Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

HR studentermedhjælper

OmnicomMediaGroup



Er du passioneret omkring HR og nysgerrig på at få hands-on erfaring med mange forskellige opgaver? Ønsker du at arbejde på en arbejdsplads, hvor der er plads til både dygtighed og grin, og hvor det sociale fællesskab er en vigtig del af hverdagen? Så er denne stilling måske lige noget for dig!

Om Omnicom Media Group HR-afdeling
I Omnicom Media Groups HR-afdeling er vi dedikerede til at støtte og hjælpe vores kollegaer – samtidig med at vi har fuld fart på! Derfor søger vi lige nu en engageret studentermedhjælper, der er klar til at være en central brik i vores HR-team, som arbejder tæt sammen for at sikre effektive processer og høj trivsel. Du vil blive en del af et passioneret team bestående af en HR Direktør og to HR Konsulenter.

Dine arbejdsopgaver
Som HR studentermedhjælper får du et stort ansvar for de administrative opgaver i HR-afdelingen, men du vil også få mulighed for at deltage i spændende HR-udviklings- og strategiske projekter. Du vil få indblik i hele medarbejdercyklussen, f.eks. i forbindelse med vores medarbejderundersøgelse (MTU), faglige dage, AMO, og eventuelt juridiske sager. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Opdatering og udarbejdelse af stillingsopslag, kontrakter og tillæg
  • Sikre on- og offboarding af medarbejdere
  • Vedligeholdelse af vores intranet og rabataftaler
  • Opdatering af medarbejderdata i vores HR-systemer (Talentech, SAP SuccessFactors)
  • Besvarelse af HR-henvendelser fra dine kollegaer
  • Administrativ støtte i rekrutteringsprocesser

Hvem er du?
Du er en studerende med stor interesse for HR, og du trives med at dykke ned i detaljer og sikre, at processerne forløber glat. Du er ikke bange for at tage ansvar og bidrage med dine egne ideer og løsninger. Vi ser gerne, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse, enten på bachelor- eller kandidatniveau
  • Er nysgerrig på HR og administration og har et godt øje for detaljen
  • Er struktureret og arbejder systematisk
  • Kan formulere dig klart både skriftligt og mundtligt
  • Er god til at korrekturlæse og sikre, at tingene er i orden

Hvad kan du forvente?
Vi er et dynamisk, internationalt netværk af medie- og marketingbureauer, der både værdsætter høj faglighed og et godt socialt fællesskab. I Danmark er vi 270 kollegaer fordelt på tre kontorer, og du bliver en del af vores team på Midtermolen i København Ø. Stillingen er deltidsarbejde på ca. 15 timer om ugen, som du kan tilpasse efter dine studier, og du får mulighed for at forme din rolle baseret på dine interesser og ambitioner. Du vil få en grundig onboarding hvor vi sørger for, at du lærer både teamet og arbejdsprocesserne at kende. Vi vil guide dig gennem alle opgaver, så du får en solid forståelse for din rolle og HR-afdelingens funktioner fra starten af.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads, der vægter både faglig udvikling og arbejdsglæde højt
  • Et stærkt socialt fællesskab med bl.a. fredagsbar, årlige fester og sportshold
  • Fleksibilitet til at tage højde for eksamener og studier
  • Eftertragtet erfaring med HR-arbejde på tværs af forskellige funktioner
  • Praktisk erfaring med HR-arbejdet. Hvor du løbende vil blive inddraget i HR-kollegaers sager for at understøtte din læring og udvikling

Er du klar til at blive en del af et energisk team, hvor du både kan udvikle dig og bidrage til en inspirerende arbejdsplads? Så ser vi frem til at høre fra dig!

Afdeling: Midtermolen 3 2100 København Ø

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos OmnicomMediaGroup



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


OmnicomMediaGroup

Hovedkontor: Midtermolen 3, 2100 København Ø

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2758056//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT