Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Uddannelsesansvarlig Overlæge søges til afd. for Plastikkirurgi, HGH

Region Hovedstaden



Uddannelsesansvarlig Overlæge søges til afd. for Plastikkirurgi, HGH

Som uddannelsesansvarlige overlæge kommer du til at have ansvar for den lægefaglige uddannelse på plastikkirurgisk afdeling på Herlev og Gentofte hospital.

Vores ambitioner er store. Målet er at afdelingen altid skal ligge i top 3 for uddannelse i Reg. Øst. Vi har klare mål for, hvordan vi sikrer uddannelse med gennemsigtige og realiserbare læringsmål for hvert niveau i den lægelige videreuddannelse. Du får, sammen med UKYL og de øvrige speciallæger, ansvar for at sikre et godt og sundt læringsmiljø med høj kvalitet fagligt, udviklingsmæssigt og effektivt ift drift, fokuserede ophold, læringstrapper etc.

Din nærmeste samarbejdspartner omkring uddannelse er UKYL og den konstituerede ledende overlæge.

Som uddannelsesansvarlig overlæge har du ansvar for at

  • planlægge og organisere den lægelige videreuddannelse i afdelingen således at love, bekendtgørelser og retningslinjer overholdes
  • medvirke til sikring og udvikling af et positivt læringsmiljø og -kultur i afdelingen
  • sikre kvalitetsforbedrende tiltag inden for afdelingens uddannelse
  • sikre at rammerne er til stede således, at målbeskrivelse for uddannelse kan opfyldes
  • sikre at uddannelse og arbejdstilrettelæggelse sammentænkes.
  • implementere lærings- og evalueringsmetoder, der er relevante for afdelingens uddannelsesfunktion
  • holde dig ajour med udviklingen generelt indenfor videreuddannelse
  • sikre koordination omkring uddannelsesforløb i samarbejde med videreuddannelsesekretariat Øst
  • der følges op på evaluering af afdelingen så vel fra uddannelseslægerne samt fra inspektorordningen

Derudover lægger vi vægt på, at du ud over fokus på uddannelsesopgaven samtidig fastholder fagligheden ved fortsat at have funktion i klinikken. Du vil være tilknyttet dit relevante subspeciale i hverdagen og indgå i BV med tilkald fra hjemmet.

Vi tilbyder

  • Ansættelse i en afdeling med stort fokus på lægelig videreuddannelse. Baren er sat højt, med ønske om trinvis læring indenfor alle uddannelseskategorier
  • Ansættelse i en afdeling med højt operativt volumen, flere højtspecialiserede funktioner og stor forskningsaktivitet.
  • Ansættelse i en afdeling med mangefacetterede opgaver. Uddannelseslæger har her mulighed for at erhverve kompetencer indenfor flere af de 7 lægeroller
  • Ansættelse i en afdeling der har både præ- og postgraduate uddannelsesopgaver. Vi forsøger at efterkomme individuelle behov for uddannelse med henblik på at opfylde både arbejds- og karrieremæssige ønsker
  • Ansættelse i en afdeling, hvor vi vægter dialog, sparring og læring på tværs af specialer og fagligheder – hvor vi arbejder sammen og nedbryder siloer på tværs
  • Ansættelse i en afdeling hvor der er tradition for arbejde med patientinddragelse og patienttilfredshed

Vi forventer at du

  • er speciallæge i Plastikkirurgi, med erfaring indenfor lægelig videreuddannelse
  • brænder for uddannelse af yngre kolleger, ser uddannelsespotentiale i alle situationer, inspirerer og går forrest i forhold til øvrige kolleger
  • er engageret i at skabe høj kvalitet i patientforløb i samarbejde med andre personalegrupper, patienter og pårørende
  • I samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger og afdelingsledelsen er med til at sikre afdelingens forskning, udvikling og præ/post graduate undervisning på nationalt og internationalt niveau
  • Samarbejder om patientbehandling og forløb tværfagligt og med patientinddragelse som naturligt omdrejningspunkt
  • Har gode samarbejdsevner, er loyal og kan uddelegere
  • at du har interesse for uddannelse i alle sammenhænge og særligt udvikling af lægelig videreuddannelse inden for de rammer, som fremtidens sundhedsvæsen ser ind i.

Om lægelig videreuddannelse i afd. Plastikkirurgi HGH
Afdelingen prioriterer den lægefaglige uddannelse højt, og det forventes at alle deltager aktivt i uddannelsen af både lægestuderende og uddannelseslæger ligesom vidensdeling er en del af dagligdagen, også blandt speciallægekolleger.

Vi varetager flere områder indenfor den lægelig videreuddannelse: fra medicinstuderende over introduktionsstillinger til færdiggjort speciallæge.
Vi har pr år 6 uddannelsessøgende læger fordelt med 2 introduktionslæger i plastikkirurgi og 4 HU-læger i plastikkirurgi

Desuden deltager afdelingen i den prægraduate studenterundervisning, og der er ansat en klinisk lektor.

Om afd. for Plastikkirurgi HGH
Afdeling for Plastikkirurgi har hoved- og regionsfunktion indenfor plastikkirurgi for et område, der omfatter ca. 735.000 indbyggere (område midt og nord i Region Hovedstaden).

Vi er i alt 25 læger, heraf en lærestolsprofessor. Øvrige medarbejderstab består af sygeplejersker, SOSU-assistenter, lægesekretærer, en klinisk fotograf, ph.d.-studerende, cheflæge og chefsygeplejerske.

Vi har stor operativ aktivitet, og opererer både patienter i dagkirurgi og under indlæggelse. På årlig basis er der omkring 1300 operationer i GA og omkring 17.000 ambulante kontakter.

Afdelingen behandler en bred vifte af plastikkirurgiske tilstande:

  • Hudkræft og malignt melanom

• Plastikkirurgi efter massivt vægttab

• Kirurgisk behandling af lymfødem

• Elektrokemoterapi for kutane metastaser

• Primær rekonstruktion ved brystkræft, i samarbejde med brystkirurgi

• Sekundær bryst rekonstruktion

• Plastikkirurgisk rekonstruktion med mikrokirurgi

• Andre ad hoc operationer

Derudover udfører vi operationer i samarbejde med flere andre specialer, primært ortopædkirurgi og gastrokirurgi.

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2025 eller snarest derefter

Spørgsmål til stilling, ansøgningsprocedure, ansættelsesvilkår og lign. kan rettes til Cheflæge Vibeke Parner ([email protected]). Spørgsmål omkring stillingens faglige indhold, kan rettes til Konst. Ledende overlæge Lilan Engel ([email protected])

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen og CV skal fremsendes senest 14 marts 2025, samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Afdeling:

Lokation: Herlev Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (14.03.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2751310//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT