Studentermedhjælper søges til Juridisk Team i Klima og Miljø, Aalborg Kommune
Aalborg Kommune
Studentermedhjælper søges til Juridisk Team i Klima og Miljø, Aalborg Kommune
Del jobopslag ved at kopiere linket
Vil du gerne opleve en politisk styret organisation indefra? Brænder du for jura, miljøet og den grønne omstilling? Så er du måske vores nye studentermedhjælper til Klima og Miljøs juridiske team.
Om jobbet
Som studentermedhjælper hos Klima og Miljø arbejder du tæt sammen med forvaltningens øvrige jurister, og du får opgaver indenfor en bred vifte af juraen.
Særligt kan nævnes opgaver på GDPR-området, herunder brugerautorisationskontroller og behandling af indsigtsanmodninger, men også håndtering af aktindsigtsanmodninger og diverse researchopgaver indenfor blandt andet forvaltningsret, kommunalret og miljøret.
Der vil også være andre ad hoc-opgaver, herunder indførelse af forvaltningens kontrakter i vores kontraktsstyringssystem og generel journalisering. Vi er en spændende, travl og uforudsigelig arbejdsplads, og dine opgaver vil afspejle dette.
Om dig
Du går på minimum 2. år af din bacheloruddannelse i jura eller erhvervsjura.
Du skal brænde for juraen og kunne levere en indsats baseret på service, samarbejdsvillighed og faglighed. Du skal have lyst til at lære juraen i en politisk styret organisation og til at sætte dig ind i og formidle komplekse problemstillinger og løsninger. Det skal du gøre på en letforståelig måde, som passer til de mange samarbejdsrelationer, du får i Klima og Miljø.
Har du allerede erfaring indenfor arbejde med jura i praksis, er det en stor fordel. Men det vigtigste er, at du er selvstændig, struktureret, god til at samarbejde, udadvendt og initiativrig.
Om os
Aalborg Kommune vil være en kommune i grøn balance. Klima og Miljø er ansvarlig for en tværgående politik, der fremmer og understøtter grøn omstilling i alle syv forvaltninger. Politikken tager afsæt i kommunens verdensmålsstrategi og en række konkrete klimaplaner.
Klima og Miljø er én af de syv forvaltninger i Aalborg Kommune. Vi arbejder med bæredygtig udvikling, miljøbeskyttelse og affaldshåndtering, herunder fører vi miljøtilsyn med virksomheder og landbrug, planlægger forsyning af varme og vand samt afledning af spildevand. Forvaltningen står også for administration og vedligeholdelse af kommunens bygninger, samt planlægning af kollektiv trafik og visiteret kørsel af borgere. Fælles for alle opgaverne er, at vi vil skabe tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer.
Vi tilbyder
Din stilling er forankret i Økonomi og Administration, som håndterer mange forskellige opgaver. Vi er en rummelig, kompetent og ansvarsfuld afdeling. Ambitionerne er høje, og vi brænder for at skabe en kommune i grøn omstilling. Vi er dedikerede, ambitiøse, og samarbejdsorienterede. Samtidig vægter vi arbejdsklimaet højt med gode sociale relationer, humor og fællesskab. Du refererer til forvaltningens tre jurister, mens din nærmeste leder er Administrationschefen.
Løn- og ansættelsesvilkår bliver fastsat med udgangspunkt i gældende overenskomst. Der er tale om en tidsbegrænset stilling indtil den 31.12.2025 med en arbejdstid på 10 timer om ugen, eventuelt med mulighed for flere timer. Vi tilbyder en fleksibel stilling, hvor vi også tager hensyn til din eksamenslæsning.
Stillingen er tidsbegrænset, med mulighed for forlængelse.
Ansøgningsfristen er 28. februar 2025. Tiltrædelse sker hurtigst muligt. Vi forventer at holde samtaler mandag i uge 11.
Kontakt vores jurist Kasper Jensen ved spørgsmål til stillingen på telefon 2028 7955.
Forsøg med anonym rekruttering
Ansøgninger til dette job håndteres i anonymiseret form. Det betyder, at oplysninger som navn, etnicitet, alder, køn, civilstand, kontaktoplysninger, uddannelsesinstitution og eventuelle billeder bliver fjernet, inden ansøgningerne vurderes. Dette gør vi for at minimere risikoen for forudindtagethed og sikre, at fokus udelukkende er på dine faglige kvalifikationer og erfaringer.
Ansøgningsprocessen vil for dig som ansøger ikke opleves anderledes.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
28.02.2025
Kontaktperson
Kasper Frimor Bruhns Jensen 2028 7955
Stillingskategori
Elever og studiejob
Arbejdstid
Deltid under 21 timer
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: