Graduate, IT-udvikler til Selvbetjening Bolig
Jyske Bank
Bliver du færdig med din kandidat til sommer og overvejer, hvad du skal gøre herefter? Så har du nu muligheden for at blive Graduate hos Jyske Bank!
Her kan du udfolde dit potentiale i en organisation med et højt fagligt niveau og blive en del af et spændende og socialt arbejdsmiljø. Vi er klar til at guide dig hele vejen, og sammen skræddersyr vi et forløb, der passer til netop dine faglige ønsker.
Som Graduate hos os får du muligheden for at afprøve forskellige jobfunktioner i en stor organisation, hvilket bygger et solidt fundament for din fremtid.
Vi tilbyder:
- Et intensivt forløb med fokus på din karriere og garanteret fastansættelse efter 18 måneder.
- En fleksibel arbejdsplads med en sund balance mellem arbejde og fritid.
- En fast mentor fra dag et for at sikre kontinuerlig udvikling.
- Et godt netværk af Graduates og kolleger.
- Løbende evalueringer med din Graduate programmanager og nærmeste leder.
- Attraktiv løn- og pensionspakke, sundhedsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring, tandforsikring og virksomhedsoverenskomst.
Læs mere om vores Graduateprogram her.
Graduate i Kunderejser Bolig og Ejendom
I Selvbetjening Bolig udvikler vi digitale løsninger, der gør det lettere for vores kunder at håndtere deres boligfinansiering. Vi har store ambitioner og arbejder med mange teknologier inden for både frontend og backend. Vi leder nu efter en skarp og ambitiøs graduate, der vil kickstarte sin karriere hos os. Vi arbejder i et agilt setup, hvor vi hele tiden bestræber os på at lave små leverancer, som løser kundernes behov, mens vi samtidig forsøger at arbejde endnu mere effektivt i vores team.
Du vil få mulighed for at arbejde med teknologier som:
- Microsoft .NET (C#).
- WebAPI’er og Backend-services.
- Git, f.eks. GitHub, AzureDevOps, Bitbucket.
- Overvågning, f.eks. Splunk, Prometheus, Grafana, Kibana.
- MSSQL, herunder Entity Framework.
- DevOps-værktøjer som Octopus, Azure og OpenShift.
- Angular.
- NgRx, RxJs, Signals.
Du får brug for hele værktøjskassen, når du sammen med dit team designer, udvikler, tester og vedligeholder software. Udover at kode og drifte egne løsninger efter DevOps-principper deltager du aktivt i planlægning, analyse og kvalitetssikring. Om du hovedsageligt er interesseret i Backend- eller frontendudvikling har vi kollegaer, som arbejder med begge dele og du vil have stor indflydelse på, hvad netop du skal arbejde med. Det finder vi ud af ifm. Interviewrunderne, og hvad du lægger vægt på i din ansøgning
Du får succes i rollen ved at:
- Udfordre den måde, vi gør tingene på i dag, ved at komme med dine indsigter fra studiet og bringe din erfaring i spil.
- Have konkret mulighed for selv at kode dine forslag til forbedringer ind i vores systemer.
- Være nysgerrig på at forstå vores setup, men også formå at udfordre det på en konstruktiv måde.
- Give input til, hvordan nye teknologier kan bruges i vores hverdag, og hvilken værdi de kan skabe.
- Eksperimentere og prøve nye ting af for at se, om de virker.
Din profil
Den ideelle kandidat til denne stilling er en nyuddannet softwareudvikler med en passion for både frontend- og backend-udvikling. Du er nysgerrig, løsningsorienteret og har et solidt kendskab til moderne teknologier. Du trives i et agilt miljø, arbejder struktureret og tager initiativ til at lære nyt og bidrage aktivt til teamet. Samtidig har du en brugercentreret tilgang og en forståelse for, hvordan digitale løsninger kan gøre en forskel for kunderne, ellers skal du nok få det. Endelig er du en teamplayer, der værdsætter sparring og samarbejde i en innovativ og dynamisk organisation.
Vi vægter din viden, erfaring og karakterer inden for det relevante område. Beskriv derfor gerne kort i din ansøgning, hvordan din uddannelse kan bringes i spil i jobbet.
Din hverdag som Graduate i Jyske Bank
Vi praktiserer værdibaseret ledelse i banken, hvilket betyder, at tillid gives fra dag ét. Du får derfor hurtigt få et selvstændigt opgaveansvar. Vi ved, at overgangen fra studielivet kan være udfordrende, så du får støtte fra din leder, mentor og Graduate programmanager for at tilpasse dig bedst muligt.
Vores rekrutteringsproces
Send din ansøgning, cv og karakterer hurtigst muligt og senest den 15. marts, da vi evaluerer ansøgningerne løbende.
Den første samtale vil foregå online via Teams. Går du videre, vil der være en fysisk anden samtale med to analyser: en logisk- og en personlighedsanalyse. HR Rekrutteringspartner Mia Zenia Steen og ansættende leder Tobias Reder deltager i begge samtaler.
Din arbejdsplads vil være vores nye domicil på Kalvebod Brygge i København
Har du spørgsmål til stillingen eller graduateprogrammet, så er du velkommen til at kontakte vores Programmanager Jens Trøst Poulsen på +45 89 89 25 90 eller [email protected]
Afdeling: Klampenborgvej 205 2800 Kongens Lyngby
Lokation: København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: