Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Plejeboligerne Østervang søger sygeplejerske - Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune



Stillingen er på 30 - 37 timer ugentligt.
Ansvarshavende vagt for hele huset hver 4. weekend.

Vi søger en sygeplejerske, der sammen med vores beboere og deres pårørende, samt en meget engageret og lattermild kollegagruppe vil være med til at leve, styrke og forny Østervangs vision.

”Sammen skaber vi et trygt hjem og en sund arbejdsplads”.

Plejeboligerne Østervang ligger i hjertet af Frederiksberg, i udkanten af det der før var hospitalsgrund. Vi har egen gårdhave, baghave og Cafe.
Østervang består af 4 plejeafdelinger med hver 26-36 beboere, et Rehab-afsnit, fysioterapi, dag- og aktivitetscenter, café og værksted, ligesom vi har ansat to kliniske udviklingssygeplejersker og kliniske udviklingsfysioterapeuter.

Som sygeplejerske skal du have overblikket over sygeplejen i praksis og iværksætte de sygeplejefaglige indsatser ud fra den enkelte beboers behov for pleje og sygepleje. Du har ansvaret for at koordinere arbejdet, samt sikre den høje faglighed i samarbejde med vores SSA og SSH. Du er medansvarlig for at sikre et godt samarbejde med både de pårørende og interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder varetage planlægning af lægebesøg, deltage ved lægebesøg både når det drejer sig om plejehjemslægerne og andre praktiserende læger. Du vil sammen med afd.spl skulle sikre et fortsat kompetenceløft for dine kolleger i forhold til dokumentation og den kliniske sygepleje. Du er selvskrevet i både husets egne sygeplejefaglige arbejdsgrupper samt de grupper Østervang deltager i på tværs af kommunen.

Du vil være ansvarlig for 30 beboeres sygepleje – og du kan være sikker på, at alle vil værdsætte dig og det arbejde du udfører. Du vil have travle dage, men du vil aldrig være i tvivl om at du gør en forskel – hver dag.

Vi forventer:

  • At du har bred klinisk erfaring, gerne geriatri.
  • At du tager ansvaret for at koordinere og sikre sundheds- og sygepleje af høj kvalitet.
  • At du ser udfordringer og udviklingsmuligheder i et tæt samarbejde med plejegruppen.
  • At du er interesseret i at udvikle sygeplejen.
  • At du kan supervisere, vejlede og undervise kollegaer.
  • At du kan arbejde tværfagligt, er fleksibelt og vil medvirke til at udvikle og opretholde et positivt arbejdsmiljø.
  • At du har gennemslagskraft og er selvstændig, ansvarsbevidst, loyal og kan gå ind i de konflikter, der vil være.
  • At du kan bevare roen og overblikket.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende stilling på et plejehjem med varierede opgaver, der spænder fra det akutte til det palliative.
  • Engagerede, lyttende og nysgerrige kollegaer, der har lyst til udvikling og læring.
  • En sund arbejdsplads hvor alle arbejder frem mod det samme mål at skabe et trygt hjem for vores beboere.
  • Mulighed for at præge udviklingen.
  • Tæt samarbejde med Østervangs sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeut.
  • Ugentlig stuegang og tæt samarbejde med ”vores” plejehjemslæger.
  • Uddannelsessted for studerende og elever.
  • God introduktion og oplæring.
  • Interne og eksterne kurser.

Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2025 eller efter aftale. Planlagt ferie respekteres.

Send gerne din ansøgning senest d. 19. februar. Samtaler holdes løbende.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til komme forbi til en uforpligtende kop kaffe. Du kan også kontakte afd.spl Tom Grøndahl Andersen, tlf. 28 98 35 30 eller på mail [email protected]

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Afdeling: Plejeboligerne Østervang

Ansøgningsfrist: 19 February 2025

Placering: Godthåbsvej, 83, 2000, Frederiksberg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Frederiksberg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Frederiksberg Kommune

Hovedkontor: Smallegade 1, 2000 Frederiksberg

Frederiksberg Kommune er en selvstændig kommune placeret midt i Hovedstaden, som er en del af Greater Copenhagen. I 2016 var vi i alt 104.481 indbyggere, der tilsammen bredte sig udover et areal på 8,7 kvadratkilometer, hvilket gør os til den tættest befolkede kommune i Danmark. Frederiksbergs højeste punkt er cirka 30 meter over jorden og ligger på Frederiksberg Bakke i Søndermarken.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2742313//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT