Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til økonomi i Sundhedsdatastyrelsen

Sundhedsdatastyrelsen



Ønsker du et lærerigt studiejob, hvor du kan få erfaring med økonomistyring, budgetter og regnskaber i en statslig organisation? Studerer du økonomi, er du god til tal, og vil du være en del af et stærkt økonomiteam?

Om os
Du bliver en del af Sundhedsdatastyrelsens økonomi- og regnskabsteam, som har ansvaret for den interne økonomistyring, samt at udvikle og drive budgetprocesser og mange andre vigtige opgaver.

Du bliver en del af et dygtigt hold, hvor det vægtes højt, at du er proaktiv og opsøgende, samt at du kan løse opgaver sammen med andre og selvstændigt.

Ambitionerne er høje og vores opgaver drives bl.a. af, hvad der strategisk efterspørges af styrelsen og direktionen.

Din hverdag hos os
Du får en dynamisk rolle med økonomiopgaver, som understøtter hele vores forretningsområde. Du vil opleve et tæt samarbejde med dine kolleger og arbejdsopgaver med mange snitflader, hvor du vil få godt kendskab til de faglige afdelinger.

Dine primære arbejdsopgaver vil i starten være at:

  • lave rapporter og udtræk om fx projektøkonomi, ledelsesinformation mv.
  • lave interne kontroller, fx af rejseafregninger
  • oprette fakturaer, fx i forbindelse med viderefakturering
  • opdatere i de statslige økonomisystemer, fx lave omposteringer

Afhængig af dine ønsker og læringskurve er der mulighed for at udvide dit arbejdsområde på sigt.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du er studerende på en videregående økonomisk uddannelse, der kan være samfundsfaglig eller anden relevant baggrund. Du har interesse for statslig økonomi og kan lide at arbejde med regnskab, budgetter og økonomisystemer.
Som vores nye kollega ser vi gerne, at du har gode samarbejdsevner, er fleksibel og villig til at påtage dig forskelligartede opgaver.

Du er villig til at arbejde sammen med mange forskellige faggrupper på alle organisatoriske niveauer og kan kommunikere og formidle økonomi sammenhænge i både skrift og tale.

Vi tilbyder
Sundhedsdatastyrelsen er placeret en kort cykeltur fra Rådhuspladsen, og ligger en kort gåtur væk fra Islands Brygge Metro station.

Hos os møder du en uformel tone med aktiv personaleforening med tilbud om vinklub, tennis, yoga, fitness mm. Studerende er gratis medlem af personaleforeningen.

Du vil møde en høj grad af frihed og fleksibilitet særligt i forbindelse med eksamensperioder.

Sundhedsdatastyrelsen har røgfri arbejdstid.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og gældende organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) jf. aftalens bestemmelser vedr. timelønnede.

Du skal kunne dokumentere, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en højre læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse (MVU) på en professionshøjskole eller tilsvarende institution.

Den ugentlige arbejdstid udgør ca. 15 timer, som tilrettelægges fleksibelt i forhold til din undervisning.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Rene Mørch på telefon 2421 8753 eller chefkonsulent Signe Skovgaard Mortensen på telefon 4023 7982

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 12-13

Du kan læse mere om os på www.sundhedsdatastyrelsen.dk

Ansøgningsfristen er den 16. marts 2025.

Afdeling:

Lokation: Sundhedsdatastyrelsen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sundhedsdatastyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sundhedsdatastyrelsen

Hovedkontor: Ørestads Boulevard 5, 2300 København S

Sundhedsdatastyrelsen har til opgave at skabe sammenhængende sundhedsdata og digitale løsninger til gavn for patienter og klinikere samt forskningsmæssige og administrative formål i sundhedsvæsenet.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2755472//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT