Studentermedhjælper til fakultetssekretariatet ved Aarhus BSS
Aarhus Universitet (AU)
Vil du prøve kræfter som studentermedhjælper i et sekretariat, der understøtter den
øverste ledelse på fakultetet?
Så skal du søge jobbet som studentermedhjælper i fakultetssekretariatet på Aarhus
BSS, hvor du får mulighed for at få erhvervserfaring og at bruge den viden, som du har
med fra dit studie.
Nøgletal og journalisering
Du vil komme til at arbejde i fakultetssekretariatet, hvor vi sammen varetager
ledelsesunderstøttende opgaver, herunder rådgivning, sekretariats- og
udvalgsbetjening, sagsbehandling, projektledelse samt udviklings- og strategiarbejde.
Din primære opgave er at understøtte dette arbejde eksempelvis med opsætning af
nøgletal, journalisering, assistance ifm. udvalgsbetjening, intern mailkorrespondance,
opdatering af hjemmeside, korrekturlæsning, booking af møder og hjælp med ad hoc
opgaver. I takt med, at du får erfaring med opgaverne, vil du også få mere ansvar.
Systematisk og serviceorienteret
Du er i gang med en relevant uddannelse, og da der er en del oplæringstid håber vi, at
du har lyst til at være hos os i længere tid under dit studie. Du vil trives godt, hvis du
har interesse for universitetsverdenen og har en god organisationsforståelse. Det er en
fordel i jobbet, hvis du har kendskab til Aarhus BSS og Aarhus Universitet.
Det er vigtigt, at du har IT-flair, og vi håber, at du har et særligt godt kendskab til Excel og Outlook. Det er en forudsætning, at du taler og skriver på et højt niveau både på dansk og engelsk. Da du skal bistå os i forskellige sekretariatsfunktioner, er det vigtigt, at du synes bredden af opgaverne er spændende.
Som person er du systematisk, grundig og ansvarlig og du har lyst til at arbejde med
alle slags opgaver – både dem med kød på og også de mere rutineprægede opgaver. I
løbet af en dag kan du både oprette sager i sagssystemet Workzone, lave udkast til
godkendelsesbreve, bistå med opsætning af nøgletal – og træde til, når du ser der er
brug for det: måske mangler der kaffe på kanden, eller der skal ryddes af efter et
møde. Det falder dig naturligt at tage ansvar, være grundig og samarbejde om at
komme i mål.
Om os
Sekretariatet fungerer som ledelsessekretariat for fakultetets dekan, to prodekaner
samt administrationschef. Sekretariatet består derudover af fem medarbejdere med
reference til administrationschefen ved Aarhus BSS. Vi er ambitiøse, arbejder sammen
på kryds og tværs og har en uformel omgangstone.
Aarhus BSS er et af de fem fakulteter på Aarhus Universitet og vi leverer førende
forskning inden for de erhvervs- og samfundsvidenskabelige fag, og dimittender, som
er eftertragtede på både det danske og internationale arbejdsmarked.
Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside: https://bss.au.dk
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Rådgiver Lone Sannemann Jacobsen (mail: [email protected], mobil: +4530562189).
Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning, bedes du kontakte HR-koordinator
Mette Fisker Præstegaard (mail: [email protected], mobil: +93522807).
Arbejdssted
Fakultetssekretariatet, Bartholins Allé 14, Bygning 1327, 8000 Aarhus C.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem
Finansministeriet og HK, og opstart i jobbet er hurtigst muligt. Du får stillet en
arbejdsplads til rådighed hos os, og du vil typisk arbejde gennemsnitligt otte timer om
ugen. Vi tager selvfølgelig hensyn til din undervisning, eksamener mv., når vi aftaler
arbejdstiden.
Ansættelsesprocedure
Ansøgningen skal indeholde relevant dokumentation for igangværende uddannelse, eventuel tidligere relevant beskæftigelse og relevante kvalifikationer i øvrigt.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Fakultetssekretariatet, BSS/Dean's Office
Ansøgningsfrist: 10 March 2025
Placering: Aarhus C Bartholins Allé 10
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: