Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Laborant - miljøkemiske analyser

Aarhus Universitet (AU)



Ønsker du at arbejde med kemiske analyser og vil du bidrage til ny viden inden for miljøkemi? Så søger Institut for miljøvidenskab, Sektionen for miljøkemi og toksikologi, ved Aarhus Universitet, Roskilde, en laborant med start hurtigst muligt. Stillingen er en fast stilling.

Forventet startdato og varighed
Der er tale om en permanent stilling med start hurtigst muligt.

Jobbeskrivelse

  • Du vil varetage laboratoriearbejde i forbindelse med kemiske analyser inden for forsknings- og overvågningsprojekter af miljøfremmede stoffer i miljøet, herunder akkrediterede analyser.
  • Du vil primært arbejde med analyser på sporstof-niveau, Typisk ekstraktion og oprensning af prøver, opsætning og kørsel på analyseapparatur samt beregninger
  • Metodeoptimering og apparaturvedligehold vil også indgå i arbejdsopgaverne.
  • Du vil deltage i de daglige funktioner i laboratoriet i samarbejde med de øvrige laboranter i sektionen, samt udvalgte ansvarsområder inden for akkrediteringen.
  • Du vil have dit daglige arbejde i sektionen for Miljøkemi og toksikologi. Vi hjælper hinanden på tværs af sektionerne. Der vil derfor også være mulighed for at arbejde med projekter i de to andre laboratoriesektioner, Atmosfæriske målinger og Mikrobiel økologi.
  • Du vil blive involveret i vejledning og samarbejde med specialestuderende, PhD studerende og post docs
  • Dit daglige arbejde vil foregå i tæt samarbejde med projektlederne og andre kollegaer

Din profil

  • Der forudsættes relevant uddannelse.
  • Erfaring med analyse af miljøprøver for organiske stoffer foretrækkes.
  • Ligeledes erfaring med relevant analyseapparatur (især LC-MSMS og/eller HRMS Orbitrap), herunder beregninger, kørsel og vedligehold, foretrækkes.
  • Kendskab til akkrediterede analyser betragtes også som en fordel.
  • Arbejdet kræver en ansvarsbevidst, selvstændig og omhyggelig medarbejder med sans for orden og overblik.
  • Der lægges vægt på gode samarbejdsevner, kombineret med evnen til samtidig at kunne arbejde selvstændigt.
  • IT kundskaber på brugerniveau er en forudsætning.
  • Gode engelskkundskaber er en fordel, da der er mange engelsksprogede medarbejdere i instituttet. En stor del af kommunikationen i instituttet foregår derfor på engelsk. Instruktion i laboratoriet foregår dog både på dansk og engelsk.

Hvem vi er
Institut for Miljøvidenskab er en tværfagligt institut under Det Tekniske Fakultet ved Aarhus Universitet. Forskningen spænder fra organisk miljøkemi, luftforurening, mikrobiologi og matematisk modellering til samfundsvidenskab, geografi, økonomi og politisk analyse inden for de miljømæssige udfordringer, som samfundet står over for. Endvidere ydes forskningsbaseret rådgivning inden for disse fagområder over for ministerier og andre interessenter. Yderligere information findes på http://www.envs.au.dk.

Sektionen for miljøkemi og toksikologi varetager forskning og overvågning af miljøfremmede organiske stoffer; deres tilstedeværelse, transport, effekter og tilgængelighed i miljøet.

Sektionen har høj faglig ekspertise inden for analytisk organisk kemi og arbejder med en lang række forskellige kemiske stofgrupper. Analyserne udføres forskellige matricer; biota, sediment, jord, vand og luft samt humane prøver. Der anvendes en række analyseinstrumenter primært forskellige GC-MS og LC-MSMS apparatur.

Sektionen er akkrediteret til kemiske analyser af DANAK i henhold til ISO 17025, og kvalitetssikring af analyser er højt prioriteret. Dette indebærer høje krav til kvaliteten af analyserne. De enkelte medarbejdere, der arbejder med kemiske analyser, har således et selvstændigt ansvar for daglige kvalitetssikringsprocedurer af analysearbejdet.

Ud over sektionen for Miljøkemi og toksikologi er der to andre sektioner med laboratorieaktiviteter på instituttet: Sektionen for luftmålinger som arbejder med luftforurening både i Danmark og i det arktiske. Sektionen for Mikrobiel økologi arbejder bla. med miljømæssig risikoanalyse af mikroorganismer og bæredygtig miljøbioteknologi og vurdering af miljøbiologisk miljøtilstand.

Som arbejdsplads har vi her i instituttet høj fokus på arbejdsmiljøet, både det fysiske og det psykiske. Der lægges vægt på frihed under ansvar, således at man selv tager ansvar for at planlægge sit arbejde. Der arbejdes oftest i projekterne på tværs af medarbejdergrupper med respekt for hinandens faglighed.

Hvad vi tilbyder
Instituttet/sektionen tilbyder:

  • en veludviklet forskningsinfrastruktur, laboratorierum og analyseudstyr
  • et spændende tværfagligt miljø med mange nationale og internationale samarbejdspartnere
  • et arbejdsklima, der indbyder til åben dialog
  • et arbejdsmiljø med tætte arbejdsrelationer, sparring og sociale aktiviteter
  • en arbejdsplads med fagligt engagement, fokus på lighed og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv

Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Kontakt information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til sektionsleder Pedro Carvalho,
tlf. 87158462, E-mail: [email protected]

Deadline
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 28. februar 2025..

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere, eller anden relevant overenskomst.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Miljøvidenskab, Inst. f./Environmental Science, Dept. of

Ansøgningsfrist: 28 February 2025

Placering: Roskilde Frederiksborgvej 399

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Hovedkontor: Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2751711//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT