Data- og analyseinteresseret studentermedhjælper | Villum Fonden
The Velux Foundations
Data- og analyseinteresseret studentermedhjælper
Kan du lide at arbejde med data, og er du vild med Excel? Villum Fonden er en stor dansk almennyttig fond, som søger ekstra data- og analysekapacitet til vores uddelingsområder inden for teknisk og naturvidenskabelig forskning. Vi søger lige nu en engageret studerende, som kan være med til at understøtte Villum Fondens uddelingsteam inden for Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning.
Villum Fonden uddeler omkring 600 mio. DKK årligt til forskere inden for teknik og naturvidenskab på de danske universiteter.
Vi har brug for bistand til primært at indsamle og behandle kvantitative data, som skal indgå i analyser af effekten af fondens bevillinger samt i mindre grad til ad hoc administrative opgaver.
Mere end halvdelen af vores bevillingsmodtagere har en anden baggrund end dansk, det gælder også vores komitémedlemmer, og derfor skal du kunne kommunikere ubesværet på både dansk og engelsk.
Du bliver en del af et team med høj faglighed på i alt syv medarbejdere: en forskningsdirektør, fire programchefer, en programkoordinator og en studentermedhjælp. Selvom vi har individuelle ansvarsområde, samarbejder vi meget på tværs i teamet, og så er vi gode til at fejre vores fælles resultater i løbet af året.
Villum Fonden holder til i Søborg, hvor vi deler hus og administrative funktioner med vores søsterfond, VELUX FONDEN. Vi er i alt ca. 65 medarbejdere, heraf tre studentermedhjælpere.
Alsidige arbejdsopgaver
Du skal have mod på at løse store som små opgaver, både i samarbejde med andre og selvstændigt. Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- Databehandling: fondsdata, publikationsdata (citationsindekser som eks. Web of Science) og data fra Danmarks Statistik
- Deltage i udarbejdelsen af en årlig impact rapport
- Indberetning til Danmarks Statistik, ministerier etc.
- Udarbejde statistik og datamateriale til møder
- Andre administrative opgaver og en håndsrækning i forbindelse med begivenheder for bevillingshavere
Vi tilbyder
- Et spændende og alsidigt arbejdsmiljø, hvor de kollegiale forhold og arbejdsmiljø vægter højt.
- En løn på 170 DKK/time.
- Mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af dine timer.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- er godt i gang med en videregående uddannelse, hvor du muligvis har lært noget om god databehandling.
- føler dig hjemme i et Excel-ark og har mod på at styrke dine kompetencer yderligere
- kan kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
- er serviceminded, fleksibel og engageret
- arbejder struktureret, overholder deadlines og har øje for detaljen
- har lyst til at indgå i et arbejdsmiljø, hvor teamwork, sparring og godt humør er vigtige ingredienser
- har stærke IT-kompetencer
Vi forventer, at du kan arbejde ca. 15 timer ugentligt, som kan placeres fleksibelt i forhold til dit studie. Vi tager naturligvis hensyn til eksamensperioder.
Om os
Villum Fonden er en almennyttig fond, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland. I 2024 uddelte fonden i alt for ca. 1 mia. kr.
Fonden er stiftet i 1971 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen – grundlægger af bl.a. VELUX A/S og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.
Læs mere om os og vores historie og struktur på www.villumfonden.dk
Interesseret?
Send en motiveret ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag via knappen ”Ansøg” senest 24. februar 2025.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte programchef Karen Skytte Larsen
på telefon 2155 0908.
Dit arbejdssted vil være i Søborg på fondenes kontor.
Vi vil gerne besætte stillingen hurtigst muligt og indkalder til samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Deadline for ansøgninger 24.02.2025, kl. 23:59 Kontakt
Villum Fonden
Gladsaxevej 382
2860 Søborg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: