Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Erhvervscenter København

Nykredit



Vil du kickstarte din karriere, og interesserer du dig for den finansielle verden? Er du interesseret i et spændende og udviklende studiejob, hvor du skal assistere vores erhvervsrådgivere i en aktiv og til tider travl hverdag? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Spændende og udviklende studiejob i den finansielle sektor
Du bliver en del af erhvervsteamet i Center København, og samtidig bliver du en del af vores studenterteam, som består af fem studentermedhjælpere. Vi giver dig mulighed for at udvikle dig i et uformelt miljø, hvor du hurtigt kan påtage dig egne opgaver og forme din arbejdsdag. Som studentermedhjælper får du et tæt samarbejde med dine kolleger og et godt indblik i erhvervsområdet.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:

  • arbejde med indtastning og analyse af regnskaber fra vores erhvervskunder
  • udarbejder lånesager
  • oprette og onboarde nye kunder
  • ajourføring af eksisterende kunder
  • være i dialog med kunder for at indhente vigtige oplysninger
  • overdrage sager til vores produktionsenhed.

Udviklingsmulighederne er mange: Jo mere ansvar du viser, at du kan påtage dig, jo mere ansvar vil du få.

Du har en god forståelse for regnskab og tal
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for finans, regnskab, økonomistyring eller finansiering, og at du har mindst to år tilbage. Du har interesse for den finansielle verden og interesse i at udvide dit kendskab. Du har en god forståelse og interesse for tal og ved, hvordan et regnskab læses.

Struktureret med fokus på detaljen
Som person er du engageret, åben og serviceminded. Du arbejder struktureret, detaljeorienteret og systematisk. Du trives med arbejdsopgaver, hvor du kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst med til tider komplekse problemstillinger. Du har gode samarbejdsevner samt motivation og drive til at gøre en forskel. Herudover ser vi, at du har en god analytisk og logisk sans.

Din nye arbejdsplads
Erhvervscenter København består af ti erhvervsrådgivere, seks sundhedsrådgivere, to erhvervsspecialist, en trainee og vores studentermedhjælpere. Som en del af regionens studenterteam, kommer du til at udføre opgaver for erhvervsrådgiverne fra eget center, men også fra regionens andre centre i Hillerød og Lyngby.

Arbejdstiden er på ca. 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamens- og projektperioder.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte erhvervskundechef, Jesper Berg Christensen på tlf. 21 83 53 76. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].

Vi inviterer løbende til samtaler.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nykredit



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nykredit

Hovedkontor: Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2754786//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT