Studentermedhjælper til lettere juridiske og kontrolopgaver i Skattestyrelsen - København
Skattestyrelsen
Er du i gang med stud.jur., og vil du gerne have foden inden for hos Skattestyrelsen? Er du nysgerrig og har modet til at give dig i kast med mange forskelligartede arbejdsopgaver indenfor moms og lønsumsafgift? Så har vi et studiejob i Store Selskaber i Skattestyrelsen. som vil give dig relevant erhvervserfaring.
Arbejdsopgave
Som studentermedhjælper hos os får du en bred vifte af arbejdsopgaver. Din opgave vil være at understøtte enhedens kontrol af, om de største selskaber betaler korrekt moms og lønsumsafgift. Dine opgaver består bl.a. i:
- kontrol af selskabers momsfrie virksomhedsoverdragelser
- deltagelse i projekt ”VIES differencer i Store selskaber” og ”Foreløbige fastsættelser”
- kommunikere med virksomhederne og deres repræsentanter
- udarbejde sagsfremstillinger og træffe afgørelser
- opdatere diverse arbejdsbeskrivelser.
En del af arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med dine kollegaer, mens andre opgaver stiller krav til, at du kan arbejde selvstændigt.
Din profil
Vi forestiller os, at du er i gang med et studie i jura som fx stud.jur. eller tilsvarende.
Som person er du omhyggelig og arbejder struktureret. Du er pligtopfyldende og tager dit ansvar alvorligt. Det er vigtigt, at du har gode kommunikationsevner og udtrykker dig klart i både skrift og tale. Du er åben om egne udfordringer og villig til at lære nyt.
Store Selskaber 06 – din nye arbejdsplads
Store Selskaber er organisatorisk placeret under Skattestyrelsen. I Store Selskaber arbejder vi med de største selskaber i Danmark og sikrer, de betaler korrekt moms, skat og afgifter – hverken for meget eller for lidt. Vi sætter en ære i at kombinere vores viden om revision, regnskab og lovgrundlag, og har stort fokus på kvaliteten i vores opgaveløsning. Vi har et godt samarbejde og en god faglig dialog, såvel internt i afdelingen og Skattestyrelsen, som i vores relation til de store selskaber og koncerner.
Som en del af en stor offentlig organisation får du rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i jobbet. Der er sammenhæng mellem løn og ansvar, work-life balance, kompetencer og værdiskabelse. Vi har et sundt arbejdsmiljø, kommunikerer klart, og sørger for, at du gennemgår en struktureret onboardingproces, så du får de bedste betingelser for en god start.
Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbeviser og karakterblad fra din igangværende uddannelse bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 18. februar 2025.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte funktionsleder Peter Tøttrup på mobil 72 38 31 36.
Vi holder løbende samtaler. Tiltrædelse snarest muligt. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Arbejdstiden er ca. 15 timer pr. uge med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.
Afdeling:
Lokation: Hannemanns Allé 25, 2300 København S
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: