Kreative studentermedhjælpere til nyt ungdomsmedie
Nordiske Medier
Er du vild med TikTok, Instagram og alt, hvad der rører sig indenfor popkultur, trends og sociale medier? Og drømmer du om at omsætte din viden fra studiet til praksis? Så er det måske dig, vi leder efter til vores team hos KALAS - et nyt ungdomsmedie under Det Nordjyske Mediehus.
Sæt dit præg på KALAS!
KALAS er et nyt medie målrettet unge studerende, og som studentermedhjælper hos os får du en unik chance for at være med fra start og sætte dit præg på, hvordan vi formidler nyheder, trends og popkultur til Gen Z. Din hverdag bliver fyldt med kreativitet, hvor dine idéer får frit spil, og du kan eksperimentere med formater, der engagerer vores fællesskab.
I det daglige bliver det dit ansvar, at det indhold, vi producerer, når frem til brugernes øjne, ører og opmærksomhed.
Du skal bl.a.:
- Klippe video til TikTok og Instagram (fx i CapCut, InShot eller Premiere Rush).
- Redigere billeder i Canva.
- Udvikle idéer og skabe content, der fanger vores målgruppe
Vi sørger selvfølgelig for at du får grundig oplæring i alle opgaver og systemer.
Et skarpt blik for målgrupper og kommunikation
Vi forestiller os, at du er studerende inden for kommunikation, journalistik, marketing eller medieproduktion og har en naturlig interesse for sociale medier og trends. Vi ser gerne, at du er i begyndelsen af dit uddannelsesforløb og hvis du har SoMe-erfaring med i bagagen, er det et plus.
Derudover er du:
- Idérig og kreativ – du sprudler af nye koncepter og har lyst til at prøve dem af
- Passioneret omkring sociale medier – du kender TikTok, Instagram og YouTube som din egen baglomme
- Udadvendt og ikke bange for at snakke med mennesker – eller tage mikrofonen, hvis det kræves
- Nysgerrig på popkultur, trends, sundhed og identitet
Studerende hos os
Som medarbejder i Det Nordjyske Mediehus vil du opleve, at ambitionerne er store, og drømmene er modige. Du bliver en del af et innovativt mediehus med højt til loftet, som byder på rige muligheder for udvikling og læring i en foranderlig hverdag.
Som studentermedhjælper hos Det Nordjyske Mediehus tilbyder vi dig:
- En fleksibel arbejdsplads, så du samtidig kan passe studie og eksamener.
- Læring og sparring om sociale medier, kommunikation og journalistik, der giver relevant erfaring til CV’et.
- Et inspirerende læringsmiljø i rammerne af vores innovative mediehus.
- En arbejdsplads med et kreativt og sjovt fællesskab med andre studentermedhjælpere og kollegaer i Det Nordjyske Mediehus.
Læs mere om at være studerende hos os eller mød én af vores mange studentermedhjælpere hér.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte redaktør Alberte Hjorth Nilsson på mail: [email protected].
Alt det praktiske
Stillingen er timelønnet og det ugentlige timetal aftaler vi nærmere, så vi tager hensyn til dine studier. Du får arbejdssted i Aalborg i vores nye mediehus på Aalborgs havnefront. Adressen er Østre Havnegade 63-65, 9000 Aalborg. Det er et krav, at du er studerende.
Du skal forvente skiftende arbejdstider, da der kan være opgaver der skal løses om aftenen og i weekender.
Sådan søger du
Du søger studiejobbet ved at trykke på linket i bunden af denne side. Du skal uploade dokumenter i PDF-format og evt. billede i jpg/jpeg/png-format.
Stillingen besættes når den rette kandidat er fundet, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende afholder samtaler.
I Det Nordjyske Mediehus ønsker vi at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Bliv en del af fremtidens mediearbejdsplads
Det Nordjyske Mediehus er en moderne, fondsejet medievirksomhed. Vi tror på, at vores tilstedeværelse i Nordjylland er afgørende for, at vi gennem en fælles indsats kan skabe en stærkere og mere forbundet region.
Hver dag – døgnet rundt – bringer vi nyheder om livet i Nordjylland. Vi informerer, inspirerer, involverer og underholder både private og erhvervskunder på relevante platforme – digitalt, på print, med lyd og events. Vi søger perspektiv og er tæt på nordjydernes liv – og sikrer, at de har adgang til de nyheder, historier og indsigter, der betyder mest for dem.
Det Nordjyske Mediehus tilbyder en mangfoldighed af produkter og rummer brands som Nordjyske, Vigeur, ANR og det nærlokale nyhedsmedie LigeHer.nu. Vores datterselskab, Nordiske Medier, dækker erhvervslivet tæt i både Danmark, Sverige og Norge med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder til branchespecifikke områder.
Du kan læse meget mere om os her.
Send ansøgning >
- Kontaktperson
Alberte Hjorth Nilsson
+4560145692
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: