Studentermedhjælper til Wealth
Jyske Bank
Drømmer du om at arbejde med udviklingen indenfor investerings- og formueområdet? Leder du efter et relevant studiejob, som kan give dig erfaringer indenfor finansbranchen? Så er vores nye stilling som studentermedhjælper hos Wealth Forretningsudvikling måske noget for dig.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Et spændende job, hvor dit arbejde vil blive brugt til at udvikle og understøtte banken indenfor Investerings- og Formuerådgivning.
- Et job, hvor du i samarbejde med kollegaerne i afdelingen arbejder på opgaver af forskellige karakter som f.eks. dataanalyse, udarbejdelse af forretningsgange, behovsafdækning og mindre systemudvikling.
- Et job, der giver studierelevante udfordringer i en ambitiøs bank.
- Et udfordrende job i et velfungerende miljø med fagligt kompetente kollegaer og en humoristisk og afslappet tone.
- Stor indsigt i investeringsværdikæden, og erfaring med hvordan der arbejdes med investeringsprodukter og formuerådgivning.
- 2 hele arbejdsdage om ugen, med mulighed for fleksibilitet omkring eksamens- og ferieperioder.
Området
Wealth Forretningsudvikling dækker over to afdelinger, med i alt fem teams og består samlet set af ca. 50 medarbejdere, heriblandt forretningsudviklere og IT-udviklere. Du kommer til at være forankret i et af disse teams, men du vil indgå i opgaveløsning på tværs af alle fem teams. Der er stor grad af indflydelse på beslutningerne i de opgaver, som du sammen med et team deltager i at løse. Opgaverne i afdelingerne er meget varierende og spænder bredt fra IT udvikling til dokumentation af processer. Eksempler på opgaver kunne være:
- Brug af data til analyseformål og udtræk til at understøtte de kundevendte enheder
- Kunde- og markedsanalyser til brug for fremtidig udvikling på investerings-området
- Hjælpe de erfarne forretningsudviklere med at behovsafdække hvad der skal laves af IT-løsninger
- Udarbejde og behandle forretningsgange
- Test af IT-løsninger
Din profil
Du har flere af følgende kompetencer som baggrund:
- Du er i gang med en uddannelse indenfor det finansielle område som cand.merc., cand. merc. fin., cand.oecon. eller tilsvarende. Er du godt i gang med din bachelor og forventer at forsætte på en cand. uddannelse, vil vi også gerne høre fra dig.
- Du er ambitiøs, kan arbejde selvstændigt og kan lide at have store frihedsgrader under ansvar.
- Du har gode IT-mæssige kundskaber. Især erfaring med Office-pakken og SAS (eller andre statistikværktøjer) vil være en fordel.
- Du har analytisk sans.
- Du er talstærk, med flair for at forstå og håndtere data.
- Du har et godt humør, masser af gå-på mod og gode samarbejdsevner.
- Du trives i et uhøjtideligt miljø med et højt aktivitetsniveau.
- Du er god til såvel skriftlig som mundtlig kommunikation.
Ansøgning
Vi oplever mangfoldighed som en styrke i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge – vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvor du beskriver netop dine kompetencer i forhold til jobbet.
Ansøgningsfristen er 3. marts 2025, men send gerne din ansøgning og dit CV snarest muligt, da vi behandler ansøgninger løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Afdeling:
Lokation: Silkeborg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: