Studentermedhjælper med interesse for administration og kommunikation (Roskilde)
Alm. Brand Group
Ansøg om dette job
Er du hurtigt på tasterne og har du lyst til at arbejde i en afdeling med højt humør? Kan du smile i skrift og tale, og er du god til at kommunikere skarpt både skriftligt og mundtligt?
Er du godt i gang med en videregående uddannelse? Så har vi måske det perfekte studiejob for dig i Alm. Brand Group!
Om jobbet
Du vil blive en del af vores team, hvor du vil hjælpe med administrative opgaver herunder oprettelse af skader, behandling af mindre sager og betaling af regninger. Du bliver en del af afdelingen Indbo, Rejse og Dyr, hvor vi håndterer henvendelser fra private kunder.
Du vil dagligt være i dialog med vores samarbejdspartnere og andre konsulenter, afhængig af opgavernes art. I nogle opgaver, vil du kommunikere skriftligt med kunder. Din kommunikation til kunden skal være empatisk og tydelig, så vi sikrer en god kundeoplevelse og utvetydig forsikringsformidling.
Du får i stillingen gode muligheder for at oparbejde et godt CV med både administrative og kommunikative opgaver. Vi sørger for at sætte dig godt ind i dine opgaver og tilpasser dem løbende efter dine kompetencer og udviklingsbehov.
Om dig
- Du er i gang med en videregående uddannelse og har lyst til at prøve kræfter med forsikring.
- Du har veludviklede kommunikationsevner og du udtrykker dig klart på dansk, både skriftligt og mundtligt.
- Du finder let rundt i IT-systemer og har nemt ved at sætte dig ind i nye.
- Du er fleksibel, når omstændighederne kræver det – fx ved ekstra travlhed og i ferieperioder.
Vi lægger også stor vægt på din personlige profil, og vi leder først og fremmest efter dig, der har et stort drive for at hjælpe andre. Du får mange opgaver, som kræver overblik og handlekraft, når tempoet i afdelingen er højt.
Du er hjælpsom og møder dagens udfordringer med et åbent sind og en god energi. Du får masser af muligheder for at tage ansvar og udvikle dine kompetencer, når du tør gribe nye opgaver og træffe selvstændige beslutninger!
Vi tilbyder
Vores hverdag er præget af godt humør og gensidig hjælpsomhed, og vi kan lide at have travlt. Du får mulighed for at opbygge solid forsikringserfaring samt gode udviklings- og karrieremuligheder.
Arbejdstider på 8-15 timer om ugen i dagstid fra mandag til fredag med en fast timeløn.
Skadeafdelingen ligger i Roskilde tæt på stationen
Ansøgning
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Maria Olsen på tlf. 2399 1703. Ansøgningsfrist er hurtigst muligt, da vi løbende gennemfører samtaler med egnede kandidater. Send dit CV og en motiveret ansøgning for at komme i betragtning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
Afdeling People & Claims
Lokationer Roskilde (Ny Østergade 9)
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: