til at gøre dagene uforudsigelige og afvekslende

Din profil:
Vi søger en person som:

  • har en administrativ uddannelse som fx HK kontoruddannet eller administrationsbachelor
  • har en god økonomiforståelse, samt lyst og flair for at arbejde med tal
  • har gode administrative evner – herunder en systematisk og analytisk tilgang til arbejdet
  • har gode kommunikative evner og kan præsentere materiale
  • gerne påtager sig nye arbejdsopgaver, er løsningsorienteret og forandringsparat
  • udviser stor selvstændighed i opgaveløsningen og kan disponere og prioritere
  • bidrager aktivt til udvikling af afdelingen og opgaveløsningen
  • er serviceminded og fleksibel over for børn/elever, forældre, kolleger og samarbejdspartnere

Som person forventer vi at du

  • har personligt drive og gode samarbejdsevner
  • kan fokuserer på muligheder
  • kan lide, at hverdagen ikke er forudsigelig
  • har lyst til at være en del af et team hvor vi samarbejder på tværs af det administrative fællesskab.

Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse, hører vi gerne fra dig.

Vi tilbyder

  • en spændende og afvekslende hverdag
  • faglige udfordringer og udviklingsmuligheder
  • en arbejdsplads med stor mulighed for indflydelse på arbejdsopgaver og indhold
  • en arbejdsplads med fokus på trivsel, effektivitet, service, ansvarlighed og anerkendelse
  • en organisation i konstant udvikling

Vi værdsætter og bidrager alle til en uformel og ordentlig omgangstone, et forpligtende samarbejde, hvor det gode arbejdsmiljø er i fokus.

Der vil blive sørget for grundig oplæring.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: Deltid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationsleder Helle Damsgaard Linnebjerg på mobil 4083 1660 eller mail: [email protected].
Du er velkommen til at sende en SMS, hvis du gerne vil ringes op.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 15-02-2025

Ansættelsen er snarest muligt og senest 1. april 2025.

Yderligere oplysninger
Stillingen er en fast stilling. Ansættelse vil ske efter skolesekretærordningen som betyder en ugentlig arbejdstid på 34,29 timer, men med ekstra 15 arbejdsfrie dage om året.

Der vil blive afholdt samtale mandag den 24.februar 2025.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Møllevangskolen - Administration

Ansøgningsfrist: 15 February 2025

Placering: Møllevangs Allé 20, 8210, Aarhus V, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2735964//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT