Studentermedhjælpere søges til databeskyttelse eller offentlig ret i DPO-enhed og Klimadatastyrelsen
Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
Du har en interesse for databeskyttelsesret (GDPR) og ønsker at stifte bekendtskab med datasikkerhed, offentlig ret eller lovgivningsarbejdet – hvis du kan svare ja til et af disse områder, har vi en stilling til dig.
I ministeriets koncernfælles DPO-enhed skal der ansættes to studentermedhjælpere, hvor der på nuværende tidspunkt, foruden databeskyttelsesrådgiveren, er to jurastuderende og en bachelorfuldmægtig. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets koncernfælles DPO-enhed er placeret i Klimadatastyrelsen og varetager ministeriets DPO-opgaver.
I Klimadatastyrelsens Databeskyttelses- og sikkerhedsteam skal der ansættes en studentermedhjælper, som, foruden DPO-enheden, består af to jurister og en bachelorfuldmægtig samt tre informationssikkerhedsmedarbejdere. Teamet løser opgaver for Klimadatastyrelsen og andre styrelser i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Endeligt skal der ansættes en studentermedhjælper til Klimadatastyrelsens juraenhed, som på nuværende tidspunkt består af én jurist. Juraenheden er ansvarlig for den juridiske betjening af styrelsens direktion og kontorer samt betjening af departementet inden for styrelsens ressortlovgivning. Den juridiske betjening omfatter offentlig ret, herunder forvaltningsret og statsret, samt styrelsens ressortlovgivning. Juraenheden har derudover ansvaret for at udarbejde lovgivning, der er tidssvarende og af høj kvalitet. Jobbet vil derfor give et godt indblik i arbejdet som embedsmand i staten.
DPO-enheden og Databeskyttelses- og sikkerhedsteamet er placeret i samme center, således at vores studentermedhjælpere sidder i et fagligt fællesskab med juristerne og dygtige it-sikkerhedskolleger.
Klimadatastyrelsens juraenhed er placeret i Center for Forretningsudvikling og Grøn Omstilling. Den juridiske studentermedhjælper vil indgå i et fagligt fællesskab med styrelsens øvrige jurister og juridiske studerende, men vil også være en del af centerets studentermiljø, hvor der på nuværende tidspunkt er ansat to studentermedhjælpere.
Opgaven som studentermedhjælper i den koncernfælles DPO-enhed består blandt andet af at:
- Deltage i kurser og undervisning i databeskyttelse (GDPR) samt udarbejde materiale til brug for undervisning
- Holde sig ajour med den nyeste databeskyttelsespraksis fra EU-Domstolen og Datatilsynet
- Bistå de otte institutioner under ministeriet med rådgivning omkring databeskyttelse
- Hjælpe med at tilrettelægge tilsyn og deltage i tilsynsbesøg
- Bistå med administrative opgaver
- Vedligeholde DPO-intranetsiden med skabeloner til vejledninger, instrukser, procedurer, dokumentation m.v. vedrørende databeskyttelse
Opgaven som studentermedhjælper i Databeskyttelses- og sikkerhedsteamet består blandt andet af at:
- Deltage i Klimadatastyrelsens infosik- og databeskyttelsesambassadørudvalgsmøder
- Bistå med udarbejdelse af awareness- og undervisningsmateriale vedrørende databeskyttelse, NIS2, AI-forordningen samt anden relevant lovgivning
- Vedligeholde styrelsens lovpligtige fortegnelse
- Bistå med at besvare henvendelser i databeskyttelsespostkassen
- Deltage i styrelsens årlige DPO-tilsyn
- Gennemgå revisionserklæringer fra databehandlere
- Gennemgå databehandleraftaler
- Understøtte besvarelse af interne kontroller vedrørende databeskyttelse
Opgaven som studentermedhjælper i juraenheden består blandt andet af at:
- Udarbejde juridiske vurderinger og notater i samarbejde med husjuristen
- Bistå med udarbejdelse af afgørelser og klagesagsbehandling
- Bistå med at besvare henvendelser og vejlede om problemstillinger inden for offentlig ret og styrelsens lovgivning
- Bistå med lovforberedende arbejde
Din baggrund
Du er jurastuderende med interesse for databeskyttelse, herunder datasikkerhed, offentlig ret eller lovgivningsprocedurer. Vi lægger vægt på, at du har mindst to år tilbage af studiet. Det er en fordel, hvis du er studerende på 5. eller 6. semester, men det er ikke et krav.
Derudover ser vi gerne, at:
- Du har valgt eller vil vælge valgfag inden for persondataret (Data Protection Law), it-ret eller menneskerettigheder, hvis du søger stilling hos DPO-funktionen eller Klimadatastyrelsens Databeskyttelses- og sikkerhedsteam
- Du er en analytisk person med lyst til at dokumentere og har blik for, at produktet er præsentabelt
- Det er en fordel, hvis du kan arbejde med Excel og PowerPoint og har generel teknisk flair
- Du er udadvendt og god til at samarbejde med kolleger i et tværfagligt miljø
Hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver en del af en ambitiøs styrelse med dygtige kolleger, herunder jurister og andre studerende. Du træder ind i et stærkt fagligt miljø, hvor du får en grundig oplæring. Vores mål er at ruste studentermedhjælpere med kompetencer, der gør dem særligt attraktive på jobmarkedet efter endt uddannelse – og det har vi stor succes med.
Der tilrettelægges således en onboarding og et tilpasset udviklingsforløb for styrelsens jurastuderende, ligesom styrelsens studerende kommer med på kurser og andre uddannelsesinitiativer, som initieres af DPO-enheden.
Din kommende arbejdsplads
Klimadatastyrelsen arbejder for et grønt, klimarobust og sikkert Danmark. Vi producerer og distribuerer data til både den offentlige og den private sektor. Med vores data bidrager vi til den grønne omstilling. Vi sikrer den nødvendige viden til at klimasikre Danmark, og vi sørger for at levere data, der kan bidrage til at øge sikkerheden.
Klimadatastyrelsen er beliggende på Østerbro i København. Her er højt til loftet, god kantineordning, kort afstand til S-tog, metro og busser samt gode parkeringsforhold – både til bilen og cyklen.
Klimadatastyrelsen er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som står i spidsen for arbejdet med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til stillingen i DPO-enheden eller jura, er du velkommen til at kontakte koncern-DPO Bibi Shah på telefon 7254 5741.
Har du spørgsmål til stillingen i Databeskyttelses- og sikkerhedsteamet, er du velkommen til at kontakte Helene Løffmann på telefon 7254 5562.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK eller en anden relevant overenskomst.
Arbejdstiden er 15 timer i gennemsnit pr. uge med mulighed for ændringer efter aftale. Arbejdstiden planlægges med hensyntagen til dit studieskema, afleveringer, eksaminer osv.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 20. februar.
Samtaler afholdes løbende.
Angiv i din ansøgning, om du søger stillingen i DPO-enheden, jura eller Databeskyttelses- og sikkerhedsteamet.
Vi søger fire studentermedhjælpere til vores team.
Afdeling:
Lokation: København Ø
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: