Finansøkonomer til praktik til januar 2026 i Spentrup og Bjerringbro
Sparekassen Kronjylland
Praktik til januar 2026? Omsætte viden og kompetencer til praktisk erfaring? Rådgive privatkunder i et solidt pengeinstitut i vækst? Er dét lige dig, så er vi måske det perfekt match!
Sparekassen Kronjylland er blandt landets 10 største pengeinstitutter, og vi har de seneste år åbnet flere nye afdelinger. Derudover har vi ifølge den seneste kundeundersøgelse fra analysebureauet EPSI landets mest tilfredse bankkunder – både private og erhverv! Denne gode udvikling har du nu mulighed for at blive en del af.
Lige nu søger vi i Område Nord og Midt praktikanter til vores afdelinger i Spentrup og Bjerring i tre måneder: Fra januar til marts 2026 – med mulighed for studiejob før og efter.
Du kan glæde dig til at:
- Helt fra start få praktisk erfaring med at deltage i samarbejdet med privatkunderne
- Styrke dine kompetencer inden for de forskellige områder af privatfaget og få nye indsigter i behovsafdækning og rådgivning af privatkunder i forskellige livsfaser - lige fra unge studerende, til kunder, der er ved at etablere sig med boligkøb, skal investere formuen eller er på vej på pension
- Blive mødt med ansvar og udfordringer. Vi lærer dig op og hjælper, når du har brug for det, men vi kigger dig ikke hele tiden over skulderen. Hos os får du tidligt opgaver, du selv har ansvaret for
- Blive klædt på med løbende viden om finansiering, bolig, pension mv., så du udvikler dig i jobbet og med tiden kan blive en aktiv medspiller på kundemøderne. Undervejs udfordrer vi dig – og du os, så vi lærer af hinanden
- Blive en del af en afdeling med et stærkt fællesskab, der skaber resultater sammen som et hold, og som har en stor lokal beslutningskraft.
Vi tror på dig – og har en karrievej klar til dig
Vi tilbyder dig et spændende praktikforløb på tre måneder, hvor du for alvor kan prøve dig selv og din viden af i praksis. Men også meget mere end det. Vi tilbyder, at du allerede kan starte i et studiejob hos os i sommeren 2025. Vi tror nemlig på dig og din fremtid i Sparekassen Kronjylland. Derfor vil vi gerne lære dig at kende allerede til sommer – og invitere dig med ombord. Undervejs får du også mulighed for at blive en del af vores Ungenetværk på tværs af vores afdelinger.
Vi drømmer om, at både du og vi har lyst til, at du efter endt praktik fortsætter i et studiejob hos os og derefter har lyst til at følge vores traineeprogram. Programmet strækker sig over 1,5 år og giver dig en eftertragtet akademiuddannelse med 25 ECTS-point, hvorefter du er klar til et job som kunderådgiver i en af vores næsten 50 afdelinger.
Er du god til mennesker?
Vi er på udkig efter dig, der ikke kun er god til tal og økonomi, men også til mennesker. Det er nemlig afgørende, at du har lyst til at tale med kunder og vil bidrage til, at de altid får den bedste rådgivning. Det sker blandt andet ved at udleve Sparekassens fem kundeløfter, men også ved, at du hele tiden udvikler dig – og er med til at udvikle Sparekassen. Det er vigtigt, at du er nysgerrig, fagligt stærk og har lyst til at finde de helt rigtige løsninger til den enkelte kunde.
Vi er på udkig efter dig, der:
- Er i gang med at uddanne dig til finansøkonom og har lyst til studiejob og -praktik inden for rådgivning af privatkunder
- Tror på dig selv, når du præsenterer dine idéer og har et stort ønske om at samarbejde med både kunder og kolleger
- Motiveres af et højt fagligt miljø og af at skabe gode resultater
- Kan sætte dig i kundernes sted og lynhurtigt vurdere deres behov
- Gerne deler ud af dine idéer og har forståelse for godt købmandskab
- Drømmer om et kunderådgiverjob hos os efter endt uddannelsesforløb
- Vil være en del af et pengeinstitut, hvor vi vægter den personlige rådgivning højt, og kunderne kan ringe direkte til deres personlige rådgiver
Det siger en tidligere praktikant:
”Jeg har aldrig turdet håbe på at lande på en arbejdsplads med så stærkt et fællesskab og med så hjælpsomme kolleger. I min praktikperiode var alle eksempelvis meget villige til at hjælpe med at svare på spørgsmål eller skaffe viden. Senere fik jeg i mit traineeforløb en fast mentor, men alle i min afdeling stod faktisk klar til at hjælpe og agere mentor – det var vildt at opleve så stor en opbakning. Selv når jeg har lavet fejl, er de blevet vendt til god læring.”
Line Post, tidligere praktikant og trainee, nu kunderådgiver
Vi glæder os til at modtage dig CV og karakterark via ansøgningslinket. Når du sender dit CV, så skriv, hvilken eller hvilke af vores afdelinger du har interesse for.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg jobbet
Arbejdssted:
En af områdets afdelinger
Jobtype:
Praktik
Ansøgningsfrist
Senest 2. marts 2025. Vi holder samtaler løbende.
Forventet tiltrædelse:
Januar 2026
Flere oplysninger kan du få hos:
HR-partner Anne Sofie Ramstad Westergaard: 31 90 40 20
Hvad sker der nu?
Du kan læse mere om de forskellige trin i en jobsøgning hos os her.
Du skal kun sende dit CV
- det gør det nemt for dig at søge jobbet. Via linket ovenfor kan du blive klogere på, hvorfor vi kun beder dig om et CV.
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: