Studentermedhjælper til kommunikation og SoMe
Danmission
Brænder du for at formidle historier, der gør en forskel? Kan du lave engagerende indhold, og har du flair for SoMe, nyhedsbreve og grafisk design – og muligvis også erfaring med videoproduktion? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Danmissions kommunikationsteam.
Om Danmission
Danmission er en folkekirkelig organisation, der arbejder for fred, retfærdighed og bæredygtig udvikling i Afrika, Asien, Mellemøsten og Danmark. Vores arbejde bygger på et kristent livssyn og fokuserer på indsatsområderne fred & demokrati og natur & klima. Vi tror på, at dialog mellem mennesker med forskellige livssyn og religioner udgør et vigtigt fundament for fredelig, retfærdig og bæredygtig sameksistens.
Som studentermedhjælper vil du blive en vigtig del af vores kommunikationsteam og bidrage til at fortælle de mange gode historier fra vores arbejde til et bredt publikum.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Udarbejde og opsætte nyhedsbreve
- Producere og planlægge indhold til sociale medier (tekst, billeder, grafik og video i fx. Canva, Photoshop og Indesign)
- Mindre videoproduktioner og redigering
- Opsætte artikler i Wordpress
- Bidrage til kampagner og andre kommunikationsopgaver.
Om dig
Vi forestiller os, at du læser en kommunikations- eller journalistuddannelse og har mindst halvandet år tilbage af studiet. Du er idérig, struktureret og har en skarp pen samt et solidt greb om grammatikken. Måske har du erfaring med Mailchimp og Wordpress – eller er motiveret for at lære det.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til eller interesse for udvikling og kirkeligt arbejde. Og så skal du selvfølgelig have lyst til at bidrage til vores arbejde for en mere fredelig, retfærdig og bæredygtig verden og kunne se dig selv i Danmissions folkekirkelige værdier.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt og fleksibelt studiejob på cirka 10 timer om ugen. Du bliver en del af vores kommunikationsteam under vores Nationale Afdeling og får arbejdsplads på vores hovedkontor i Hellerup på grænsen til Østerbro. Du vil have cirka 40 dedikerede og søde kolleger i huset og kolleger på vores kontorer rundt i verden. Du kan læse mere om at være ansat i Danmission her.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Sara Maarup Thomsen på 4199 9322 eller mail [email protected] eller kommunikationskonsulent Frederikke Engberg på 4199 9327 eller [email protected].
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 17. februar 2025. Upload din ansøgning via nedenstående link.
Tiltrædelse: 15. marts 2025 eller snarest muligt derefter.
Afdeling: Kommunikation og Engagement
Ansøgningsfrist: 17 February 2025
Placering: Hellerup Strandagervej 24
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: