Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Student til KL’s Center for Sundhed og Ældre

KL - Kommunernes Landsforening



Mestrer du god og klar kommunikation og er du interesseret i sundheds- og ældrepolitik? Har du drømme om at blive projektleder eller konsulent for projekter, som relaterer sig til sundheds- og ældreområdet? Så bliv vores nye student i KL’s Center for Sundhed og Ældre og få erfaringerne her.

I KL’s Center for sundhed og Ældre arbejder vi bredt inden for sundheds- og ældreområdet. Aktuelt er det implementering af ældrereformen og sundhedsreformen som er på dagsordenen. Vi understøtter bl.a. kompetenceudviklingen og vidensdeling i kommunerne inden for sundhedspleje, digitalisering af sundheds- og ældreområdet, borgernær service og forebyggelse, ligesom vi arbejder op imod relevante ministerier og styrelser. Som vores nye student, skal du fx arbejde med at koordinere store konferencer på sundheds- og ældreområdet, forberede og afvikle webinarer og være med i udvikling af sundheds- og ældreområdet i kommunerne. Du får en vigtig rolle og ansvar for at sikre formidling af viden overfor vores medlemmer.

Din hverdag i KL

Som student hos os, vil du arbejde med en bred palette af opgaver. Vi lægger vægt på personlig og faglig udvikling, herunder løbende kompetenceudvikling, så din viden matcher de stillede opgaver. Hos os bliver du hørt og taget seriøst, og du har mulighed for bringe dine idéer i spil. Det betyder også, at der er mange muligheder for at udvide dine arbejdsopgaver i KL, hvis du er ivrig og initiativrig.

Dine primære arbejdsopgaver består i at:

  • Planlægge og understøtte den praktiske afvikling af konferencer, netværk og webinarer i centret.
  • Indgå i centrets daglige arbejde og understøtte konsulenterne bredt i deres opgavevaretagelse.
  • Bidrage til dataindsamling i kommunerne.
  • Understøtte konsulenternes arbejde i nationale eller kommunale arbejdsgrupper.
  • Skrive referater fra møder, som giver et stort indblik i debatterne på området.
  • Udarbejde små notater om udviklingen på et givent område.

Vi ser gerne, at du er i gang med en akademisk uddannelse, med 2-3 år tilbage på studiet.

Derudover så søger vi dig, som:

  • Ønsker erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation og har en interesse for sundheds- og ældreområdet
  • Arbejder systematisk og struktureret
  • Brænder for god kommunikation på offline og online medier
  • Er initiativrig og fleksibel ift. nye opgaver og arrangementer
  • Har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
  • Kan holde overblik og tager ansvar for at følge op på opgaver.
  • Er god til at arbejde med og under forskellige deadlines

Hvem er vi?

Du bliver en del af KL´s Center for Sundhed og Ældre, som består af ca. 30 medarbejdere, herunder tre studenter. Centret arbejder bredt inden for sundheds- og ældreområdet og op imod de nationale dagsordner på området, bl.a. ny ældrelov og overvejelserne om en sundhedsreform.

I KL bliver du del af et ambitiøst og dynamisk fagligt miljø, samt en tværfaglig organisation med studenternetværk, idrætsklub, fitnessområde m.m. Du kan læse mere om os på KL’s Karriereunivers.

Det praktiske

Send os din ansøgning senest den 23. februar 2025.

Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 26. februar 2025.

Vi håber at kunne sige velkommen til vores nye studenter den 1 april. Timeløn er efter gældende overenskomst.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer om ugen i gennemsnit. Der er god mulighed for at koordinere internt, hvor vi i vidt omfang vil kunne tage hensyn til eksamenslæsning, ligesom du vil kunne forvente spidsbelastningsperioder.

Er du nysgerrig på at høre mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jacob Meller Jacobsen på tlf.: 29 13 66 01 eller mail: [email protected] eller chefkonsulent Catrine Granzow Holm på tlf. 29 87 11 55 eller mail: [email protected]

Afdeling:

Lokation: Sundhed & Ældre

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KL - Kommunernes Landsforening



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KL - Kommunernes Landsforening

Hovedkontor: Weidekampsgade 10, 2300 København S

KL er en privat interesse- og medlemsorganisation for alle 98 kommuner i Danmark. Det er KL's formål, at varetage de danske kommuners fælles interesser og bidrage til, at kommunerne politisk og administrativt løser sine opgaver.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2746062//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT