Studiejob: Marketingmedarbejder
Cand
ERP-konsulenthus søger en engageret studentermedhjælper til at styrke sin marketing- og brandingindsats. Du får ansvaret for at udvikle og implementere relevante marketingopgaver. Rollen giver frihed til at tage initiativ og forme opgaverne efter dine kompetencer.
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Har du flair for kommunikation og lyst til at arbejde hands-on med marketing? Så kunne dette studiejob være noget for dig! Vores samarbejdsvirksomhed søger en studentermedhjælper, der får ansvaret for at eksekvere deres marketing og bidrage til udviklingen samt implementeringen af marketingaktiviteter. Du får en central rolle, hvor du blandt andet får opgaver inden for tekstforfatning, grafiske opgaver samt mulighed for at komme med inputs til strategi og retning.
Du vil i dette job også få rig mulighed for at påvirke egne opgaver. Vores samarbejdsvirksomhed er meget åbne for at rollen tilpasses dine kompetencer samt interesser, og du kan med din faglighed dermed være med til at forme dine fremtidige arbejdsopgaver.
Opgaver
- Skabe digitalt content – producere engagerende indhold til LinkedIn.
- Udvikle og optimere marketingmateriale – herunder brochurer, hjemmeside og messerelateret materiale for at styrke virksomhedens visuelle profil.
- Eksekvering af forskelligartede marketingopgaver – skrive indlæg og artikler, lave grafiske opsætninger i Canva samt udføre andre opgaver, der understøtter markedsføringen.
Virksomheden
Vores samarbejdspartner er et ERP-konsulenthus med speciale i IFS Applications og tilbyder fleksible og fremtidssikrede løsninger. Teamet består af konsulenter og programmører, der arbejder tæt sammen for at levere skræddersyede ERP-løsninger til deres kunder.
Rollen er tæt knyttet til marketingchefen, hvor du vil være en vigtig sparringspartner og få mulighed for at tage ansvar for specifikke opgaver. Virksomheden lægger vægt på kvalitet og kontinuitet og søger en kreativ og struktureret studentermedhjælper, der kan tage ejerskab over marketingprojekter og bidrage med nye idéer. Derfor forventes det, at du tager ansvar for dine opgaver og viser initiativ og selvstændighed.
Marketingchefen vil være din sparringspartner, men det forventes, at du selv danner overblik over opgaverne og eksekverer dem.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: