To koordinerende tutorer til BA i IVK i Odense
Syddansk Universitet (SDU)
Vil du være med til at tilrettelægge en studiestart, som giver de nye bachelorstuderende på IVK (International Virksomhedskommunikation) den bedste start på uddannelsen og SDU?
Vil du være med til at tilrettelægge en studiestart, som giver de nye bachelorstuderende på IVK (International Virksomhedskommunikation) den bedste start på uddannelsen og Syddansk Universitet?
Studiestarten er en af de vigtigste perioder for de studerende. Det er afgørende for et godt og engageret studieforløb, at vi står klar med en god studiestart, når de nye studerende ankommer. Studiestartens sigte er gennem fag- og studierelaterede aktiviteter at give de nye studerende det bedst mulige afsæt til den studiehverdag, der venter, samt at sikre at de føler sig godt tilrette i IVK´s faglige og sociale fællesskab.
For at søge jobbet skal du have bestået din 1. årsprøve.
Vi søger to koordinerende tutorer
- Der er engagerede og gerne vil gøre en forskel
- Der ønsker at lære om ”First Year Experience” og vil tilrettelægge en studiestart, der baserer sig på et solidt og fagligt fundament
- Som tør tænke kreativt, men som også har blik for detaljerne og det praktiske.
Et job som giver dig brede, relevante kompetencer.
Udover viden, færdigheder og kompetencer du kan bruge senere i dit arbejdsliv, får du:
- Mulighed for at udvikle kompetencer inden for planlægning, samarbejde og koordinering
- Et spændende og kompetencegivende uddannelsesforløb hvor du lærer at udvikle indsatser i en specifik kontekst og på et vidensbaseret grundlag
- Gode samarbejdsrelationer i fagmiljøet og på universitetet, og det at være en del af et ambitiøst team
- Mulighed for at sætte dit eget præg på en af din uddannelses vigtigste aktiviteter.
Det er obligatorisk for ansatte tutorer at deltage i uddannelsesforløbet fra Studievejledningen.
De koordinerende tutorers arbejdsopgaver
Som koordinerende tutorer med tjenestested i Odense skal I planlægge studiestarten i samarbejde med et antal ulønnede tutorer samt studieleder Flemming Smedegaard.
Inden studiestarten står I for at rekruttere ulønnede tutorer, sætte dem ind i studiestartsprogrammet og afholde koordineringsmøder. I vil have den koordinerende rolle gennem hele studiestarten.
Kontaktoplysning
Nærmere oplysninger om stillingerne som koordinerende tutorer og studiegruppefacilitatorer kan fås ved henvendelse til studieleder Flemming Smedegaard [email protected]
Ansættelse og ansøgning
Ansættelsen løber i perioden 15. april 2025 til 30. september 2025 med et samlet antal på 50 timer pr. koordinerende tutor, hvor arbejdsbelastningen primært vil ligge i august og september.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund (SUL).
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 27. februar 2025 kl. 23.59
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Placering: Odense, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: