Uddannet pædagog til Fritids-og Ungdomsklub Vænget
Lyngby-Taarbæk Kommune
Er du til sport og bevægelsesaktiviteter?
Klub Vænget/Kongevejens Skole søger uddannet pædagog, 32 timer om ugen med interesse for arbejdet i ungdomsklubben samt sports-og bevægelsesaktiviteter i fritidsklubben.
Stillingen består af timer fordelt i skole og fritids-og ungdomsklubben. Vi har 210 fantastiske børn i fritidsklubben, 60 i juniorklubben og 50 dejlige unge i ungdomsklubben. Vi prioriterer kreative værksteder, sport, fri leg og de aktiviteter, som vi hver især brænder for.
Vi søger en pædagog med interesse for at lave sports-og bevægelsesaktiviteter målrettet både piger og drenge.
Du er god til at organisere og motivere børnene til at deltage i gruppeaktiviteter og har selv lyst til at være med. Du har øje for de børn, der er på kanten af fællesskabet og du kan også samle børn omkring dart, billard og bordtennis. Derudover skal du også have stor interesse for at arbejde med de unge i ungdomsklubben.
Som klubpædagog på Klub Vænget/Kongevejens Skole skal du:
- Arbejde selvstændigt med planlægning og udførelse af aktiviteter
- Være med til at løfte husets opgaver og aktiviteter
- Deltage aktivt i teamsamarbejde - i skole og klub
- Være klar til at springe til i uforudsete situationer
- Deltage i ture, arrangementer, weekendture, sommerkoloni og skikoloni
- Have en ugentlig vagt i ungdomsklubben til kl. 21.30
- Være primærpædagog og deltage i trivselslektioner på en årgang på mellemtrinnet
- Varetage bevægelse på mellemtrinnet
Dine egenskaber:
- Du har gennemslagskraft og kan lide at gå forrest
- Du har humor og gå-på-mod
- Du skaber nemt relationer og udviser stor gejst i dit arbejde
- Du har en anerkendende tilgang til børn, unge og voksne
- Du kommunikerer klart og konstruktivt
Om os:
- Vi lægger vægt på selvledelse og frihed under ansvar
- Klubben åbner, når skoledagen slutter mellem kl. 13.30-14.15 og frem til kl. 17.30
- Ungdomsklubben har åbent 3 aftener om ugen til kl. 21.30 og alle ansatte deltager i forskellige arrangementer på fredage i løbet af året samt på kolonier
- Vi er 8 ansatte og en SFO/Klub-leder
Kongevejens Skole er en skole med ambitiøse og udviklingsorienterede medarbejdere, der sikrer et højt fagligt niveau og en kultur, hvor vi tør tage beslutninger og begå fejl. Vi deler ud af vores faglighed og hjælper hinanden med at skabe en skole med de bedste betingelser for børns læring og udvikling. Vi er en tresporet skole med SFO og Klub. Vi er 750 elever og ca. 50 lærere og 28 pædagoger. Vi tilbyder en god arbejdsplads med engagerede, humoristiske og omsorgsfulde kolleger samt en afslappet tone.
Vi håber, at du er blevet nysgerrig og kan se dig selv som en del af vores Klub/skole og vi glæder os til at høre fra dig.
Yderligere oplysninger:
Tiltrædelse: 1. april 2025
Ansøgningsfrist 6. marts 2025. Ansættelsessamtaler holdes løbende
Husk at vedlægge CV samt henvisning til referencer
Har du spørgsmål til os, er du velkommen til at kontakte
SFO/klubleder
Gitte Grabas
40731760
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: