Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Bliv graduate i finansrapportering og compliance

Andel Holding



Har du en økonomibaggrund? Kunne du forestille dig at udvikle og bruge din viden og være med til at arbejde med eksempelvis transformationsprojekter, ad hoc projekter inden for Finans og koncerntværgående projekter, hvor Finans er involveret?
Vil du gerne være med til at bidrage til den bæredygtige omstilling i en formålsdrevet virksomhed, hvor vi baserer vores kollegaskab på tillidsfulde relationer? Og har du færdiggjort din kandidatuddannelse i 2024 eller gør det senest sommeren 2025?
Vi har de næste par år planlagt mange forskelligartede projekter, der indebærer, at du kan få brugt din viden om økonomi og kombinere den med spændende kompetencer inden for projektledelse og forandringsledelse, færdigheder, som du enten har med dig eller kan få opbygget,” fortæller Søren Klarskov fra Andel Finans.

Netværk, sparring & udvikling
Din udvikling og trivsel går hånd i hånd som graduate hos os. Udover din dagligdag i afdelingen vil du, sammen med de andre graduates, bruge tid på aktiviteter i vores graduateprogram, udviklet af HR. Et program, der er designet til at fremme bæredygtig vækst og udvikling i Andel-koncernen. Vi støtter dig i at bygge et solidt fundament med struktureret mulighed for fx sparring, videndeling og netværk med ledere og kolleger på tværs af hele koncernen. En konstellation, der giver dig muligheden for udvikling og læring.

Velkommen til Finansrapportering og Compliance
Funktionsområdet Finans er i gang med et større projekt som skal realisere målsætninger om ”fremtidens finansfunktion”, hvilket betyder at der søsættes en række initiativer og projekter over de næste tre år. Som graduate hos os, bliver du involveret heri. Dette indebærer, at du bl.a. skal bidrage med afklaring af processer, facilitering, projektledelse og udarbejdelse af præsentationsmateriale i samarbejde med f.eks. Andels projektkontor (PMO), IT, eksterne konsulenter og andre vigtige interessenter.

Som graduate i Finans er du med til at realisere og bringe os tættere på Andels langsigtede mål indenfor den grønne omstilling hver dag. Du vil være en del af en stor finansafdeling på godt 85 kollegaer, og til dagligt arbejde i afdelingen Finansrapportering og compliance. Vi udfører både opgaver individuelt og i fællesskab, og vi er altid i tæt, løbende dialog med hinanden.

Din base vil være i Svinninge, der ligger 40 minutter fra Roskilde - 1 time fra København (dog den helt rigtige vej i forhold til trafikken).

Du har stor indflydelse på at sammensætte din egen hverdag, og derfor vil der være mulighed for at arbejde hjemme et par gange om ugen.

Du får mulighed for at deltage i store, tværgående finansprojekter og bidrage med dine gode idéer og viden fra dine studier.

Helt konkret kan du se frem til at:

  • blive en del af et engageret kollegaskab med masser af inspiration og sparring
  • have stor berøringsflade med øvrige afdelinger i Finansområdet samt andre stabsfunktioner i Andel-koncernen lige fra HR, PMO (Projekt Management Office) og IT
  • være med på større finansprojekter og dertilhørende driftsopgaver og på sigt at blive ansvarlig for egne projekter/delprojekter med høj grad af støtte fra leder og kolleger
  • opleve rotationer, som sikrer, at du også lærer om både rapportering, compliance m.v.
  • være med til at præge egen udvikling.

Det er lige dig, vi leder efter, hvis du:

  • har en kandidatgrad fra 2024 eller får det senest sommeren 2025 inden for økonomi eller evt. i projektledelse med en ballast eller nysgerrighed for det finansielle
  • har lyst til at arbejde med projekter, processer i Finans og have mange kontaktflader internt og eksternt
  • vil hjælpe med at løse daglige opgaver i Finansfunktionen, f.eks. opgaver i forbindelse med årsrapporten, udarbejdelse af statusrapportering og mødemateriale samt involvering i Finansfunktionens øvrige opgaver der, hvor det er relevant
  • kan se dig selv som sparringspartner og bindeled mellem Finans og PMO
  • har afprøvet dine evner i et relevant studiejob – erfaring er dog ikke et krav.

Sæt strøm til din karriere som graduate hos Andel
Vi har brug for dig, der er nysgerrig og vil være en del af et fællesskab, hvor dine gode ideer bliver taget godt imod. Dig, der vil bidrage til den grønne omstilling og fremme kollegaskabet på tværs af afdelinger og selskaber.

Som graduate hos os indgår du i et 2-årigt program med fokus på faglighed, forretningsforståelse og fællesskab. Undervejs deltager du i aktiviteter, der bygger fundamentet for din videre karriere. Vi ønsker blandt andet, at du opnår snitflader i organisationen, et øget reflektionsniveau, nye perspektiver på opgaver – både teoretisk og praktisk, et godt netværk og en særlig tilknytning til fællesskabet.

Vi er klar til at tænke nyt, og som graduate hos os har du også mulighed for at bidrage til udviklingen af programmet med din viden, dine refleksioner og perspektiver gennem feedbacksamtaler.

For at trives som graduate hos os er det væsentligt, at du:

  • Tør tage initiativ og har færdighederne til at fuldføre dine processer inden for givne deadlines.
  • Er åben, nysgerrig og interesseret i at sparre og lære af dem omkring dig.
  • Er klar på at indgå i tværgående samarbejdsrelationer og kommunikere med kolleger på alle niveauer.
  • Kan arbejde med flere projekter ad gangen – både komplekse og mere lavpraktiske.

Du kan læse mere om programmet her: Andel.dk/karriere/graduate/

Et andelsselskab i bevægelse - vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning, dit CV og dit eksamensbevis via opslaget her. Ansøgningsfristen er den 28. februar 2025. Er du ikke færdiguddannet før ansøgningsfrist, kan du sende dit foreløbige karakterudskrift med.

Stillingen er med opstart den 1. september 2025.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Andel Finans Søren Klarskov på 40 49 99 52.

Har du spørgsmål til graduateprogrammet, kan du kontakte HR-Udviklingskonsulent Rasmus Louie Kofoed Larsen på 21 29 17 87.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Går du videre efter første samtale, inviteres du til anden samtale med persontest.

Vi glæder os til at høre fra dig!
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.

#Andel

Afdeling:

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Andel Holding



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Andel Holding

Hovedkontor: Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Andel er Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern. Vi er også et andelsselskab og en koncern med datterselskaber. Andel går til markedet i eget navn og gennem datterselskaber i forskellige segmenter inden for energisektoren – herunder Cerius og Radius elnet, Clever, Energi Danmark, Fibia og Andel Energi. Andel er ejet af ca. 400.000 sjællandske andelshavere og har 2,8 millioner kundeforhold fordelt over hele landet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2738458//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT