Studentermedhjælper til Digitalisering, Infrastruktur og Anlæg i Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune
Leder du efter et udviklende studiejob med spændende opgaver og gode kolleger, så er det muligvis dig vi søger. I afdelingen for Digitalisering, Infrastruktur og Anlæg (DIA) arbejder vi med en bred portefølje af opgaver indenfor bl.a. veje, brokonstruktioner og byrum samt idrætsanlæg, legepladser og LAR.
Om jobbet
Vi søger en studentermedhjælper, til at hjælpe os med forvaltningsopgaver, inden for anlægsprojekter, på kommunens veje og rekreative områder.
Som studentermedhjælper i DIA, kommer du til at indgå i et stærkt fagligt team, med både unge og erfarne kollegaer, og du får indblik i, hvordan det er at arbejde i en offentlig bygherreorganisation. Herunder får du mulighed for at deltage i byggemøder og komme med på tilsyn.
Dine opgaver vil variere og kan bl.a. bestå af
- Registrere og opdatere data i systemer som; WebGIS, QGIS, Vejman, Mastra, Danbro, GeoNote m.fl.
- Udarbejde rapporter, for eksempel ved hjælp af Power BI, baseret på de data, vi har fra vores systemer
- Bistå projektlederne med diverse kommunikationsarbejde med borgere, myndigheder og øvrige interessenter, i forbindelse med gennemførelse af projekterne
- Håndtering af lette skriftlige og telefoniske henvendelser, vedrørende belysning og trafiksignaler, i samarbejde med ansvarlig tovholder
- Opdatere og vedligeholde hjemmesiden
- Fotodokumentation og tilsyn i forbindelse med projekterne
- Bidrage til diverse administrative opgaver i afdelingen.
Om dig
Du studerer til ingeniør, landskabsarkitekt eller tilsvarende, har som minimum gennemført dit 1. semester, og har interesse i kommunale drifts- og anlægsprojekter.
- Du er systematisk, struktureret og effektiv
- Du er god til at samarbejde, kommunikere og indgå i et kontorfællesskab
- Du har gode mundtlige og skriftlige danskkundskaber, da jobbet indbefatter borgerkontakt
- Du skal gerne have kørekort til personbil
- Du behøver ikke at have praktisk erfaring, da du bliver lært op hos os.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, i hjertet af Kongens Lyngby, med fleksibel arbejdstid, og kun 2 minutters gang fra Lyngby Station. Du kommer til at sidde i et tværfagligt arbejdsmiljø, i storrumskontor.
Du tilkobles en af dine nærmeste kollegaer, som introducerer dig til vores værktøjer og dine opgaver. Grundlæggende vægter vi trivsel højt i vores afdeling, og vi er gode til at samarbejde og hjælpe hinanden.
Stillingen er på 15 timer med flekstid, hvilket vi aftaler individuelt, så det kan passe med dit studie. Timerne skal placeres indenfor vores arbejdstid, der er mandag-torsdag kl. 8-16 og fredag kl. 8-14.
Sådan bliver du vores nye studentermedhjælper
Send en motiveret ansøgning og et CV, der viser hvad du har lavet frem til nu af jobs, frivilligt arbejde, uddannelse, mv.
Du er velkommen til at kontakte vejingeniør Christian Pihlkjær Hjortshøj på 2399 7817, hvis du har spørgsmål til stillingen og opgaverne i vores afdeling.
Ansøgningsfristen er søndag den 16. marts kl. 23.59.
Vi holder samtaler fredag den 21. marts på Lyngby Rådhus, Lyngby Torv 17, Kgs. Lyngby. Du vil blive kontaktet, hvis vi ønsker at invitere dig til en samtale.
Organisationen
Digitalisering, Infrastruktur og Anlæg er en ud af fem afdelinger, i Center for Arealer og Ejendomme. Vi er en bygherreorganisation og vores hovedformål er at udvikle og drifte digitalisering, på tværs af centeret samt planlægge og gennemføre anlægsprojekter, på park- og vejområdet, i tæt samarbejde med myndighed, entreprenører og vores egne driftsfolk.
Center for Arealer og Ejendomme servicerer 55.000 borgere og ca. 4.000 ansatte, i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi er byg- og driftsherreorganisation for kommunens ejendomme, som skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg, svømmehaller, kontorejendomme, omsorgsboliger, flygtningeboliger, veje og grønne områder. Den kommunale bygningsmasse består af 240.000 m2, og vi har samtidig ansvaret for 200 km veje og stier samt 75 ha grønne arealer og 71 ha naturområder.
Centret består af 260 medarbejdere, hvoraf ca. 50 medarbejdere er placeret på rådhuset. Du kan se organisationsdiagrammer m.m. på www.ltk.dk/kommune.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: