Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Klima og Miljø

Brøndby Kommune



Har du lyst til at gøre en forskel for klimaet og fremme den grønne omstilling i Brøndby Kommune? Hvis du brænder for klima, cirkulær økonomi, ressourcer og affaldshåndtering, så kom og være en del af Klima og Miljø i Brøndby Kommune.

Dine opgaver kan se sådan ud, hvor du…
• Har ansvar for projekter vedrørende affaldssortering målrettet borgere og boligselskaber.
• Arbejder med at kvalitetssikre vores ordninger på affaldsområdet.
• Laver kampagner om klima, miljø, ressourcer og affald.
• Indgår i tæt dialog med eksterne samarbejdspartnere.
• Udvikler og faciliterer afdelingsdage samt deltage i events som Kulturnat, Klimafolkemøde og lign.
• Giver en hjælpende hånd med praktiske opgaver.

Du er:
• Struktureret.
• Selvstændig og en holdspiller.
• God til at formidle på forskellige platforme.
• Imødekommende, når du tager telefonen.
• God til at guide borgere og kolleger videre.
• Taler og skriver dansk.

Kan du lave et fangende opslag på SoMe og tale engelsk er det et plus. Det er også et plus, hvis du interesserer dig for ressourcer og affald.

Ligesom alle andre steder skal du kunne arbejde selvstændigt såvel som i teams, have gåpåmod, være initiativrig, ansvarlig, motiveret og en hel masse andet. Du skal helst synes, det er fedt at samarbejde både med os i afdelingen og alle vores samarbejdspartnere rundt om i kommunen. Du skal kunne finde ud af, hvornår en opgave er løst tilfredsstillende – og så skal den helst være færdig lidt før deadline.

Vi har en bred smag, så det betyder ikke så meget hvilket studie, du går på. Du behøver heller ikke have forudgående erfaringer på lige netop vores område. Du har uden tvivl en masse at byde på, som vi kan få glæde af, og resten kan du lære. Fortæl os derfor først og fremmest, hvem du er, og hvorfor du gerne vil arbejde hos os!

Om os
Klima og Miljø består af 20 engagerede medarbejdere, der arbejder med alt fra CO2-besparelser til affaldssortering, borgerinddragelse, klimatilpasning, jordforurening og miljøtilsyn.

På affaldskontoret er vi to faste medarbejdere og to studentermedhjælpere på affaldsområdet, og der er god hjælp fra resten af afdelingen til kommunikation og projekter.
Vi er en tætknyttet, dedikeret gruppe, der løser opgaverne sammen, inspirerer hinanden og spørger om hjælp, når vi er i tvivl. Vi er gode til konstruktiv sparring, trives i hinandens selskab og anskuer generelt livet med et glimt i øjet.

Vi er til for Brøndbys borgere og politikere og møder gerne borgere, virksomheder, boligorganisationer og foreninger ude i virkeligheden. Vi vægter dialog og respekt for andre højt og gør vores bedste for at sætte miljøet og klimaet på dagsordenen.

Et godt samarbejde med kollegaer i andre afdelinger, forvaltninger og kommuner er ligeledes vigtigt for os, for når vi løfter opgaverne i fællesskab, får vi de bedste løsninger.

Du kan se lidt fra vores dagligdag på Instagram-profilen @klimaogmiljoe

Ansættelse og løn
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning senest søndag den 2. marts 2025 kl. 23.59. Vi indkalder til samtaler den 7. marts, og vi holder samtalerne i uge 11 – så hold godt øje med din indbakke. Vi vil rigtig gerne have, at du begynder snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte din kommende kollega Lisa Kimiko Makholm på tlf.: 29 31 73 24 eller på [email protected].

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Afdeling: Klima og Miljø

Ansøgningsfrist: 02 March 2025

Placering: Park Allé 160, 2605, Brøndby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brøndby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brøndby Kommune

Hovedkontor: Park Allé 160, 2605 Brøndby

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2747041//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT