Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Bliv en del af tech-fremtiden: Vi søger student til IT-Branchens politiske team

IT-Branchen



Vil du arbejde med politikudvikling og interessevaretagelse i en branche med fokus på innovation og digitalisering samt supplere din akademiske viden med relevant erhvervserfaring fra krydsfeltet mellem erhvervslivet og det offentlige? IT-Branchen er Danmarks største brancheorganisation for it- og televirksomheder, og vi søger lige nu en dygtig student til at bidrage til arbejdet i vores politiske team.

Om stillingen
Med et studenterjob i IT-Branchen får du mulighed for at bidrage til den vigtige, digitale omstilling af vores samfund, der skal sikre, at vi udnytter teknologien til gavn for klimaet, økonomien og det enkelte menneske.

IT-Branchen varetager de politiske interesser for Danmarks it-virksomheder over for centrale beslutningstagere, myndigheder og presse, og vores fornemmeste mål er at støtte erhvervet og styrke digitaliseringen af Danmark. Vores politikker formuleres i policy boards, som består af repræsentanter fra vores medlemsvirksomheder. Deres faglige og teknologiske indsigt danner afsæt for vores politiske standpunkter, som vi omsætter gennem forskellige indsatser, der spænder bredt fra møder, events, politiske indspil, presse og debat mv.

Vi søger en student til at understøtte arbejdet med at drive vores politiske boards inden for diversitet og digitale kompetencer, og du vil blive tilknyttet to af vores hjertebørn, Coding Class projektet samt mentorordningen for kvindelige talenter i it. Som student kommer du helt tæt på arbejdet med politikudvikling og interessevaretagelse, og du får indsigt i en spændende branche i rivende udvikling. Du vil blive en del af et godt studenterfællesskab, og kan forvente en høj grad af ansvar for egne opgaver, når du skal bidrage til det strategiske såvel som det praktiske.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. inkludere at:

  • arrangere policy boardmøder, herunder dagsordener, præsentationer og referater
  • være med til at planlægge og afholde både større konferencer, fx. Coding Class finalen og mindre netværksevents
  • være co-pilot på mentorordningen for kvindelige talenter i it
  • have ansvar for research- og analyseopgaver
  • bidrage til policyarbejdet inden for diversitet og kompetencer
  • have dialog med samarbejdspartnere og virksomheder
  • udføre diverse ad-hoc opgaver

Hvem er du?
Du læser på en videregående, måske samfundsfaglig, uddannelse og har gerne et par års erfaring fra studiet. Derudover ser vi gerne, at du:

  • kan tage initiativ, arbejde selvstændigt og selv holde styr på fremdrift og deadlines
  • har interesse for politik, strategiudvikling og samfundsforhold
  • kan formulere dig på skrift og kommunikere politiske budskaber
  • har lyst til at arbejde med tech- og digitale politiske dagsordner
  • har sans for at arbejde struktureret, er detaljeorienteret og kan have flere bolde i luften
  • har erfaring med eller lyst til projektledelse, og trives med at tage ansvar og drive projekter fra idé til virkelighed
  • er positiv og imødekommende af natur og har gode samarbejdsevner

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • At blive en del af et fagligt stærkt team med et højt arbejdstempo og godt humør
  • Ansvar for egne opgaver og stor grad af fleksibilitet omkring dine arbejdsdage
  • Planlægning og eksekvering af spændende faglige events
  • Godt socialt fællesskab med ugentlig morgenmad og festlige personaleaktiviteter
  • Praktisk erfaring med et stort udsnit af opgaver og temaer samt udvikling af stærke kommunikative evner
  • Mulighed for at opbygge et spændende netværk inden for den danske it- og teleindustri
  • Attraktiv arbejdsplads midt i København med udsigt over vandet, kantineordning, fitnessfaciliteter og byens bedste kaffe

Løn og ansættelsesvilkår
Din arbejdstid vil være 15-20 timer om ugen med variation afhængig af aktivitetsniveauet. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Praktisk info
Send din ansøgning via "Ansøg nu" senest fredag d. 7. marts 2025. Vi holder samtaler løbende og ønsker stillingen besat hurtigst mulig eller senest pr. 1. maj. For nærmere information om stillingen er du velkommen til at kontakte Charlotte Holm Billund, [email protected].

Fremtidige kollegaer
Mette Lundberg

Direktør for politik og kommunikation

Charlotte Billund

Chefkonsulent IT-Branchen

Troels Johansen

Chefkonsulent

Asbjørn William Ammitzbøll Flügge

Chefkonsulent

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos IT-Branchen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


IT-Branchen

Hovedkontor: Langebrogade 3D, 3, København, 1411 København K.

IT-Branchen hjælper hver dag vores medlemmer, branchen og samfundet med at vokse. Vi brænder for at skabe et digitalt samfund for alle. Et samfund i vækst, og hvor Danmark står som et globalt fyrtårn, fordi vi udnytter teknologien til gavn for klimaet, økonomien og det enkelte menneske. Vi lader ildsjælene hos vores medlemmer sætte retningen for en bedre fremtid. Det gavner Danmark, erhvervslivet, den enkelte borger og vores medlemsvirksomheder.

Arbejdspladsen har lige nu 10 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de ingen færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2743276//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT