Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studenterundervisere til lektiecafé på sygeplejerskeuddannelsen

Københavns Professionshøjskole



Har du lyst til at hjælpe medstuderende med at lykkes med deres faglige progression, dannelse og motivation på studiet? Er du en dygtig formidler med venlige øjne, tålmodighed og god energi? Så er du måske én af vores nye studenterundervisere i lektiecaféen.
Vi er på udkig efter engagerede og fagligt stærke studerende fra sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøjskole (KP), der kan bidrage til at opbygge og løbende udvikle lektiecafé på uddannelsen.

Du vil sammen med andre studenterundervisere planlægge og gennemføre lektiecafé på sygeplejerskeuddannelsen. Dette vil ske i samarbejde med bl.a. undervisere, studielivskoordinator og De Studerendes Råd.

I undervisningen i lektiecaféen vil du fx skulle komme ind på:

  • Studieteknik
  • Deling af erfaringer og viden om fagligt indhold og måder at tilgå viden på.

Dine opgaver vil - udover at forberede og tilrettelægge lektiecaféerne - være at:

  • Deltage i lektiecafé en gang hver 14. dag
  • Klargøre og oprydde lokaler
  • Forberede lektiecafé ud fra de givne temaer som lektiecaféens indhold vil rumme
  • Deltage i møder og forberedelse med gruppen omkring lektiecaféen
  • Reklamere for lektiecaféen
  • Deltage i evaluering.

Du vil også være med til at udvikle rollen som studenterunderviser på sygeplejerskeuddannelsen og rammer heromkring. Det kan fx være i relation til klinikforberedelse eller simulationsøvelser på uddannelsen. Du vil arbejde sammen med studielivskoordinator, De Studerendes Råd, uddannelsesledelsen og undervisere om opgaven.

Om dig
Du er en teamplayer, der skal kunne se sig selv i at bistå studerende med studiearbejde i lektiecaféens åbningstid. Det er vigtigt, at du har lyst til at indgå i en rolle, hvor du har ansvaret for at gå nysgerrigt til værks og dele ud af egne erfaringer og viden som studerende. Det ligger i rollen, at du er proaktiv og opsøgende som studenterunderviser og ikke er bange for at tage andre i hånden og finde svar på diverse studierelaterede spørgsmål.

Vi ser gerne, at:

  • du kan lide at samarbejde og trives godt med at være flere om at nå et mål sammen
  • du har lyst til og talent for at formidle din faglige viden og dit engagement
  • du måske allerede har erfaring med undervisning eller med mundtlig formidling
  • du er en udadvendt, nysgerrig og velkommunikerende person.

Du skal være aktiv studerende på sygeplejerskeuddannelsen på 4., 5., 6. eller 7. semester med faglig selvsikkerhed og gode kommunikationsevner.

Vi tilbyder
Et studenterunderviserjob hvor du via formidling og kommunikation kan blive endnu stærkere i din faglighed som sygeplejerske. Du vil indgå i et team af tre studenterundervisere, som sammen vil tilrettelægge og igangsætte lektiecaféens aktiviteter hver 14. dag. Du vil arbejde tæt sammen med undervisere og få mulighed for at gøre en forskel for dine medstuderende.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med undervisning eller på anden vis har pædagogisk erfaring, men dette er også en mulighed for at udvikle dit talent inden for det undervisningsfaglige område.

Du vil få en introduktion til rollen som studenterunderviser og gennemgå et didaktisk kursus. Du vil inden for de første måneder af din ansættelse få mulighed for at deltage i et endagskursus for studenterundervisere på KP, som forgår i København. Derudover vil du løbende have mulighed for sparring med undervisere og de øvrige studenterundervisere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studenterunderviser med start den 1. april 2025. Arbejdets omfang kan variere, men anslås til at være omkring 50 timer pr. semester.

Din ansættelse sker i henhold til cirkulære om timelønnet undervisning. Du aflønnes på Sats IV, hvor timelønnen udgør 242,94 kr. Ved konfrontationstimer tillægges 40 min. forberedelse. Samlet løn pr. konfrontationstime udgør 404,89 kr. Du optjener 12,5 % i feriepenge.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200, København N.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Rikke Vinter Hedensted på tlf.: +4521360425​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 24-03-2025.

Vi forventer at afholde samtaler den 27. marts.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: SPU4

Ansøgningsfrist: 24 March 2025

Placering: Tagensvej 86, 2200, København N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Professionshøjskole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Professionshøjskole

Hovedkontor: Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Arbejdspladsen har lige nu 1.500 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2755539//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT