Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Miljø- og Ligestillingsministeriets departement søger uddannelsespraktikanter i projektorienterede forløb

Miljøministeriet



Vil du gerne arbejde med EU-formandskab, så har du her muligheden for at søge om at komme i et spændende projektorienteret forløb (uddannelsespraktik) i Miljø- og Ligestillingsministeriet.

Hvad kommer du især til at arbejde med i et projektorienteret forløb?
Som uddannelsespraktikant i Miljø- og Ligestillingsministeriet kommer du til at bidrage med opgaver i forbindelse med det kommende EU-formandskab. Vi tilstræber, at du får et godt og udbytterigt projektforløb med relevans for din uddannelse. Der er plads til, at du selv kan få indflydelse på dine opgaver. I alle stillingerne kan der efter aftale forekomme rejseaktivitet.

Vi ønsker uddannelsespraktikanter i følgende kontorer:

EU og Internationalt (EUI)
EUI er i 2025 koordinerende sekretariat for Danmarks EU-formandskab på miljøområdet samt den enhed, der sammen med EU-Kommissionen, står i spidsen for EU's deltagelse i FN’s Miljøforsamling og globale forhandlinger om en ny konvention om plastikforurening.

Som praktikant bliver du en del af EU-formandskabssekretariatet, og du kommer til at deltage i forberedelserne og afviklingen af møder både internt blandt EU's medlemslande, og ved de globale forhandlingsmøder, der afvikles under Danmarks EU-formandskab. Som praktikant vil man være med til at løse mange forskellige opgaver i den forbindelse, herunder at være med til at forberede Danmarks facilitering af møderne, og under møderne sikre, at der bliver taget hånd om alle de mange ting, som formandskabet skal holde styr på. Kontoret har samtidig til opgave at forberede Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråds Miljø- og Klimasektor.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Vibeke Jørgensen på tlf. 25 44 12 11 eller e-mail [email protected].

Jura
I Jura kommer du til at bistå med:

  • Planlægning, forberedelse og gennemførelse af møder i regi af EU og FN angående Aarhus-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, f.eks. assistance i kontakt med NGO’er, kontakt til andre EU-medlemsstater og praktiske opgaver i forbindelse med mødeafholdelse i udlandet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent i Jura Kåre Groes på tlf. 20 14 61 08 eller e-mail [email protected].

Bæredygtigt miljø og produktion (BMP)
I BMP kommer du til at bistå med:

  • Støtte til forhandlingsteamet ved revision af Gøteborgprotokollen indenfor FN’s luftkonvention. Protokollen sætter bindende emissionslofter for lande i UN-ECE regionen, og revisionen forventes at få stor indvirkning på udvikling af luftkvalitet og samfundsøkonomi i Europa og dets nærområde de kommende mange år.
  • Arbejdet indebærer praktisk forberedelse og afholdelse af internationale møder for koordinering af EU’s position ved FN-forhandlinger. Det forventes, at du skal deltage ved møder i Bruxelles og/eller Genève.
  • Arrangere et stort delegatmøde i Danmark i tæt dialog med øvrige deltagerlande og samarbejdspartnere.

BMP søger, foruden 1-2 praktikanter til efterår 2025, også 1 praktikant i perioden marts/april 2025 til juni 2025 ifm. forberedelserne til EU-formandskabet samt 1 praktikant i perioden januar 2026 til juni 2026 ifm. dansk varetagelse af opgaver på vegne af Cyperns formandskab.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i BMP Lars Hald på tlf.
22 35 13 65 eller e-mail [email protected] eller specialkonsulent Anna Gran på tlf. 91 32 95 68 eller e-mail [email protected].

Cirkulær økonomi (CØ)
I kontor for Cirkulær Økonomi kommer du til at bistå teamet, som arbejder med Europa-Kommissionens forslag til forordning om krav om cirkularitet i design af køretøjer og om håndtering af udrangerede køretøjer. Som udgangspunkt kan dine opgaver omfatte bl.a.:

  • Analyse af medlemslandenes og Europa-Parlaments positioner.
  • Analyse af rapporter og studier.
  • Forberedelse, afholdelse og opfølgning på forhandlinger og møder med Europa-Parlamentet og Rådet.
  • Dokumenthåndtering og ad hoc-opgaver i forhandlingsforløbet.

Det er forventningen, at det danske formandskab kommer til at varetage trilog-processen med Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kasper Rise på tlf.
93 59 71 58 eller e-mail [email protected] eller teamleder Tobias Beck på tlf. 91 33 47 03 eller e-mail [email protected].

Vores forventninger til dig/Hvem er du?
Vi ser gerne, at du har færdiggjort din bachelor og er i gang med kandidaten på dit fag, f.eks. inden for jura, statskundskab, samfundsfag eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Projektarbejde og samarbejde.
  • Formidling og kommunikation.
  • EU – og EU-processer.
  • Cirkulær økonomi og miljø.

Det er endvidere vigtigt, at du kan begå dig på engelsk både i skrift og tale, samt at du besidder gode it-kundskaber og er social.

Hvem er vi?
Miljø- og Ligestillingsministeriet har det overordnede ressortansvar for naturbeskyttelse, miljøhensyn og grøn omstilling af samfundet - samt ligestilling mellem kvinder og mænd og LGBT+ personer.

I ministeriet arbejder vi sammen om at beskytte vores natur og miljø, og vi arbejder for en grøn omstilling af samfundet. Desuden arbejder vi for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd og LGBT+ personer, så alle har reelt lige rettigheder og muligheder for at udfolde sig og deltage i samfundet. Opgaverne løses i departementet og ministeriets styrelse.

Departementet varetager ministerbetjening og den overordnede udvikling, planlægning og administration af lovgivningen på miljø- og ligestillingsområdet. Departementets hovedopgave er at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe beslutninger på miljø- og ligestillingsområdet til gavn for vores omgivende samfund.

Vi er en spændende og dynamisk arbejdsplads tæt på det politiske system. Vi har et godt arbejdsmiljø med gode muligheder for at videreudvikle dine faglige kompetencer i tæt samspil med dygtige chefer og kolleger. Vi deler viden og tror på, at vi finder de bedste løsninger i fællesskab. Sparring, samarbejde og engagement er nøgleord. Vi tror på, at høj faglighed sagtens kan forenes med humor og plads til smil – også i en travl hverdag.

Yderligere information
Praktikantstillingerne er ulønnede, og strækker sig – med mindre andet er aftalt - fra starten af august 2025 og frem til slutningen af december 2025, med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Miljø- og Ligestillingsministeriets departement, der har adresse på Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

I din praktikperiode tager vi hensyn til de krav, der stilles til dig fra universitetet, herunder tid til at skrive nødvendige afleveringer. Du har mulighed for at søge merit for praktikforløbet og således optjene ECTS-point ved at være i praktik i Miljø- og Ligestillingsministeriet. Du skal selv undersøge hos din uddannelsesinstitution, om praktikken vil være meritgivende.

Hvis du har spørgsmål til indgåelse af praktikaftalen er du velkommen til at kontakte teamleder Janne Holm Greve i HRO på 20 15 72 22 eller e-mail: [email protected].

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning med CV, karakterudskrift og evt. eksamensbevis senest fredag den 7. marts 2025 kl. 10.00.
Angiv i din ansøgning, hvilket kontor du ønsker at komme i praktik i og praktikperiode.

Vi forventer at holde løbende samtaler.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Afdeling:

Lokation: København K

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Miljøministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Miljøministeriet

Hovedkontor: Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K

Naturen er central for hele Miljøministeriets virke. Både fordi den er grundlag for alt liv, og fordi den tilbyder en stor rigdom af muligheder i vores fritid. Derfor arbejder ministeriet på at beskytte skove, søer, kyster og de åbne landskaber, og sørger for aktivitets- og oplevelsesmuligheder i forskellige dele af naturen. Samtidig arbejder ministeriet for, at vi kan undgå unødig kemi i bl.a. tøj, legetøj, sæbe og boliger samt at der bliver taget hånd om andre miljøpåvirkninger, der kan påvirke os i hverdagen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2754565//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT