Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til Human Resource

EG A/S



Er du i gang med din bachelor eller i starten af din kandidatuddannelse med speciale i HR, kommunikation eller lignende – og skal du i praktik i efteråret 2025? Drømmer du om et praktikforløb, hvor du kan afprøve dine evner og blive klædt på til en karriere inden for HR?

Så er du måske vores nye praktikant!

Hos EG bliver du en del af et professionelt og forretningsdrevet miljø med engagerede kolleger, der hjælper og sparrer med dig gennem hele forløbet. Vi ser praktikforløbet som et samarbejde, hvor både du og vi kan lære af hinanden og udvikles i forløbet. Vi har en positiv, uformel omgangstone og løser vores opgaver med stor ansvarsfølelse over for både forretningen og teamet.

Kickstart din karriere i et udviklende HR-miljø og få indsigt i hele HR-paletten!
Som praktikant i vores HR Business Partner team vil du arbejde sammen med vores HR Business Partners og HR Consultants på løbende projekter, som eksempelvis vedrører onboarding, talent management, medarbejdertilfredshed, forandringsledelse, medarbejderudvikling samt at støtte vores ledere i diverse processer.

Du vil spille en stor rolle i udarbejdelsen af vores interne kommunikation, hvor din vigtigste opgave bliver at formidle nye initiativer og projekter til vores ledere og medarbejdere.

Vores næste HR-talent – er det dig?
Vi ser gerne at du er struktureret, servicemindet og har stor fokus på detaljen. Du har arbejdet i Word, Excel og PowerPoint. Du har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og kan kommunikere med alle typer af mennesker - også på engelsk.

Du arbejder selvstændigt, er samarbejdsorienteret og har en systematisk tilgang til dine opgaver, som du altid får i mål. Du trives med mange bolde i luften og bevarer overblikket – selv når opgaverne er mange, og deadline er kort.

Hvad kan du forvente som praktikant i EG?
Vi lover dig, at du efter praktikforløbet vil være en masse praktiske erfaringer rigere, ligesom du vil have et godt billede af, hvordan man arbejder i en HR-afdeling. Du vil arbejde sammen med dygtige og engagerede kolleger, som brænder for deres job – og som ikke er bange for at dele ud af deres viden. Du vil i din praktikperiode løbende modtage konstruktiv feedback og sparring, så vi sikrer at du udvikler dig.

"Som praktikant i Human Resources har jeg haft mulighed for at arbejde med en bred vifte af spændende opgaver og er blevet en del af et team med dygtige og imødekommende kolleger. Læringskurven i EG er stejl, og man får virkelig mulighed for at tage ansvar, hvis man ønsker det. Samtidigt kan man altid regne med feedback og støtte fra sine kolleger, og praktikperioden har bidraget enormt meget til min læring og forståelse for HR-feltet – derfor kan jeg varmt anbefale en praktikplads hos EG."
- Caroline, Praktikant 2024 – nu Studentermedhjælper

Vi glæder os til at tilbyde dig en praktikplads på 3 til 5 måneder. Du vil have en ugentlig arbejdstid på 30-37 timer, men vi sørger selvfølgelig for, at du også får tid til at skrive din opgave undervejs. Opstarten aftales individuelt, men forventes at være i midten eller slutningen af august. Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder gratis frokost gennem vores kantineordning. Derudover har du mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Er du interesseret i at høre mere, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Director, HR Business Partnering, Dorte Haslev Sørensen på telefon +45 2085 9764.

Vi udvikler fremtidens vertikale software, der påvirker kunderne og samfundet på en bæredygtig måde. Vi stræber altid efter at blive bedre: Vi er et dedikeret team af innovatører og problemløsere. Som en integreret del af vores kultur tager vi ansvar for vores bidrag til kunderne, hinanden og det samfund, vi lever i.

Læs mere: Om EG og se også vores flotte video, som viser hvordan vores software gør en forskel We are EG - YouTube. Du kan også se vores nyeste video her, hvor fire af vores engagerede kolleger giver dig et indblik i deres arbejde hos EG.

#LI-Hybrid

Afdeling:

Lokation: Aarhus

Ansøgningsfrist: 19 May 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos EG A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.05.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


EG A/S

Hovedkontor: Industrivej Syd 13 C,, 7400 Herning

EG A/S er en af Skandinaviens førende softwarevirksomheder, der udvikler og leverer software til såvel offentlige som private kunder. Målet er at sætte vores kunder i stand til at realisere deres fulde digitale potentiale. Midlet er konsekvent kundefokus, dyb brancheforståelse samt tiltrækning og fastholdelse af branchens dygtigste medarbejdere.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2752989//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT