Studerende til studieadministrationen på Københavns Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet (KU)
Har du lyst til at understøtte sagsbehandlingen af vores studerendes individuelle sager? Er du interesseret i at få et indblik i studieadministration og den tilhørende lovgivning? Er du struktureret og kan du sætte dig ind i og anvende forskellige digitale systemer? Så kan det være dig vi mangler i sektionen, Uddannelsesforløb.
Dine opgaver vil bl.a. være at understøtte:
- Lettere sagsbehandling af ansøgninger om merit
- Lettere sagsbehandling i forhold til eksamensklager
- Journalisering af forskellige sagstyper
Vi er en dynamisk organisation, hvor der løbende sker ændringer, hvilket betyder, at din opgaveportefølje kan ændre sig under din ansættelse.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat) med indplacering som studerende.
Minimumstimelønnen er kr. 140,56 (1. april 2024-niveau).
Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.
Stillingen er i gennemsnit på 12 timer om ugen i to år og er til besættelse hurtigst muligt.
For at blive ansat er det en forudsætning, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelsesinstitution.
Ansøgningen
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende via Jobportalen:
- En kort ansøgningstekst (max 1 side)
- CV
- Karakterudskrift
- Indskrivningsbevis
Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning så hurtigt som muligt, da vi afholder ansættelsessamtaler løbende. Senest mandag den 10. februar 2025.
Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte sektionsleder Christine Østerskov Kastrup ([email protected]) eller koordinator Marie Louise Weibell Diamant ([email protected]).
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Christine Østerskov Kastrup på [email protected] eller tillidsrepræsentant Christel Brink Hansen på [email protected]. Du kan også læse mere her
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Kontakt
Christine Østerskov Kastrup
E-mail: [email protected]
Info
Ansøgningsfrist: 10-02-2025
Ansættelsesdato: Start hurtigst muligt
Afdeling/Sted: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: