Kategori: Børn og Unge. Stilling: Hver 3. weekend - Pædagog eller pædagogisk assistent til børn & unge døgntilbud. Ansøgningsfrist: 16. februar 2025An
Skanderborg Kommune
Hver 3. weekend - Pædagog eller pædagogisk assistent til børn & unge døgntilbud
Skovbo har ledige stillinger på 32-35 timer/ugentligt, da en kollega er gået på pension og vi ser ind i snart, at skulle tage imod nye børn til både anbringelse og støtte ophold (aflastning) og her får vi brug for dygtige nye kollegaer.
Skovbo er et døgn- og støtte ophold for børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne, samt autisme og lignende gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Alle børn og unge på Skovbo er udviklingshæmmede og forsinkede i deres udvikling. Funktionsniveauet er ofte påvirket kommunikativt, således verbalt sprog for nogle børn på Skovbo ikke udvikles. Derudover er der nedsat evne til at forstå og tilpasse sig, særligt i sociale sammenhænge. Dette ledsages for flere børn og unge på Skovbo af komorbiditet og somatiske ledsagehandicaps. Tilbuddet består af tre fløje Blæksprutten, Lærken og Sommerfuglen, hvortil den ene fløj har en ungdomsgruppe.
Har du erfaring med målgruppen er det selvfølgelig et plus, men drømmer du bare om at få det, så søg gerne stillingen. Vi sikrer nemlig, at alle får en grundig oplæring og mentorordning. Vi vil følge dig løbende gennem det første år, hvor du også får flere undervisningsdage i bl.a pædagogiske og sundhedsfaglige tilgange ved egne sundheds- og pædagogfaglige koordinatorer, som også vil støtte dig løbende. Der er internt medicinkursus, forflytningskursus mm. og opfølgninger med ledelsen i dit opstartsforløb. Herudover prioriterer vi, at alle faste medarbejdere gennemgår den et-årige uddannelse i autismepiloten.
Lyder det som noget for dig og kunne du tænke dig at blive en del af vores velfungerende arbejdsplads hvor der er en høj faglighed og hvor kerneopgaven altid er formålet. Det er også en arbejdsplads, hvor der er fokus på den sociale kapital med plads til humor og sociale begivenheder.På Skovbo lægger vi særlig vægt på
- At det arbejdsmæssige fællesskab bygger på handlinger og værdiforståelse med respekt- og forståelse for den fælles pædagogiske vision på Skovbo.
- Hjemlige rammer, hvor der skabes rum for samvær, kommunikation, leg og oplevelser.
- At tilrettelægge en tryg og udfordrende hverdag med udgangspunkt i det enkelte barns / unges muligheder og interesser. En hverdag, som imødekommer barnets- / den unges behov for trivsel, udvikling, omsorg og pleje.
- Børnenes / de unges indbyrdes leg og kommunikation, da vi mener, at dette har afgørende betydning for deres udvikling af selvforståelse og sociale kompetencer.
- Gennem kommunikation med barnet / den unge at forstå, anerkende og understøtte dem i at realisere egne mål, for herigennem at give dem oplevelsen af at have indflydelse på sit eget liv.
- Vi dagligt understøtter- og handler efter kerneopgaven og den pædagogiske vision:
- Kerneopgave på Skovbo
- Skovbos kerneopgave er at varetage den daglige omsorg og interesse for børn og unge med funktionsnedsættelser i tæt samspil med deres familier. Vi sikrer, at deres fysiske og psykiske behov opfyldes, samt opbygger den enkeltes kompetencer til at indgå i sociale relationer, oplevelse af trivsel og til at modtage læring.
- Pædagogisk vision på Skovbo
- Vi ønsker at understøtte børnene / de unges livsverden og læring, så de hver aften kan gå i seng med en forvisning om, at de er ønsket og elsket i en atmosfære af glæde, tryghed, engagement, begejstring og oplevelser.
- Kerneopgave på Skovbo
Vi ønsker tillige at skabe en udviklingsforståelse, der lægger stor vægt på de mellemmenneskelige relationer. Derfor er vigtige nøgleord kommunikation og samspil. Dels som værende afgørende for barnets- / den unges udvikling, dels skabe et frugtbart samarbejde med forældre og skabe udvikling mellem kolleger, i et bæredygtigt arbejdsmæssigt fællesskab.Din profil
- Du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent med interesse for at arbejde tværfagligt.
- Du er indstillet på, og loyal overfor at omsætte politiske og ledelsesmæssige beslutninger til den pædagogiske hverdag.
- Du sætter fagligheden højt, og vil bidrage aktivt til at medudvikle vores faglige tilgange til det pædagogiske arbejde, samt understøtte dette i samarbejde med de sundheds- og pædagogfaglige koordinatorer.
- Kan indgå i et ambitiøst og professionelt arbejdsfællesskab med fokus på kerneopgaven.
- Trives med høje krav, forventninger og løbende læring.
- At du har lyst til at arbejde med børn og unge med autisme og beslægtede udviklingsforstyrrelser, eller børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsevne.
- At du kan skabe rammer for udfordrende samvær og aktiviteter, så børnene og de unge får mulighed for at danne relationer og udvikle kammeratskab.
- Du kan arbejde struktureret, og er indstillet på at møde en børne-/ungegruppe, der har brug for forudsigelighed og genkendelighed, og er tillige indstillet på hurtige skift, og fleksibilitet i opgaveløsningen for at få dagligdagen til at gå op.
- Du har en anerkendende kommunikationsform og bidrager positivt til den fælles arbejdsglæde.
- Løbende opfølgning på Skovbos pædagogfaglige- og sundhedsfaglige indsatser og kan arbejde forsøgs- og udviklingsorienteret.
- At du kan arbejde analytisk, benytte faglige analyser og indsamle relevant data.
- Du er skriftlig velformuleret og kan arbejde selvstændigt med skriftlig pædagogisk- og sundhedsfaglig dokumentation.
Vi kan tilbyde
- Et tilbud med tværfaglig sammensat medarbejdergruppe, der alle har fokus på høj faglighed, kvalitet og trivsel og det velfungerende arbejdsmiljø
- Et grundigt og fagligt introduktionsforløb, løbende oplæring og sparring.
- Afsat administrativ tid til dokumentation og andre opgaver vedrørende børnene
- Normering der afspejler børnenes behov
- Høj grad af uddelegering af opgaver og ansvar.
- Et aktivt og dynamisk forældresamarbejde.
- Et samarbejdende arbejdsmæssigt fællesskab, der prioriterer det fælles ”vi”.
- En kultur, hvor du får mulighed for at sætte dine ressourcer i spil sammen med andre.
- En målrettet efteruddannelsesstrategi – både intern og ekstern uddannelse.
- Et ambitiøst og professionelt arbejdsfællesskab med fokus på kerneopgaven.
- Et velfungerende og aktivt LMU samarbejde.
- På Skovbo fremhæver vi frihedsgraderne hos den enkelte medarbejder. Denne tillid og opbakning mener vi giver større ansvarlighed, øget motivation og plads til kreativitet.
Vi håber at have vagt din interesse og vi glæder os til at modtage din ansøgning.Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst i forhold til Ny Løn. Inden der kan ske en endelig ansættelse, vil vi indhente en børneattest og en straffeattest.
Arbejdstiden er mellem kl. 6.00 og 23.00 på hverdage, fordelt på to tjenester morgen og aften – arbejde hver anden weekend. Vi arbejder aktuelt med muligheden for at arbejde hver tredje weekend og dette realiseres maj 2025, hvor man vil få mulighed for længere tjenester, som gør man kan arbejde hver tredje weekend. Der vil fortsat være mulighed for at arbejde hver anden weekend, såfremt dette ønskes.Ansøgningsfrist
16. februar 2025.
Samtaler afholdes 20. februar 2025.Hvis du vil vide mere
Se mere om os på Skovbos hjemmeside
Se tillige den udvidede jobprofil, der beskriver forventninger til generelle- og fagfaglige kompetencer, der er vedlagt stillingsopslaget.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Afdelingsleder Eileen Olsen på telefon 21 55 43 97 / mail [email protected]
Afdelingsleder Gitte Krogh på telefon 23 72 32 37 / mail [email protected]
Forstander Rasmus Kaag på telefon 40 34 80 72 / mail [email protected]
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: