Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Ansøgningsfrist: 19. februar 2025 Krisecenter medarbejder

Gentofte Kommune



Social faglig medarbejder med stærke relationskompetencer søges til Hellerup Krisecenter.
Hellerup Krisecenter er et midlertidigt opholdssted for voldsudsatte eller voldstruede kvinder og deres eventuelle børn. Vi arbejder for kvinder, der er udsat for fysisk, psykisk, seksuel, økonomisk og digital vold, ligesom vi også støtter kvinderne og deres børn i deres videre liv.

På Hellerup Krisecenter går faglighed og samarbejde hånd i hånd, og du vil blive en del af en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads. I tæt samarbejde med tre socialpædagoger, tre socialrådgivere, to nattevagter, en souschef og en leder, vil du tage medansvar for at sikre en stabil og sikker drift.

Vi søger en kollega, som både er en dygtig fagperson og som mestrer at samarbejde på et højt niveau. Det kollegiale fællesskab er præget af høj faglighed, et stort og ufravigeligt fokus på godt og etisk relations arbejde, venlighed, grundighed og plads til både sjov og alvor.

Du vil arbejde i et fast grundrul over otte uger med dag, aften og med weekendarbejde hver fjerde weekend. Helligdagsvagterne bliver i arbejdsfællesskabet fordelt en gang årligt, og du vil også være en del af en fast jule- og nytårsrul.

Arbejdsopgaver:

  • Arbejde med kvinder og børn, hvor børnene er i fokus. Det er en vigtig pædagogisk opgave at sikre, at ”børnene får en stemme” gennem meningsskabende samtaler, samvær eller aktiviteter.
  • Samtaler med børnene om deres liv, volden, erfaringer, oplevelser og efterfølgende med mødrene om, hvordan de bedst muligt kan støtte og hjælpe, med at give deres børn tryghed og de bedste muligheder for fremtiden.
  • Observationer af børnene og mor/barn relation, og beskrivelser heraf.
  • Afholde rådgivende, vejledende, støttende og udviklende samtaler med kvinderne om følgerne af volden, trivsel, sundhed, selvværd, relationer, børn m.m.
  • Deltage i udarbejdelsen af underretninger, krisecenterfaglige erklæringer og øvrige skrivelser under familiernes ophold.
  • Skabe en tryg hverdag for husets kvinder og børn og løse praktiske opgaver som pasning af telefon og dør samt alverdens forefaldende ad hoc-opgaver.

Om dig:

  • Uddannelse som pædagog, socialrådgiver, skolelærer eller lignende.
  • Erfaring med arbejdet med mennesker i krise og konflikthåndtering.
  • Interesse i og erfaring med at arbejde med børn.
  • Gode kommunikative kompetencer på både skrift og i tale – også på engelsk.
  • Interesse eller erfaring i familiearbejde med et særligt fokus på barnets perspektiv og samtaleerfaring.
  • Professionel, velreflekteret og driftssikker.
  • Et positivt livs- og menneskesyn, hvor du er bevidst om, at verden ikke er sort/hvid.
  • Stærke relationskompetencer og evnen til at trives i et arbejde, hvor du er tæt på kvinder og børn, der lever i en usikker og udsat social situation.
  • Evne til at trives i et omskifteligt arbejde med komplekse problematikker.
  • Evne til både at samarbejde og dele ansvar samt at arbejde selvstændigt og træffe beslutninger hurtigt og alene.

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads med et højt fagligt niveau.
  • Et miljø præget af både stabilitet og udvikling.
  • Muligheder for læring og vidensdeling gennem kontinuerlige faglige drøftelser, sparring, supervision, oplæring, kurser og årlige seminarer.
  • Et rummeligt arbejdsfællesskab, hvor forskellighed betragtes som en styrke og med indstilling om, at det vi ikke allerede kan, kan vi lære af andre eller hinanden.
  • Fokus på arbejdsfællesskabets udvikling og trivsel bl.a. via 1:1 samtaler, supervision, oplæring, sparring, kurser og årlige seminarer.

Stillingen er tidsbegrænset i et år med mulighed for forlængelse og stillinger er på 34 timer ugentligt fra 1. april 2025 til og til 1. april 2026.

Ansættelsessamtaler:
Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler tirsdag d. 25. februar 2025

Løn- og ansættelsesvilkår
Fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Ansøgningen
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag senest d. 19. februar 2025

Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag- vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du vil vide mere om stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Leder Pia Kronborg på 3961-2135 eller 2048-8988.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Pia Schwaner Kronborg
Leder

[email protected]
Telefon: 39 61 21 35

Mobil: 20488988

Ansøgningsfrist: 19. februar 2025 klokken: 23:59

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gentofte Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gentofte Kommune

Hovedkontor: Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2737942//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT